Da man paa de sjællandske Jærnbaner indførte, at der i hvert Tog skulde være Plads for 10 (ti) Ikke-Rygere af 3dje Klasse, hilste jeg dette med stor Glæde, dels fordi der nu var Mulighed for, at ikke-rygende og særlig svage Mandfolk kunde være saa heldige at saa Plads i dette ene Rum, før det blev fyldt, og dels fordi jeg tænkte, at naar der først var gjort en om end nok saa lille Indrømmelse, saa vilde man snart nødes til at gaa videre, indtil der paa denne Klasse var indført en passende Fordeling som paa 2den Klasse. Siden den Tid har jeg rigtignok selv ofte forgjæves søgt om Plads i det ene Rum for Ikke-Rygere; og den Udvidelse, jeg haabede skulde komme, er bleven helt borte. Jeg har tidt tænkt paa at henlede Jærnbanebestyrelsens Opmærksomhed paa denne Sag, men dels rejser sig mindre end før, og dels har jeg i Almindelighed fundet Imødekommenhed hos Konduktørerne, saa jeg personlig ikke har døjet saa meget derved, og saa er der noget, der hedder at lade enhver hytte sig. I Dag (d. 19de April), da jeg skulde rejse fra Frederiksberg til Taastrup med Toget fra Kjøbenhavn 12,40, fik jeg dog paa ny Lejlighed til at mærke, hvordan man under de nuværende Forhold er givet Vilkaarligheden i Vold. Jeg søgte strax ved Togets Komme til Døren med Mærket "Ikke-Rygere" ovenover, men kom dog saa sent, at Pladsen var optaget. Ved Siden af var der 3 Rum ud i ét; Dørene stod aabne til de 2 af disse, men da jeg lige saa daarligt kan taale Træk som Tobaksrøg, og her var udsat for begge Dele, bad jeg Konduktøren, om han ikke vilde aabne Døren til det 3dje Rum og lade min Hustru og mig komme derind. Han henviste til de aabne Døre, og jeg gjorde ham da opmærksom paa, at det var, fordi vi ikke kunde taale Træk. at vi ønskede at kjøre baglængs i det forreste Rum. Han nægtede desuagtet at aabne, og Togføreren, som stod i Nærheden, sagde: De skal tage Plads, hvor Konduktøren anviser. Jeg gjentog da for Togføreren, at det var af Helbredshensyn og for at undgaa Træk, jeg bad derom. Ikke desto mindre fastholdt han Vægringen, hvorover jeg udtalte min Forundring med den Tilføjelse, at jeg troede dette uberettiget og vilde klage derover. Jeg havde før gjort opmærksom paa, at der manglede Plads for Ikke-Rygere, men nu paastod Konduktøren det modsatte, og jeg fulgte ham derhen, hvor han dog maatte give tabt overfor Protesten fra de 10, som var der i Forvejen. Imidlertid var Døren, jeg ønskede aabnet, kommet paa Klem fordi en derindefra havde faaet Ærende ud, og jeg tog mig saa den Frihed uden videre at gaa derind. Der viste sig da kun at være ialt 2 derinde, saa der var da i det mindste Husrum nok. Hvorfor disse to skulde været ene netop om dette Rum, vil jeg lade staa hen; de fleste rejsende af 3dje Klasse behøver næppe Forklaring, havde der været flere enkelte Rum paa Toget, havde de vel nok raaet et saadant. Jeg undres heller ikke saa meget over, at mangen Konduktør kan have Lyst til paa den ene Side at hygge lidt om enkelte rejsende og paa den anden pakke de andre sammen saa godt som muligt, thi det er ikke noget fornøjeligt for ham til enhver Tid paa hans farlige Vandring at banke paa altfor mange Steder. Men jeg tænkte, at en Togfører holdt sig til almindelig Imødekommenhed overfor alle de rejsendes billige og høflige Forlangender. Jeg henstiller til den høje Jærnbanestyrelse, om der ikke maatte blive rigeligere Plads for Ikke-Rygere, og jeg tør forsikre, at en saadan Ordning vilde blive i høj Grad paaskjønnet af mangfoldige rejsende, selv om en Del Konduktører muligvis kunde føle sig opfordret til at sige, at vi har nok i det ene Rum, saa andre Enkeltrum kunde staa til mere fri Raadighed. At 3dje Klasses rejsende har Krav paa en hensynsfuldere Ordning, skal jeg ikke komme ind paa, da Jærnbanestyrelsen jo bedst maa vide, hvad der saa ofte er fremsat, at det er denne Klasse, der trods lavere Billetpriser betaler sine Vogne bedst, fordi Udstyrelsen er simplere. Udfyldningen af de enkelte Pladser grundigere og disse oven i Kjøbet meget mindre.
P. L.
(Morgenavisen (København) 21. april 1891).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar