For et Par Maaneder siden bragte vi to Artikler om Hellebæk Klædefabrik ved Helsingør. Fabriken maa imidlertid have haft paa Følelsen, at dens Forhold ikke just var saa glimrende, at de egnede sig til offenlig Omtale. Den sendte os derfor Kongens Foged paa Halsen med et af de sædvanlige Forbud, samtidig med, at den anlagde Sag mod os.
Vi trøster os naturligvis til at kunne bevise Rigtigheden af det vi har skrevet, men for at være endnu mere sikker i vor Sag aflagde vi forleden et nyt Besøg paa Hellebæk for at faa yderligere Bekræftelse paa vore tidligere Oplysninger. Da vi saaledes atter har havt Lejlighed til at se os om paa Hr. Direktør Hamanns Domæne, kan han fornuftigvis ikke have noget imod, at vi supplerer vore Meddelelser og offenliggør den ved Forbudene stoppede Afslutningsartikel i Forbindelse med andre Smaating, vi senere har observeret.
Arbejderboligerne ved Hellebæk Fabriker.
En af Lejlighederne i de gamle Huse, hvor vi forleden var inde, bestaar af 3 smaa, meget tarvelige Værelser og Køkken. Naar det regner, driver Fugtigheden igennem Loftet, og vi saa endnu de store, mørke Skjolder i Loftet, hvor det Vaade var slaaet ned. Regnens Indtrængen har endog nødsaget Beboerne til i det ene Værelse at tage Gardinerne ned.
I det ene af Værelserne er Loftet ikke en Gang afpudset. I Stedet for er der paasat en Slags Pap, der selvfølgelig er ude af Stand til at modstaa Regnens Indflydelse. Det viste sig ogsaa, at denne Pap paa flere Steder var gaaet itu og hang ned i store Laser tilligemed et tykt Lag sort Snavs eller Tangsmuld. Det kunde ikke ses, om dette muld har været anvendt til Udforing og Underlag for Pappet, eller om det var trængt igennem fra Loftsrummet ovenover Men Faktum er, at det dryssede ned i Hovedet paa Beboerne, og det hele gjorde tilsammen Lejligheden i hej Grad uhyggelig.
Som Bevis paa, hvor skrøbelig Murværket er, kan anføres, at Muren mellem 2 Værelser i ca. 6 Uger har været gennemhullet. Hullets Omfang skal have været ca. 2 Alen i Højden og l Alen i Bredden, og der kunde endnu ses tydelige Spor af, hvorledes Hullet for nylig var blevet udfyldt og opmuret. For yderligere at slotte den faldefærdige Mur, har man været nødsaget til ude fra Vejen at opmure en bred Pille, der staar skraat fra Fortovet ind mod Huset og afstiver, det.
Ogsaa Gavlen i samme Hus har udadbuende Tendenser. Her har man for at støtte maattet indsætte et Par Jærnankere i Muren.
I det ene Værelse er Højden til Loftet 3 Alen og 4 Tommer, i de andre Værelser lidt højere.
I Forstue og Køkken er der Stengulv. Hvorledes Opholdet i Kokkenet maa være, særlig i den kolde Aarstid, man forstaa deraf, at der i Loftet er et ca. 2 Alen langt og 1 Alen bredt med Lem, hvor Vinden suser igennem.
Dørkarmen fra Køkkenet til Værelset er kun ca. 62 Tommer høj - en Mand af Middelstørrelse kan altsaa ikke passere igennem uden at maatte bukke sig.
- I en anden Lejlighed var der meget fugtigt. Ogsaa her gaar Regnen gennem Loftet, der er saa raaddent og hensmuldrende, at det ser ud til at kunne pilles itu med Fingrene, og der er slaaet Bræddestumper over de værste Revner. Ogsaa Væggene er revnet i denne Stue og saa meget skrøbelige ud.
En tredie af Lejlighederne bestaar af 1 Værelse og Køkken med Stengulv. Her er der ingen Forstue, Adgangen er direkte fra Gaarden. Værelset maalte Højden 3 Alen og 10 Tommer, i Bredde og Længde 8 Alen. Her boer en Familie, bestaaende af Mand, Kone og et lille Barn. De benytter Loftet til Soverum, og Adgangen hertil er ad en i Køkkenet staaende stejl Stige op gennem en Lem i Loftet. Det maa være forbunden med meget Besvær for Konen at balancere op og ned her med sit lille Barn.
Loftet, der skal agere Sovekammer, og hvor der midtvejs stod 2 Senge, er af en saa uhyggelig Beskaffenhed som vel mulig. Det er nemlig ikke paa nogen som helst Maade indrettet til Beboelse. Sengene staar umiddelbart under det skraa, spidst opløbende Tag med selve den nøgne Tagstensbeklædning, der er saa mangelfuld, at vi talte ca. 20 større Huller mellem Tagstenene foruden alle de mindre Huller og Revner, hvorigennem Sol, Regn og Blæst havde fri Passage. Der er selvfølgelig ikke Vinduer eller lignende. For at skaffe Lys er der udtaget 2 Tagsten og i Stedet indsat 2 Glastagsten - det er det Hele.
Loftsgulvet er i en yderst maadelig Forfatning, sammenflikket af en Mængde Bræddestumper, der ligger i Bakker og Dale og er skrøbelige og gennemhullede. Et af disse Brædder, ca. 1 Alen langt, var gaaet fuldstændig løst og sunket ned mod den neden under værende Forskalning. Det er indlysende at Passagen over Loftet er forbundet med Fare, særlig er Beboerne ved det omtalte løse Brædt udsat for at komme alvorligt til Skade ved at træde gennem Loftet ned til Stueetagen.
Paa Loftet fandtes der to Trækskorstene, ca. 1 Alen høje og ½ Alen brede Trærør. Disse store Huller der gør Tjeneste som primitive Ventiler til den neden under værende Del af Huset, der efter Forlydende benyttes til Asyl.
Ventilerne i Forbindelse med de mange Huller i Tagstenene bevirker selvfølgelig en meget stærk Gennemtræk, der særlig i kølige Nætter og naar det regner, maa gøre Loftet fuldstændig uskikket til Sovested for Mennesker.
Vi saa flere Steder store vaade Pletter, hvor Regnen havde styrtet ned gennem Tagstenene og flød henad Gulvet, ja endogsaa Sengklæderne var vaade af Regnen, saa Beboerne maa jo sætte Sundheden til ved at sove under saadanne Forhold.
Foruden at Loftet i det Hele taget gjorde et meget uhyggeligt Indtryk, var det selvfølgelig skiddent og sort som Følge af alt det Snavs og Sod, der uhindret fyger ind gennem Huller og Revner, og det blev ydermere benyttet til Oplagsplads for en stor Stabel Brænde.
Ind til de tilstedende Loftsrum er der afskilt med Brædder, der imidlertid er saa gennemhullede og aabne, at Enhver kan se ind til dette tarvelige Sovested. Man kan forestille sig, hvor genert det maa være for Familien, at sove paa et saadant Loft, hvor Blæst og Regn frit suser ind og de er udsat for at blive overgivet af Uvedkommende.
Reglementet.
Selvfølgelig har de paa Hellebæk Fabriker et Arbejdsreglement, og lige saa selvfølgelig indeholder det kun Pligter for Arbejderne, der binder dem paa Hænder og Fødder. Vi skal blot, som Bevis paa deres Afhængighed, anføre, at de efter Reglementet ikke tør forlade Fabrikslokalet, selv om der er Stansning i Arbejdet, uden at spørge Mestrene om Tilladelse. Og enhver vil da kunne indrømme os, at det er stift forlangt, at ældre, gifte Folk lig Skoledrenge skal spørge, om de maa gaa ned i Gaarden for at forrette deres Nødtørft. Vil de gaa udenfor Fabrikken for at købe sig en Flaske Øl, skal de have ikke mindre end Bestyrelsens Tilladelse, og det er saa meget mere ubehageligt, som det Vand, der findes i Fabriksgaarden, er komplet udrikkeligt for Mennesker navnlig i de varme Sommerdage. Det har en modbydelig Smag og er kun en Samling af Overfladevand og Tilløb fra Damme, der rummer Gud ved hvor mange Sygdomsbakterier.
Ingen, der arbejder paa Fabriken, maa være Medlem af nogen socialdemokratisk Forening af hvad Navn nævnes kan. Derimod gøres der alt, for at faa Arbejderne ind i Højres Foreninger. At vi har Foreningsret her i dette Land, tages der lige saa lidt Hensyn til her som saa mange andre Steder.
Af Mulkter er der en Uendelighed, som kan idømmes for de mindste Ubetydeligheder. Desforuden er der en Række Paragrafer saa lang som et ondt Aar, og de binder Arbejderne i den Grad paa alle mulige Omraader, saa skulde de overholdes strængt efter Bogstaverne, var det næsten umuligt at arbejde paa Fabriken. Men som et Tugtens Ris svæver de bestandig over deres Hoveder vel egnede til at ramme dem ved passende Lejligheder.
En af Mestrene forsøgte i Eftersommeren sidste Aar at lokke Arbejderne til at underskrive paa, at de underkastede sig dette Reglements Bestemmelser. Han forsøgte med den elskværdigste Mine at fortælle dem, at det hele intet betød, men kun var en ren Formalitetssag. Men Arbejderne var heldigvis klogere end som saa, og det var kun saa, som han fik til at hoppe paa den Limpind.
At det ikke er Mestrene, som selv finder paa den Slags Ting, fremgaar af, at Fabrikernes nye Bestyrer benytter enhver Lejlighed til at spille Trumf ud mod Arbejderne. Da han for nylig forlangte, at der skulde flytte 2 Familier sammen i en Lejlighed, lod han dem vide, at hvis de ikke flyttede sammen, blev de smidt ud. Er der nogen som helst Meningsforskæl, erklærer han blot, at vil Arbejderne ikke, som han vil, saa kan de "skruppe af", han kan faa Folk nok fra sit Hjemland: Sverig, og oven i Købet til 5 a 6 Kr. om Ugen, saa behøver han ikke som nu at give 7, 8 a 9 Kr. i Ugeløn.
Det gamle Ord: "Som Herren er, saa følger hans Svende", staar naturligvis ogsaa til her. Adskillige af Mestrene følger troligt i deres Overordnedes Fodspor. Søndagen efter Grundlovsdagen i Fjor var der Arbejderfest i Snekkersten, og en af Arbejderskerne bad om at være fri, saa at hun kunde komme med til Festen, der begyndte Kl. 2. Men det blev hende nægtet, og der blev arbejdet paa Fabriken fra Kl. 6 Søndag Morgen til Kl. 4 Eftermiddag. I Aar er denne Udpining af Arbejderne som bekendt bleven forbudt ved Lov, der sætter det officielle Stempel paa, hvor utilstedelig den er.
Selv en Mand som Portneren nægter sig ikke den Fornøjelse at gøre sine Foresatte tilpas ved paa alle Maader at fortrædige Arbejderne og navnlig Arbejderserne. Men da hans Meriter ikke godt kan offenliggøres i et Blad, skal vi ikke gaa i Detailler med den Herre.
Sygekassen.
Paa Fabrikerne findes der en Sygekasse, hvortil Arbejderne tvinges at yde Bidrag. Betalingen er 1 Kr. i Indskud og 25 Øre om Ugen for Mænd og 15 Øre for Kvinder og ens for alle Aldre. Men derimod er Adgangen til Stemmeret ved Valget af Bestyrelse osv. ikke lige for alle, idet de, der ikke er fyldt 22 Aar, er uden Stemmeret og saaledes berøvet al Indflydelse paa Forvaltningen af deres egne Penge. Bestyrelsens Sammensætning kan man vel nok tænke sig til efter denne Forholdsregel. Vi skal for Fuldstændighedens Skyld tilføje, at der er mange Arbejdere paa Fabrikerne, navnlig Kvinder, som er under 22 Aar.
* * *
Af de her skildrede faktiske Forhold vil man kunne se, at det just ikke er den rene Lystighed at være Arbejder paa Hellebæk Fabriker. Hvad enten de særdes blandt Fabrikernes Maskiner, eller de hviler sig hjemme i deres slette Boliger, lever de under højst uheldige Vilkaar. Det er da kun saare naturligt, at de slutter sig sammen i en Fagforening for at værne om deres Interesser og stritte imod, at de ikke skal synke ned i endnu daarligere Forhold. Men det er en Brand i Næsen paa Ledelsen, og den modarbejdes naturligvis paa alle Punkter. To af dens Formænd og en Kasserer er allerede afskediget, blot fordi de stod som Ledere af Foreningen, og det bliver næppe derved.
Desværre er der ogsaa blandt Arbejderne nogle, som har et saa ringe Syn for deres egen og deres Fagfællers Stilling, at de gaar Kapitalisternes Ærinde og modarbejder deres Kammerater. Dels gør de vel dette af modbydeligt Øjentjeneri for at opnaa smaa Begunstigelser paa andres Bekostning, dels er der virkelig dem, som, naar de blot faar lidt Mad i Maven og har et Hul at sove i, ikke stiller synderlig større Fordringer til Livet. Overalt blandt Arbejderne hørte vi saaledes Tale navnlig om en svensk Pige, som paa alle Maader gik sine Kolleger i Vejen. Dels har hun, som selv har været Medlem af Fagforeningen, optraadt som Skruebrækker, og dels modarbejder hun Fagforeningen af al Ævne, ligesom hun har skaffet ikke mindre end 5 Arbejdere deres Afsked én efter en.
Det var ønskeligt, om saadanne Arbejdere vilde tænke lidt over de Udsigter, der aabner sig for dem, hvis de henstæbte alle deres arbejdsdygtige Aar paa Hellebæk Fabriker. Vi kan ikke se noget andet Maal for dem end Fattiganstalten i Tikøb, hvis de da ikke er saa heldige at dø før de bliver helt udslidt. Og det er der jo ganske vist Udsigter til, naar man tager Hensyn til det sundhedsnedbrydende, mere eller mindre langsomt dræbende Arbejde, de hver Dag træller i, og som vi udførligt har skildret i vore foregaaende Artikler.
(Social-Demokraten 18. august 1891).
De to omtalte artikler var blevet bragt den 28. og 29. maj 1891 og medførte et øjeblikkeligt fogedforbud foranlediget af fabrikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar