En uhyggelig Sag
Barnemord og Selvmord..Pigen arresteret. Kæresten begaar Selvmord.Politiets Undersøgelser.
Den i Gaar omtalte Barnemordsaffære har faaet et ualmindeligt søgeligt Efterspil. Den arresterede Pige ligger nu syg paa Kommunehospitalet, mens Faderen har berøvet sig selv Livet.
Pigen, Caroline Petersen, tjente som Hønsepige paa Herregaarden Gjeddesdal, 1 Mils Vej fra Taastrup, der ejes af Formanden for det danske Landhusholdningsselskab, Etatsraad Valentiner, og drives af dennes ældste Søn.
Caroline Pedersen var 36 Aar gammel, en stor og kraftig Kvinde, vel lidt af sit Herskab, hos hvem hun havde tjent i flere Aar, men mindre yndet af de andre Folk paa Gaarden. De paastod, hun udspionerede dem og sladrede til Familien.
Hun var forlovet med en 41-aarig Husmand Poul Andersen, en forholdsvis velsitueret Mand. Han var separeret fra sin Hustru, med hvem han havde voksne Børn. Han var fast Daglejer paa Gjeddesdal, foruden at han ejede et Hus med 4 Td, Land.
Barnefødslen.
Allerede i længere Tid havde man paa Gaarden talt om, at Caroline var frugtsommelig.
Hun delte Værelse sammen med en ældre, svensk Malkepige, Mathilde Petterson. I Søndags Morges stod denne som sædvanlig op Kl. 4 for at malke. Kl. 6 kom hun tilbage, og da klagede Caroline over, at hun ikke var rigtig rask. Kl, 8 gik Mathilde atter sin Vej og Hønsepigen sagde da, at hun vilde blive liggende og sove en Tid endnu, men den anden vækkede hende nok ved Middagstid.
Kl, 12 kom Mathilde igen, men da var Værelset tomt og tilmed allerede gjort i Stand, hvilket Caroline aldrig plejede. Hun fattede nu Mistanke til, at der var noget galt, og ved at kigge under Hovedpuden fandt hun en Byldt blodige Klæder,
Om Eftermiddagen skrev hun da
et anonymt Brev
til Politiassistent Kragh i Horslunde, hvori hun meddelte ham, at Caroline vist havde født et Barn og dræbt det.
Imidlertid havde Caroline passet sine Ting Søndag Eftermiddag, som om der intet var i Vejen. Mandag Middag gik hun imidlertid til Forvalteren, fortalte at hun var syg og fik Tilladelse til at rejse til København til sine Forældre. En Dreng skulde saa køre hende til Stationen.
Hun gik saa over og sagde Farvel til Kæresten, men da Drengen tkke havde spændt for da hun kom igen, vendte hun tilbage til hans Hus da var han gaaet, og fra det Øjeblik var hun forsvundet. Som det senere oplystes, var hun paa sin Fod vandret til Taastrup Station.
Om Aftenen, da Politiassistenten kom til Gjeddesdal, var da saavel han som ogsaa Kæresten borte. Tirsdagen anvendte han saa til at forhøre alle Gaardens Folk, og det blev af disses Beretninger klart, at hun havde født, og efter al Sandsynlighed dræbt Barnet. Liget kunde man ikke finde, og ingen kendte hendes Forældres Adresse.
Onsdag Morgen kom Kæresten imidlertid tilbage og opgav denne, hvorpaa Assistent Kragh øjeblikkelig tog af Sted til København for at anholde hende. Imedens begik saa Poul Andersen
Selvmord.
Ved sin Tilbagekomst til Gaarden var han øjensynlig meget nedslaaet. Flere Gange talte han om at nu kom han nok ogsaa i Kaschotten. Han passede imidlertid sit Arbejde, spiste med til Middag, og da man efter at have hvilet atter skulde ud fulgte han ogsaa med hen i Roemarken.
Noget efter opdagede de andre Folk at han var væk. Man ledte allevegne. Endelig flere Timer efter fandtes han inde i Laden. Han havde taget Hat, Træsko og Strømper af og hængte sig paa en af Hanebjælkerne.
Ved Tretiden var Politiassistenten kommen hertil Byen og efter en kort Konference med Inspektør Madsen begav han sig ledsaget af en civil Betjent og Læge J. Wiberg, som han tog med for en Sikkerheds Skyld, ud i Sundevedsgade 36, hvor Carolines Forældre boede.
Tilstaaelsen.
Efterat Lægen trods hendes Protest havde undersøgt hende og erklæret at hun havde født, men samtidig tilladt, at hun overførtes til Kommunehospitalet, blev hun transponeret herud.
Hun forsøgte først at fortælle, at hun var nedkommet med en 4 Maaneder gammel Abort og foreviste, som Bevis herpaa, en samme Dag udstedt Jordemoderattest men gik dog hurtig til Bekendelse om, at hun ude i Hønsehuset havde født et levende Drengebarn, som hun straks kvalte med sit Hovedklæde. Derpaa begav hun sig hen til en i Haven liggende Dam, hvor hun nedgravede Liget ude i Vandkanten.
Her fandtes det da ogsaa ganske rigtigt i Gaar Eftermiddags efter nogen Søgen af Assistent Kragh og Sognefoged Peder Jensen. Derpaa foretog Fysikus Schiærbech i Overværelse af Herredsfoged Petri en foreløbig Undersøgelse, efter hvilken ogsaa han formente, at det havde levet ved Fødslen. Det førtes derpaa til Roskilde, hvor den legale Obduktion vil finde Sted i Dag.
Motivet.
Ingen fatter rigtig Bevæggrunden saavel til Barnemordet som til Selvmordet. Poul Andersen var en efter Omstændighederne velstillet Mand. og han havde flere Gange lovet at gifte sig med Kæresten. Denne havde i Forvesen to uægte Børn: en Pige, der blev konfirmeret sidste Efteraar, og en anden Pige, der døde i en Alder af 4 Aar, men hun menes at have født en tredje Gang og da ombragt Barnet.
En Undersøgelse af hendes Gemmer viste for Resten, at hun havde stjaalet som en Ravn fra sit Herskab. Man fandt Masser af Dækketøj, Tallerkner og andet Husgeraad.
Jordemoderattesten.
Den Jordemoder, Fru Løfgren, Istedgade 21, der skulde have udstedt den føromtalte Attest, var i Gaar i et langt Forhør. Det er rigtigt, at hun har været kaldt op til Pigen, som har villet bevæge hende til at skrive en Attest, men det synes, som om Caroline Pedersen selv har lavet denne.
(København 19. juli 1901).
Under undersøgelserne tilstod hun at have kvalt en nyfødt dreng i maj 1892 i Snoldelev. Man fandt da også en hjerneskal på det af hende anviste sted. I oktober blev hun ved Ramsø-Thune herreders kontor i Roskilde idømt til 18 års tugthus. Jordemoderen i Istedgade fik 1 måneds simpelt fængsel for attesten om at hun havde aborteret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar