Strejkende Væversker. (Efterskrift til Politivennen)

Skandale paa en Politistation

De kvindelige [?Vævere] hos Fabrikant Gedde paa [Nørrebro]gade fortsætter deres Kamp [for] en godkendt Priskurant, men lige saa haardnakket vægrer Fabrikanten sig ved at indgaa paa Arbejderskernes Fordring. Politiet har for sit Vedkommende søgt at yde Hr. Gedde den bedst mulige Støtte, og vi har før omtalt, hvorledes man havde forsøgt at hindre de Strejkende i at passere Nørrebrogade paa Strækningen nærmest Geddes Fabrik, men denne Vilkaarlighed har dog Dommeren den offenlige Ret ikke villet godkende Han har ikke mulkteret de strejkende Arbejdersker af den Grund, men derimod har Politiet skærpet sit Opsyn og søgt at saa dem mulkteret, naar de holdt lldttg med Strejkebryderne. Man forlangte saaledes Navn og Adresse af de Strejkende, naar de kom for at at Strejkebryderne forlade Værket, skønt dette Tilsyn jo dog ingenlunde er et Indgreb i den hellige "Arbejdsfrihed". Ved Politi"Konduite" er det paa den Maade lykkedes at faa flere Strejkende noteret og slæbt op i den offenlige Ret.

I Torsdags mødte paany en Del Væversker, der var bleven noteret. Anklagen har vel nærmest været bygget paa, at de har "stimlet sammen". Men paa hvor løst Grundlag Anmældelsen hvilte, vil bedst fremgaa deraf, at Sagen mod en af Væverskerne maatte hæves, fordi hun kunde godtgøre at have besøgt en Kone i Kvarteret. For en andens Vedkommende blev Sagen udsat, da Betjenten ikke turde sige ganske bestemt, om hun havde tøvet med at sælge hans Opfordring om at gaa. Spørgsmaalet synes her at være hvor hurtigt de Strejkende skat parere Ordre. Maa de faa Respit i 5, 10 eller 15 Sekunder eller skal det ske pludseligt? For andre Strejkende blev der en Mulkt paa 10 Kroner.

*

En strejkende Væverske, Josefine J. besøgte i Onsdags Aftes et Hus i Thorupsgade, hvor da uheldigvis boer en Strejkebryderske, en ældre Madam. Nu træffer det sig, at de to løber paa hinanden lige udenfor sidstnævntes Dør, og i samme Øjeblik giver Strejkebrydersken sig uden mindste Anledning til at raabe Gevalt. Josefine J. gik da ned ad Trappen for at undgaa Spektakler, men Madamen løb efter hende, ud paa Gaden, skrigende af fuld Hals: "Stop Tyven, hun har taget mit Uhr"!

En Betjent anholdt derpaa Josefine og førte hende til Fælledvejens Station, hvor man behandlede hende ganske som om hun var en Forbryderske. En Overbetjent skældte hende ud for alskens og føjede til, at "hun skulde faa Lov at sidde til hun blev muggen"! Den ulykkelige Pige, som kun har et godt Lov paa sig og er nobel i hele sin Fremtræden, protesterede mod at have stjaalet, men desuagtet tvang man hende til at afføre sig en Del af sit Tøj for at faa Vished for, at hun ikke havde Uhret skjult paa sig.

Mens dette foregik, kom den strejkebrydende Madame fra Thorupsgade løbende og fortalte, at "nu var Uhret fundet," hvorefter hun atter forsvandt. Man lod saa Josefine J. vide, at nu kunde hun gaa. Hun erklærede imidlertid, at hun vilde have Madamen tiltalt for falsk Anmeldelse og forlangte at faa hendes Navn opgivet. Politiet syntes nu noget mere medgørligt og anmodede hende om at komme igen næste Dag. Hun indfandt sig ogsaa, men nu var Tonen paany "politimæssig", idet man i en brysk Tone foreholdt hende, at hun jo var en af de Strejkende og formodenlig dermed vilde have hende gjort begribeligt, at saa var der ingen Ret for hende. Hun lod sig dog ikke kyse hermed, men fastholdt, at hun vilde sagsøge den Strejkebryderske, som havde tyvtet hende.

Denne lille Begivenhed viser paa en Gang, at Politiet mistænker Folk paa den" løseste Anklage, lige som disse Retfærdighedsvogtere aabenbart mener, at strejkende Arbejdere skal behandles saa haardt som muligt, selv om de kun ved tilladelige Midler søger at krydse en genstridig Fabrikants Forsøg paa at skade deres Interesser. Og alt, hvad de strejkende Væversker forlanger, er kun en Garanti for at faa deres fortjente Løn.

I skøn Forening søger Kapitalisten og Politiet at lægge denne Fordrings Opfyldelse saa mange Sten i Vejen som vel muligt.

(Social-Demokraten 30. oktober 1898).

Væverskerne.

En ung Pige arresteret.

Et Par Spørgsmaal til Politiinspektør Madsen.

Siden Fredag Middag har en af de strejkende Væversker fra Geddes Fabrik, nemlig Frøken Martine Svendsen, siddet arresteret, beskyldt for at have øvet Vold mod en af Hr. Geddes Strejkebrydere.

Vi skal referere den Begivenhed, der ligger til Grund for Arrestationen. Naar vi har gjort det, nærer vi ikke ringeste Tvivl om, at alle vil give os Ret, naar vi protesterer imod Politiets Adfærd.

I Fredags Middags traf en halv Snes udelukkede Arbejdersker et Par af Geddes Strejkebrydere. De gav sig i Snak med dem, og Samtalen udartede til Skænderi. Da et Par Betjente nærmede sig, gik de Strejkende deres Vej, hvorimod Strejkebryderskerne gik Betjentene i Møde og fortalte, at den ene af de Strejkende havde slaaet dem i Hovedet med en Paraply. De geskæftige Betjente, der i denne Tid er helt tossede efter at faa sat i de udelukkede Arbejdere, var selvfølgelig straks rede til at tage Affære. I Jægergade anholdt de den omtalte Pige, der af Strejkebryderskerne blev udpeget som den, der havde øvet Vold overfor dem.

Den unge Pige protesterede, men det nyttede ikke. Hun maatte med paa Fælledvejens Station. Efter et Forhør førtes hun videre til Raadhuset, hvor hun indsattes i Arresten.

Det er i Korthed Historien, og man studser uvilkaarlig over, at en saa ringe Forseelse giver Anledning til, at en ung Pige slæbes i Arrest.

Ogsaa paa anden Vis har Politiet i denne Sag optraadt paa en i højeste Grad mærkværdig Maade. En Søster til den Arresterede henvendte sig i Lørdags til Politiinspektør Madsen og anmodede om at faa Tilladelse til at tale med Søsteren.

Af dette Besøg har vedkommende Kone givet os et Referat, som vi næsten vægrer os ved at tro paa. Vi refererer det dog, for at Hr. Madsen kan faa Anledning til at fremkomme med et Dementi. Han udtalte først i en alt andet end venlig Tone, at han skulde nok sørge før, at de Strejkende holdt sig borte fra de Gader, i hvilte Geddes Arbejdere boer.

Dette kan vi ikke tro, at han har sagt, idet Assessor Birck har nægtet at dømme de Strejkende for Overtrædelse af de Madsen-Lundbækske Forbud.

Dernæst udtalte Hr. Madsen, "at hvis det stod til ham, skulde den unge Pige dømmes til Forbedringshus og derefter jages ud af Landet."

Dette kan vi heller ikke tro, at Hr. Madsen har udtalt, thi i saa Tilfælde er han i Besiddelse af saa ringe Medfølelse, at han ikke passer til den høje og ansvarsfulde Stilling, han er betroet.

Endelig véd vi, at Hr. Madsen er en Mand, man overordenlig godt kan komme ud af det med, og vi kan ikke tro, at han for Eksempel gør Forskel paa Sønnen af en forhenværende Borgemester og saa en strejkende Arbejderske.

Altsaa, Hr. Politiinspektør, vi venter at høre, at Konen har misforstaaet Dem.

(Social-Demokraten 1. november 1898).

Politiet.

Nogle Udtalelser af Politiinspektør Madsen.

Giv Betjentene et Tilhold.

En af vore Medarbejdere havde i Gaar en Samtale med Politiinspektør Madsen, som udtalte sig angaaende vor Artikel i Gaarsnumret om Politiets Optræden overfor den i Fredags arresterede Væverske. Hr. Madsen mente bl. a. at han ikke havde udtalt til den arresterede Væverskes Søster, "at han skulde nok sørge for, at de Strejkende holdt sig borte fra de Gader, i hvilke Geddes Arbejdere bor." Derimod havde han udtalt, at det var rigtigst, om de Strejkende holdt sig borte fra disse Gader.

Han havde heller ikke udtalt, "at hvis det stod til ham, skulde den unge Pige dømmes til Forbedringshus og derefter jages ud af Landet." Hans Ord var faldet saaledes, at Væversken havde tilstaaet at have slaaet Strejkebrydersken med en Paraply over Armen, og for denne Forbrydelse vilde hun blive dømt og derefter rimeligvis blive udvist af Landet. Hr. Madsen føjede til, at ikke han men Lovene bestemte, om Væversken skulde dømmes for Forseelsen.

Vi henleder dog Inspektorens Opmærksomhed paa, at Pigens Forseelse er af den Art, der ellers behandles som offenlige Politisager og som da afgøres med en Mulkt paa en Snes Kroner, thi der er jo ikke sket andet, end at nogle Kvinder skændes, og under Skænderiet bliver den ene "tjattet" over Armen med en Paraply. Naar nu Hr. Madsen mener, at Tiltalte i nærværende Tilfælde skal straffes og derefter vises ud af Landet, saa fortolker Politiet Loven strængere end ellers, fordi der er Tale om en strejkende Arbejderske.

Bøllen slipper første Gang med en Mulkt, men den unge Væverske dømmes maaske til Vand og Brød.

Maa vi endelig henlede Inspektørens Opmærksomhed paa Betjentene 268 og 342. Disse to Herrer kunde nemlig have godt af at blive set lidt paa Fingrene i Anledning af deres altfor ivrige Optræden overfor de strejkende Arbejdersker.

(Social-Demokraten 2. november 1898).