Et Theaterjubilæum.
I det sidst udkomne Numer af det store, franske Theater-Tidsskrift Le Theatre gjengives en Samtale mellem to fremragende Videnskabsmænd om, i hvilket Theater de helst bør tilbringe deres Aften. De giennemgaa alle parisiske Anstalter for Scenens Knust og forkaste dem alle, indtil de bleve staaende ved det lille Forstadstheater Les Mathurins. Thi, sige de, dette er det mest ugenerte Theater og - det mest parisiske af dem alle.
Samtalen kunde godt være ført her i Kiøbenhavn. Og i Stedet for Les Mathurins kunde være nævnt Nørrebros Theater. Dette er utvivlsomt det mest kiøbenhavnske af dem alle. Det har sit eget Publikum: møder man til en Premiere, synes man at kjende alle Ansigterne og med usynlige Traade at spindes ind i et Frimureri: Kjøbenhavneriets.
Det er ikke de store Theatres Publikum, heller ikke Varieteernes; det er ikke synderlig literært interesseret og finder paa den anden Side ikke særdeles Behag i Tribunernes tomme Knock-about-Løjer. Men dets Medlemmer have foruden de ordinære fem Sanser endnu en sjette, ubestemmelig, der bevirker, at en Brander eller Refræn virker paa deres Nervesystem med en egen Styrke og Charme, undertiden uforstaaelig for den, der staaer udenfor Frimureriet.
Denne Scenes ledende Aand er Direktør Vilhelm Petersen - kjøbenhavnerkjendt under Kjælenavnet "Peter Vilh" - og det er i Dag 25 Aar siden, at han, som et 23 aarigt Fremtidshaaab, blev Direktør for Frederiksberg Morskabstheater, hans nuværende Sommerresidens.
Han havde den Gang bedaaret Provinsens Publikum i Elskerfaget - hans Debut var i Helsingør som Herløv i "Eventyr paa Fodrejsen" - og var senere kommet til Folketheateet. Men medens han som Skuespiller dyrikde Alvoren, havde han sammen med Carl Wulff drevet en Smule Forfatterskab af en mere letbenet Karakter. Sammen med denne sin ældre Kollega spillede han jævnlig Billard paa en Kafé og omkap med Ballerne strøg de to gode Hoveders Brandere hen over det grønne Klæde. Branderne bleve til Farcer, med Hentydninger til Dagens Begivenheder, og opsattes paa det lille Variete-Theater, der laa foran paa Vesterbro. Senere udvikledes af disse Farcer Revyerne. Vilh. Petersen var ikke blot med at skrive dem, men satte dem ogsaa cm Direktør i scene. Han er blevet ved dermed, efter at andre Hænder have overtaget Tillavningen af denne dramatisk-humoristiske Ragout.
Men Revyernes Historie er saa ofte skrevet, at der ikke er Grund til nu paany at opfriske den.
Derimod er det kjøbenhavnske Publikum næppe saa fortroligt med Vilhelm Petersens Virksomhed som Theaterdirektør i Provinserne. Og det er dog ikke den mindst værdifulde. I flere Aar var hans Selskab et af de mest yndede, og det talte en Række af de Skuespillere, som nu ere populære paa kjøbenhavnske Scener. Folk som Fjelstrup, Hofman, Alfred Møller, Vald. Kolling o. Fl., mens Direktørens Hustru, Fru Fanny Petersen, nød en udstrakt Popularitet.
Naturligvis er et saadant Rejseliv rigt paa Oplevelser af den Slags, som det navnlig bagefter er født at mindes.
En Gang rejste Vilh. Petersen saaledes med Nyrop, der optraadte som Farinelli. Henimod Sæsonens Slutning var Selskabet i Aalborg, og man besluttet da herfra at gjøre et lille Togt til Løgstør. Imidlertid var den løgstørske Scene af en saa primitiv Beskaffenhed, at Nyrop strax ved Synet af den udbrød "Her kan jeg ikke spille!"
Nu vare gode Raad dyre, thi man havde kun medbragt Kostumer til "Farinelli". Imidlertid bestemte man sig for "Elverhøj", og man maatte saa see at klare sig saa godt som muligt med "Farinelli"-Udstyret. Resultatet var frygteligt. En glad Kjøbenhavner, der tilfældig overværede Forestillingen, udbrød: "Nu troer jeg paa en Gjengjældelse efter dette Liv." - "Hvorfor ?" udbrød en Anden?" - "Fordi den Mand absolut maa straffes, der før arrangeret dette."
En anden Gang - det var i Vejle - havde Garderobeforvalteren glemt Kostumerne til "Tordenskjold i Dynekilen", der stod paa Plakaten, i en anden By. Kun Direktørens eget Tordenskjolds-Kostume var medbragt - ellers maatte man hjælpe sig med Kostumerne til "Jeppe paa Bjerget", som man tilfældig havde med og nu tillempede. Den svenske Admiral kom f. Ex. til at se ganske som en Ligvognskusk. Men ikke nok hermed: Slagsmaalene plejede at gjengives bag Kulisserne ved Slag paa en Stortromme, og en saadan var ikke til at opdrive i Byen.
Forestillingen skred frem under noget blandede udtalelser hos Publikum. Da Slaget kom, gav Tordenskiold Direktøren et Tegn til en Ven, en Godsejer der sad i "Parkettet. Denne lavede nu "Slagtummel" ved med frygtelig Rabalder at slaa Klapperne paa de tomme Pladser i Parkettet ned. Det var imponerende.
Ogsaa udenfor Scenen før Vilhelm Petersen i Provinserne oplevet mangen lystig Historie. Han sad saaledes sammen med et "Par Redaktører i en jydsk By paa Byens Hotel, men det selskabelige Samværd Glæde truedes af, at Ingen havde synderlig mange Kontanter hvorimod en af Redaktørerne, Hr. S. , en splinterny Overfrakke. En Kollega, H. tilbød nu at skaffe Penge, gik ud og kom lidt efter tilbage med 40 Kr. Aftenen tilbragtes paa den behageligste Vis, men før Hr. S, skulde hjem, overraskedes han ved at hans nye Overfrakke paa sælsom Vis var forvandlet til en betydelig ældre, som føn troede vel forvaret hjemme. Opløsningen paa Gaaden kom dog snart: Han havde pantet den nye Overfrakke, hentet den gamle i S.s Hjem og hængt den i Stedet.
En anden Gang var Vilh. Petersen i samme By med til følgende originale Skilteflytning. Han klatrede i Nattens Mørke under Livsfare op ad Stilladset om en nyopført Bygning og anbragte paa de forskellige Etager forskjellige Næringsdrivendes Skilte, saaledes at man over Navnet skrev "Udlejet til - " saaledes blev ejendommen hurtig og nemt udlejet paa en eneste Nat.
Vilh. Petersens smukkeste Theaterminder skrive sig imidlertid fra Sønderjylland, hvor han i tre Aar, fra 1879-82, jevnlig gav Forestillinger. Selvfølgelig gaves de først og fremmest under stor Begejstring fra den danske Befolknings Side, men ogsaa Tyskerne fandt saa stort Behag deri, at de konkurrerende tyske Selskaber slet ikke kunde bestaa. Navnlig "Ambrosius" og "Frk. Nitouche" gjorde stor Lykke, og Vilh. Petersen kunde med Held give Gjæstespil baade i Kiel og Hamborg. Ofte kneb det naturligvis for ham at holde sig klar af Konflikter med Myndighederne, og til en Fest i den danske Forening "Harmonien" i Haderslev, hvortil han var indbudt, maatte han for ikke at risikere Udvisning, reise sig op og gaa, da der faldt nogle udæskende Udtalelser. To Gendarmer stod nemlig i Salen og noterede Alt, hvad der forefaldt.
Tilsidst blev dag hans Virksomhed i Sønderjylland forbudt - af Hensyn til et tysk Selskab. Han maatte da holde sig til Kongeriget, hvor han navnlig havde en stor Succes paa Hr. Sofus Bircks Folkekomedie "Fra 48". Det var dette Stykkes Held, der bestemte Theodor Andersen til at opføre "Landsoldaten", Den var tidligere bleven forkastet af samtlige Privattheatre.
Siden 1892 residerer Vilh. Petersen paa Nørrebro, om Sommeren paa Frederiksberg, hvor han med kyndig Haand og omgivet af sin faste Stab af vittige Hoveder og muntre Skuespillere forlyster det glade Kjøbenhavn. Det vil i Dag sende ham sin Lykønskning.
Theapis.
(Nationaltidende 2. marts 1900).
Teaterdirektør Andreas Peter Vilhelm Petersen havde fået undervisning af L. Phister, Hans debut var som Herløv i "Eventyr paa Fodrejsen" 1870. Han kom 1871 til Folketeatret. Her fik han praktisk teatererfaring med administration og iscenesættelse. I 1875 overtog han ledelsen af morskabsteatret i Frederiksberg Allé. I de følgende 36 år var han direktør i provinsen og i Sønderjylland. Fra 1873 lavede han sammen med skuespiller Carl Wulff de første sommerrevyer. Indtil 1911 hvor han trak sig tilbage. Han var i nogle år instruktør ved Tivolis sommerteatre, i Studenterforeningen og Handels- og kontoristforeningen og blev medbevillingshaver til en biograf. Han døde på Frederiksberg og blev urnebegravet på Bispebjerg Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar