Justitsminister Nellemann og hans Tjenestepige.
Uskyldig i Fængsel.
En ung Pige, Frøken Nelly Andersen, har siddet uskyldig arresteret fra 1. Decbr. 1895 til 22. Januar 1896, altsaa i 53 Dage.
Det er 5 Aar siden, at denne Begivenhed fandt Sted. Frøken Andersen har i denne lange Tid omhyggelig skjult den Skæbne, som er overgaaet hende; men det Udfald, som Alma Bondesens Sag fik ved Højesteret, har givet hende Mod. Hun erfarede, at "Social-Demokraten" var det Blad, som uden Frygt og efter store Undersøgelser og Anstrængelser skaffede Alma Bondesen Æresoprejsning og Erstatning, og derfor er Frøken Andersen gaaet til os og har lagt sin Sag i vore Hænder.
Hvem er Frøken Andersen?
Hun er en ung Pige fra Korsør. Datter af en derværende pensioneret Politibetjent Andersen, der er kendt som en hæderlig og agtværdig Mand. Hendes Brødre er dygtige og fremadstræbende unge Mænd; en af dem er ansat som Skibs-Maskinassistent i Korsør-Damperen "Ægir"; en anden Broder er Overfyrbøder i Nyborg-Damperen; en af hendes Søstre er gift med den unge Ingeniør C. J. Jensen, der bl. a. har haft Forretning i Berlin.
Frøken Andersen tilhører altsaa en fuldt ud hæderlig og dygtig Familie.
Hun har tjent her i Byen et Par Aar og har senere opholdt sig hos en Familie, ovennævnte Ingeniør Jensen i Berlin. Da hun vendte tilbage fra Tyskland, kom hun straks til os og anmodede om vor Bistand i Anledning af den Tort og Uret, der er overgaaet hende fra fhv. Justitsminister Nellemann og Kriminalassessor Colds Side.
Frøken Andersen har tjent hos Hr. Nellemann paa det Tidspunkt, da han endnu var Justitsminister.
Sagen drejer sig om en Gulduhrkæde, der tilhørte Fru Nellemann, og som en Dag forsvandt. Nelly Andersen beskyldtes for at have stjaalet Kæden. Skønt Fruen et Par Dage efter fandt Kæden, der havde forstukket sig i hendes (Fruens) Kjoleliv, blev Pigen arresteret og underkastet Fængslets lange Tortur.
- - -
(Social-Demokraten 15. marts 1901. Uddrag).
Nationalbankdirektør Nellemanns Tjenestepige og "Social-Demokraten".
Ingen ny Alma Bondesen Affære!
Fredag og Lørdag i afvigte Uge samt Søndag i denne Uge har "Socialdemokraten" indeholdt en Række Artikler, der skulle tjene til at bevise, hvor skammeligt, en Pige ved Navn, Nelly Magdalene Andersen, der i Efteraaret 1895 tjente hos daværende Justitsminister Nellemann, var bleven behandlet af Ministeren, af Politiet og af Kriminalretten. "Social-Demokraten"s Eftersnakkere i Pressen med "Politiken" i Spidsen bragte længere og kortere Uddrag af de interessante "Afsløringer". Da man har søgt at slaa Sagen op til en ny Alma Bondesen Affære, og "Socialdemokraten" efter bedste Evne har søgt at sværte saavel Nationalbankdirektør Nellemann som Politiet og Kriminalretten, skulle vi i det Følgende korrigere den fra Ende til anden forvrængede og usandfærdige Fremstilling.
Den 1. November l895 kom Pigen Nelly Andersen til at tjene hos daværende Justitsminister Nellemann. Den 13. November hændte det, at Fru Nellemann tabte sit Uhr, der gik i Stykker. Hun tog da Uhrkjæden af og lagde den i en uaflaaset Skrivebordsskuffe, idet Uret sendtes til en Uhrmager. Et Par Dage efter, da Fruen atter vilde tage Uhrkjæden, var den borte. Der blev nu gjort Anmeldelse til Politiet paa St. Kongensgades Politistation, idet man maatte gaa ud fra, at Kjæden, der var af Guld og temmelig værdifuld, maatte være stiaalen. Den 19. November indfandt Opdagelsesbetjent Jacobsen sig i Justitsministerens Hjem for at blive sat ind i Sagen og 'foretage en foreløbig Undersøgelse. Mistanken rettedes strax mod Tjenestepigen Nelly, da hun var ny i Tienesten, medens Familiens to andre Tjenestepiger havde tjent den i længere Tid, og man var sikker paa deres Ærlighed. Opdagelsesbetjenten foretog dog kun en ganske foreløbig Undersøgelse. Da han gik, blev der truffet Aftale med Justitsministeren om, at Politiet skulde lade alle Pantelaanekontorer efterse for om muligt at finde Kjæden. Ministeren udtalte udtrykkelig til Opdagelsesbetjenten, at han ikke ønskede rejst Tiltale mod Tjenestepigen Nelly, hvis den mod hende rejste Mistanke skulde vise sig begrundet.
Det 23. November indfandt opdagelsesbetjent Jacobsen sig atter i Justitsministerens Hjem. Man sagde ham her, at det var bleven besluttet at opsige Nelly til den 1. December, da man fandt det uhyggeligt baade for hende og for Familien, at den reiste Mistanke stadig hvilede paa hende. Selvfølgelig skulde hun have Løn for November og December Maaneder samt Kostpenge for December. Opdagelsesbetjenten foretog atter en Afhøring af de to andre Tjenestepiger, og da han gik, tog han Nelly med til Stationen, hvor hun underkastedes en kort Afhøring, hvorpaa hun atter vendte tilbage til sin Kondition.
Da Fru Nellemann havde udtalt, at hun vilde sætte stor Pris paa at faa sin Uhrkjæde igjen, henvendte Opdagelsesbetjenten, der var ganske overbevist om at Nelly havde taget den, sig til hendes Søster og foreholdt hende, at blot Kjæden fandtes, vilde der næppe blive foretaget noget mod Nelly.
Kjæden findes.
Det var i Dagene mellem en 13. og 16. November, at Fru Nellemanns Uhrkæde forsvandt. Den fandtes den 1. December paa følgende Maade: da Fru Nellemann den 1. December om Morgenen vilde tage sit Kjoleliv paa, et Kjoleliv, hun havde gaaet med mange Gange i de 14 Dage, der vare forløbne, siden Kjæden blev borte, faldt den ud Kjolelivets Gylp og ned paa Gulvet. Som meddelt var det den 1. December, at dette skete, altsaa den Dag, Nelly skulde fratræde sin Tjeneste. Hun var imidlertid meget uvillig til at flytte, og hun henvendte sig endogsaa paa Politistationen med Forespørgsel om, hvorvidt hun var nødt til at finde sig i den skete Opsigelse. Da Uhrkæden var funden, blev dette meldt til Stationen, og Opdagelsesbetjent Jacobsen indfandt sig atter i Ministerens Hjem. Da han hørte de nærmere Omstændigheder, hvorunder Kjæden var funden, var han ikke i Tvivl om, at det var Nelly, der havde anbragt den i Kjolelivet. Familien Nellemann forlangte blot, at hun skulde forlade Pladsen. Paa et Bord i Stuen laa de 50 Kr., Nelly skulde have i Løn og Kostpenge; men hun vægrede sig paa det Bestemteste ved at modtage Pengene, ligesom hun protesterede mod at forlade Pladsen. Under disse Omstændigheder fandt Opdagelsesbetjent Jacobsen det rigtigst at tage baade Pigen og Pengene med til Stationen. Da han gik, udtalte Justitsminister Nellemann at ham, at som Sagerne havde udviklet sig, vilde han ganske overlade til Politiet, hvad det ansaa for rettest, enten det vilde lade Nelly løbe eller foranledige rejst kriminel Tiltale mod hende.
Kl. 1 om Middagen ankom Opdagelsesbetjent Jacobsen til St. Kongensgade Politistation med Nelly, og Kl. 8 blev hun afleveret som anholdt til Raad- og Domhuset. I de 7 Timer havde Nelly faaet to Kopper Kaffe med tilhørende Smørrebrød, saa at Paastanden i "Soc. Demokr." om, at hun ved sin Anholdelse sultede en hel Dag, er ganske usandfærdig. Dagen efter, den 2. December, blev Nelly fremstillet i Grundlovsforhør, efter hvilket hun erklæredes for anholdt.
Den kriminelle Undersøgelse.
Sagen blev herefter overgivet til Behandling af Kriminalretsassessor Cold, der den Gang forestod 6. Kriminelkammer. Vi indskyde her den Bemærkning, at Assessor Cold, der nu er Dommer i første Civilkammer, ikke har havt det Fjerneste at gjøre med den senere saa meget omtalte Alma Bondesen'ske Sag, hvilket ogsaa er bleven urigtig paastaet i "Socialdemokraten".
Da Assessor Cold havde læst Politirapporterne i Nellys Sag igjennemm var han strax paa det Rene med, at han ikke vilde arrestere Nelly - hvilket skal ske tre Døgn efter Grundlovsforhøret, ved hvillet den Mistænkte er bleven anholdt - før han havde afhørt Fru Nellemann. I Dagene mellem den 2, og 5. December mødte Fru Nellemann da efter tilsigelse til Forhør i 6. Kriminalkammer. - Ogsaa dette benægter "Socialdemokraten".
Det oplystes under dette Forhør, at der var hengaaet over 11 Dage mellem Uhrkjædens Forsvinden og Fundet af den i Fru Nellemanns Kjoleliv. Saavel Kjolelivet som Uhrkjæden vare tilstede i Retten. Angaaende de nærmere Omstændigheder ved Fundet oplyste Fru Nellemann: Hun havde jævnlig gaaet med Kjolelivet i de 14 Dage mellem Kjædens Forsvinden og dens Gjenfindelse. Den 30. November om Aftenen havde en af Fru Nellemanns Døttre syet paa Kjolelivet, under hvilket arbejde hun vendte op og ned paa det uden at se noget til Kjæden. Livet blev derefter hængt op paa 2. Sal udenfor Fru Nellemanns Soveværelse, hvorfra Fru Nellemann Kl. 12 Nat flyttede det ind i et Klædeskab. Da Fru Nellemann ville tage Livet paa, den 1. December om Morgenen, fandtes Kjæden i Livets Gylp.
Nelly var den eneste i Justitsministerens Tjeneste, der havde Værelse paa 2. Sal lige over for Familiens Soveværelse. Hun var den 30. November om Aftenen gaaet op paa sit Værelse, efter at Kjolelivet var hængt op. De to andre Tjenestepiger havde slet ikke den Aften været paa 2. Sal, efter at Livet var bleven hængt paa den nævnte Plads.
Som omtalt var Kjolelivet og Kjæden tilstede i Retten, idet Fru Nellemann havde det første paa. Det viste sig, at Livet var ganske glat og stramtsiddende, der fandtes intet andet Sted paa det, hvor Kjæden kunde forstikke sig end Gylpen. Dommeren foretog paa Stedet Forsøg med at anbringe Uhrkjæden i Gylpen paa det Sted hvor den laa, da den blev funden. Angaaende dette Experiment er der tilført Retsprotokollen en Bemærkning, umiddelbart efter Protokollens Referat af Fru Nellemanns Forklaring. I Bemærkningen staaer Følgende:
"Dommeren bemærkede, at, naar Kjæden var stukket ind, som af Fru Nellemann angivet, vilde det være ganske umuligt at hægte Livet sammen uden at bemærke Kjæden, idet det paagjældende Rum i Gylpen, som altsaa er aaben til den ene Side, kun er ca. 1 1/4 Tomme langs og med en Brede af ca. 1 Tomme, medens Stangen paa Kjæden er 1½ Tomme lang og Kjæden sammenrullet indtager en Brede af ½ Tomme, samt saaledes som den har været anbragt, er det ganske utænkeligt, at den kan være gleden ind paa det paagjældende Sted uden at være anbragt der med Villie."
Denne Dommerens Bemærkning er i Protokollen tiltraadt og underskrevet af Protokolføreren og af Retsvidnet.
Efter Resultatet af det over Fru Nellemann afholdte Forhør, fandt Assessor Cold, at de mod Nelly fremkomne Indicier vare saa vægtige, at han afsagde Arrestdekret over hende.
Nelly sad nu arresteret, og Undersøgelsen i Sagen fortsattes indtil den 22. Januar 1896. Under Sagen kom der Meddelelse til Retten om, at man i Nellemanns Hus nu ogsaa savnede en Sølvske samt en Fodpose. Da Indicierne mod Nelly vare saa stærke i Sagen om Uhrkjæden, vilde man henlede Rettens Opmærksomhed paa, om hun ikke ogsaa skulde have taget de nu savnede Ting. Nelly benægtede imidlertid, at hun havde taget de omhandlede Ting, ligesom hun stadig nægtede, at hun havde taget Uhrkjæden.
Den 22. januar kom der Meddelelse til Retten om fra Justitsminister Nellemann om, at de to sidste som savnede anmeldte Gjenstande vare fundne. Umiddelbart efter, altsaa den 22. Januar, løslod Assessor Cold Nelly, og kort efter meddeltes det hende, at der ikke vilde blive rejst Tiltale mod hende,
Nelly gjorde derefter Krav paa Erstatning for uforskyldt Varetægtsarrest. I den Anledning afsagde Assessor Cold den 20. Februar 1896 følgende
Kjendelse:
"Da Nelly Magdalene Andersen, der under nærværende Sag har hensiddet i Varetægtsfængsel fra den 2. Debr. f. A, til 22. f M. efter de fremkomne Oplysninger ikke er skyldig i Tyveri af en Sølvske og en Fodkurv, hvorfor hun under Sagen har været sigtet, og da Varigheden af hendes Varetægtsarrest er bleven forlænget ved de i saa Henseende fremsatte Sigtelser mod hende, vil der efter hendes derom fremsendte Begjæring - uanset at den mod hende fra først af fremsatte Sigtelse for Tyveri af en Guldkjæde findes bestyrket ved flere af de under Sagen fremkomne Oplysninger - og idet hun ikke kan siges ved sit Forhold selv direkte at have givet Anledning til Fængslingen, være at tilkjende hende en Erstatning af det Off. stor 50 Kr. for uforskyldt Varetægtsarrest.
Thi eragtes:
Politidirektøren bør paa det Offentliges Vegne betale Nelly Magdalene Andersen i Erstatning for uforskyldt Varetægtsarrest 50 Kr."
Det vil saaledes sees, at Erstatningen ikke giælder Nellys Varetægtsarrest i Anledning af Uhrkjædens Forsvinden, som det ikke lykkedes at faa opklaret, men kun den Forlængelse af Varetægtsarresten, der fremkom ved de skete Eftermeldinger.
Naar det i Kjendelsen udtales, at Nelly ikke ved sit Forhold selv direkte har givet Anledning til sin Fængsling, saa menes hermed, at hun er arresteret paa Grundlag af graverende Indicier, ikke som Følge af egen Tilstaaelse, fordi hun er greben paa fersk Gierning eller Lignende.
*
Af denne udførlige Fremstilling af "den nye Alma Bondesen-Sag" vil det sees, at den ikke har fjerneste Tilknytnings punkt med denne Sag. Kriminalrettens og Assessor Colds Optræden har paa ethvert Punkt været korrekt og human. De fremkomne Beskyldninger mod Politiet ere ligesaa grundløse.
Det meste Beklagelige i hele Affæren, er den skete Eftermelding om den forsvundne Sølvske og Fodpose, der senere fandtes i Nellemanns Hus. Men efter de graverende Indicier, der forelaa mod Nelly i Anledning af Uhrkjædens Forsvinden, er der nogen Undskyldning for, at Familien Nellemanns Mistanke strax rettedes mod hende da de nævnte Ting savnedes i Huset.
Men paa denne i det Højeste noget overilede Anmeldelse, rejses ingen ny Alma Bondesen Sag, lige saa lidt som det skal lykkes "Socialdemokraten" og dens Drabanter at faa et Valgnummer lavet ud af "Tjenestepigen Nellys sørgelige Historie". Cand. mag. Ottosen var ved Mødet i Aftes paa Vodroflund den Første, der gjorde Brug af Nellys Historie paa en Valgtribune.
Efter Fremkomsten af nærværende Redegørelse burde Hr. Ottosen blive den sidste, der falder paa at benytte "Nellemanns Tjenestepiges Historie" som et Vaaben mod den bestaaende Retspleje og de Mænd, der ere satte til at varetage den kriminelle Retspleje under det bestaaende System - om hvilket man iøvrigt kan mene, hvad man vil.
(Nationaltidende 19. marts 1901).
En opfølgende artikel stod i Nationaltidende 20. marts 1901, 2. udgave og 21. marts 1901, 2. udgave.
Nellemann anmeldte den til politiet at Nelly Andersen den 14. november 1895 havde forsøgt at tilvende sig 1 kr. 35 øre i Carl Nielsens Købemagasin, Østergade 28. Dette fremgik af en politirapport af hr. Jacobsen den 22. november 1895:
Justitsminister Nellemann som privat Opdager.
- - -
Uddrag af Politi-Rapporten
"Ekscellencen indfandt sig senere paa Stationen og meddelte, at hans og Fruens Mistanke til Nelly blev stærkere og stærkere, idet Ekscellencen nu har erfaret, at hun i den korte Tid, hun har været i hans Tjeneste, har anskaffet sig flere nye Ting, saasom en Kaabe fra Østergade, en og nogle Fløjelsbaand til Kjolebesætning, samt et Humbug, som hun har foræret sin Broder. Førend hun købte Kaaben, ytrede hun til Kokkepigen, at hun kom til at laane nogle Penge, da hun ikke havde nok, men afslog dog Kokkepigens Tilbud om at laane hende 10 Kr., dersom det ikke drejede sig om mere.
Endvidere har Ekscellencen hørt, at hun har forsøgt at tilvende sig et Beløb af 1 Kr. 35 Øre, som Ekspedienten, hvor hun købte Saaben, tabte paa Gulvet.
Ekscellencen gav derefter Tilladelse til, at jeg (Opdager Jacobsen), naar et Eftersyn hos Pantelaanerne, som er paabegyndt, er sluttet, maa bringe Nelly til Stede paa Stationen for nærmere at afhøre og visitere hende."
*
Saa vidt Ministerens Besøg paa Stationen.
Opdager Jacobsen fik nu travlt. Han skulde jo søge at konstatere, at Ministerens Angiveri var begrundet og hans Paastande var korrekte. Men baade Ministeren og Opdageren fik en lang Næse. Nelly var ligesaa uskyldig i de her nævnte Forhold, som i alt det øvrige løse Sladder, Ministeren havde overdænget hende med.
Opdager Jacobsen afhørte den omtalte Ekspedient. Hr. A. Ullsted. angaaende de nævnte 1 Kr. 35 Øre. og det viste sig straks, at der ikke forelaa noget Forsøg paa Bedrageri fra Nellys Tide.
Vi giver atter Ordet til Opdager Jacobsen og citerer følgende
Uddrag af Politi-Rapporten.
"Derefter har jeg (Jacobsen) indfundet mig i Carl Nielsens Kaabemagasin, Østergade 28, hvor Kommis Ullsted paa Anledning forklarede, at det med den nævnte 1 Kr. 35 Øre forholder sig saaledes.
Nelly tog den nye Kaabe, som hun betalte med 22 Kr., paa og bad Kommis'en om at sende den gamle til hendes Bolig. Kommis'en opfordrede hende derefter til at medtage, hvad der var i Lommerne i den gamle Kaabe, og medens Kommis'en holdt Kaaben i den ene Haand, tømte hun Lommerne, men tabte under dette noget af Indholdet paa Gulvet. Kommis'en bukkede sig og tog disse Ting op, men under dette faldt der 1 Kr. 35 Øre ud paa Gulvet, og i den Tanke, at Pengene faldt fra hendes Kaabe, gav han hende disse, som hun modtog, sikkert den Tro, at det var hendes.
Senere paa Dagen savnede Kommis'en imidlertid 1 Kr. 35 Øre af sin Billetlomme, og det stod ham da straks klart, at han havde tabt dem ved at bukke sig, og at det var dem, han havde givet Pigen, hvorfor han sendte Bud ud til hende, og han fik dem ogsaa tilbage."
*
Betjent Jacobsen afhørte endvidere Nelly, der i Følge Politirapporten erklærede, "at hun ikke har handlet i nogensomhelst ulovlig Hensigt; hun tog imod Pengene, fordi hun virkelig troede, at de tilhørte hende, og at de var faldet ud af hendes Lommer."
Nelly tilføjede (i Følge Politirapporten). "at hun straks, da hun kom hjem og havde købt sin Kaabe, ytrede til Kokkepigen, at hun (Nelly) var 1 Kr. 35 Øre rigere end hun havde troet, idet disse Penge var faldet ud af Lommerne i hendes gamle Kaabe hos den Handlende".
Betjenten afhørte dernæst Nellemanns Kokkepige Christine Vilhelmine Petersen, der indrømmede, at Nelly "straks, da hun kom hjem efter at have købt Kaaben, fortalte om de »i«vnte 1 Kr. 35 Øre".
---
... den 8. Januar 1896 mødte Kommis'en, Hr. Arnold Ullstad, efter Tilsigelse for Skranken hos Assessor Cold. for hvem han maatte afgive Forklaring angaaende de 1 Kr. 35 Øre, som Justitsministeren havde anmældt.
Hr. Ullstad forklarede (efter Forhørsprotokollen) :
"at han personlig fik det Indtryk, at Nelly virkelig troede, at det Beløb af l Kr. 35 Øre, der faldt ud paa Gulvet, tilhørte hende, og at det altsaa skyldtes en Fejltagelse, at hun tilegnede sig dem" . . .
---
(Social-Demokraten 23. marts 1901).
Nellemann påstod endvidere at Nelly Andersen have stjålet penge, men politirapporten viste at hun kunne gøre rede for regnskabet. Nellemann fik også opdagelsespolitiet til at undersøge om Nellys bror overfyrbøder Vilhelm Førster Andersen havde begået hæleri. Dette kom der heller ikke noget ud af.
Johannes Magnus Valdemar Nellemann var justitsminister i 21 år i Estrups regeringer 1875-1896. Som sådan måske den mest magtfulde efter Estrup selv. Under ham gennemførtes bl. a. en lov om erstatning for uforskyldt varetægtsfængsling (1888). Han blev herefter nationalbankdirektør.
Socialdemokratiet brugte de to affærer i Folketinget: Den 29. marts 1901 vedtog dette med alle stemmer mod fem en dagsorden med opfordring til regeringen om at fremme en retsreform. Så de to kvinders sager blev således et af de første skrift frem mod en ny retsordning.
Ved valget den 3. april 1901 fik Folketingets Venstre 42,8 %, Højre 23 %, Socialdemokratiet 17 %, Det moderate Venstre 11 %. Mandatmæssigt tabte Højre 8 og Det moderate Venstre 7 mandater, mens Folketingets Venstre gik 12 og Socialdemokratiet 2 mandater frem. Hvor meget denne sag påvirkede valgresultatet, er naturligvis umuligt at afgøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar