Peter Erasmus Lange-Müller (1850-1926). Sygdom og Begravelse. (Efterskrift til Politivennen).

Lange-Müller ramt af Apoplexi

Den berømte Komponist styrtede igaar om paa Gaden og blev ukendt kørt til Kommunehospitalet

Komponisten Lange Müller er i Gaar Aftes pludselig blevet alvorligt syg, og er indlagt paa Kommunehospitalets 7. Afdeling, hvor han tilses af sin Svoger, Overlæge Bentzen. Lange Müller var i Aftes ude at spadsere en Tur. Da han passerede gennem Rosenørns Allé blev han pludselig grebet af et Ildebefindende, og styrtede om paa Gaden. I Faldet kvæstede han Hovedet saa Blodet piblede frem. Tililende Folk tog sig af ham. og fik uden at vide, hvem det var, den Tilskadekomne bragt i Ambulance til Kommunehospitalet.

Ukendt paa Hospitalet.

Paa den vagthavende Læges Forespørgsel om hvem Patienten var svarede Lange-Müller, at han hed Musiker Møller, og under delte Navn blev han indskrevet paa Hospitalet. Senere opdagede Lægen dog, at den Tilskadekomne var den berømte Komponist, og man underrettede derfor straks hans Svoger, Overlæge Bentzen, der øjeblikkelig kom til Stede, og drog Omsorg for. at Lange-Müller blev overflyttet til hans Afdeling.

Her vil han idag blive undersøgt af et Par af vore mest fremragende Nervespecialister. En foreløbig Undersøgelse synes at godtgøre, at den berømte Komponist ikke er kommet til Skade ved selve Faldet, men at han er blevet ramt af et apoplektisk Tilfælde, der har lammet hele den venstre Side.

Allerede da man for nogen Tid siden fejrede Komponisten paa hans 75 Aars Fødselsdag, var han yderst svagelig, og det var kun med Opbydelsen af alle sine Kræfter, at han var i Stand til at overvære Festforestillingen paa Det kgl. Teater.

Da vi imorges forhørte os om Lange-Mullers Befindende, meddelte man os paa Kommunehospitalet, at det var uforandret, men ikke frembød øjeblikkelig Fare. Louis

(B. T. 23. februar 1926).

Lange-Müllers Begravelse

Lange Mullers Begravelse foregik Fredag Eftermiddag fra Frue Kirke ved en stor og meget smuk Højtidelighed.

Et stort og repræsentativt Følge var mødt, deriblandt de fleste af Musikverdenens kendte Navne.

Efter Orgelpræludium og Afsyngelsen af "Kirken den er et gammelt Hus" - Lange-Müller havde selv bestemt, hvilke Salmer, der skulde synges ved hans Bisættelse - talte den unge Pastor Reumert fra Hørsholm smukt ud fra Ordene i Jacobs Brev: "Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra". Ud fra sit nære Kendskab til Large-Muller skildrede han den afdøde som den gode og trofaste Hjemmets Mand og Fædrelandets Søn, den store Kunstner og det beskedne Menneske.

Derefter sang Koret Ingemanns to Salmevers: "Igennem Nat og Trængsel gaar Sjælens Valfartsgang", og saa lød Tonebruset oppe fra Orgelpladsen, hvor det kgl. Teaters Kapel udførte Lange-Müllers egen Andante funebre, der oprindelig var skrevet til Hartmanns Bisættelse.

Straks efter sang Operasangerinden Fru Birgit Engell: "En Engel har rørt ved din Pande", skrevet af Lange-Müllers Ungdomsven Ernst v. d. Recke. Og sluttelig sang Cæciliaforeningens Kor to Salmer af Lange-Müller: "Efter Skriftemaalets Trøst" og "Der kommer en Konge, naar Nøden er størst".

Kisten blev derefter ført ud af Kirken og førtes til vestre Kirkegaard, hvor Jordpaakastelsen foregik, og hvor Studentersangerne sang et Farvel.

Ovenstaaende Billede er taget, da en Kreds af Komponister bærer Kisten ud af Kirken.

Foran til venstre ses Komponisten Alfred Toft, bag ham Fini Henriques. Til højre: Reder Gram, bag ham Poul Schirbeck. I Baggrunden ses nogle af de mange Bannere fra Musik- og Sangforeninger, som blev baaret efter Kisten. Yderst til venstre og højre: Studenterforeningssangere, der fungerer som Marskaller.

(Vestkysten. Esbjerg. 6. marts 1926).

Lange-Müllers Begravelse i Gaar.

Den foregik fra Frue Kirke under mægtig Deltagelse. - En pompøs Sørgehøjtidelighed.

Kisten, dækket af mægtigt Dannebrog, anbragt paa Vognen, som skal føre den til Vestre Kirkegaard.

Den danske Midsommers Tonekunstner Lange-Müller er i Gaar lagt under Mulde. Under mægtig Deltagelse foregik hans Begravelse fra Frue Kirke, hvor den sidste Hilsen og Hyldest til ham formedes i Musik og Sang af stor Skønhed - Sørgehøjtideligheden havde et overordentlig stemningsfuldt, ja, pompøst Præg.

Der var udstedt Adgangskort til Kirken, og der havde været Rift om disse Kort. Hver Plads var optaget. Man saa ud over en Sørgeskare saa stor, som den sjældent findes. Hoved ved Hoved, galaklædte, sad her Repræsentanterne for det Folk, Lange-Müller havde tjent og glædet. Oppe i Koret havde Studentersangerne Plads: de vilde som Æresvagt ledsage Kisten vil Vestre Kirkegaard.

Den pompøse Sørgehøjtidelighed i Frue Kirke.

Kisten stod nedenfor Korrundingen mellem mildt lysende Kandelabre og stedsegrønne Træer. Et Dannebrogsflag dækkede den, og ovenpaa Flagdugen laa Blomster fra Familien. Men omkring Kisten og ned gennem Kirkens Midtgang og langs Stolestaderne blussede Blomstervældet og de rødhvide Baands Pragt indtil Overdaadighed.

Der var Blomsterdekorationer fra Kongeparret, Medlemmer af Kongehuset og fra de forskellige Institutioner indenfor Musikverdenen. En Række Faner fra Musik og Sangforeninger var opstillet bag Kisten

Højtideligheden

Sørgehøitidelighden indledtes med Lange Mullers "Andante Funebre", komponerer til Hartmanns Tekst. Derefter sang Koret von der Reckes Omarbejdelse af "En Engel har rørt ved din Pande" til Lange-Müllers egen Musik. Talen holdtes af den afdødes Ven Pastor Reumert, Hørsholm.

Pastor Reumerts Tale tager sit Udgangspunkt fra et Sted i Jakobs Brev i Det nye Testamente: "Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge". Han skildrer med disse Ord som Baggrund den store danske Komponist og hans skønne Livsværk.

Saa lyder Salmen "Igennem Nat og Trængsel". Og da denne er sunget, lader Det kgl. Kapel sig høre - de fine Toner genskaber den Andante funebre, som Lange-Müller komponerede til J. P. E. Hartmanns Bisættelse, men som aldrig blev sunget. 

Nu høres Birgit Engells rene Stemme gennem det aandeløst stille Rum. Hun synger "En Engel har rørt din Pande": Melodien er Lange-Müllers, medens Teksten er tilrettelagt af Ernst v. d. Recke. Og atter lyder der Sang, denne Gang mangestemmig og med Ledsagelse af Orkestret -Cæciliaforeningens store Kor under P. S. Rung-Kellers Ledelse afsynger Lange-Müllers to sidste Salmer "In Extremis" ("Efter Skriftemaalets Trøst" af Alexia Tolstoy ved Thor Lange) og "In te Domine speramus" (Der kommer en Konge, naar Nøden er størst", af B. S. Ingemann efter Davids 72. Salme).

Til Kirkegaarden.

Tonerne fra Kor og Orkester forstummer. Og medens Orglet spiller dæmpet og højtidsfuldt, træder nu en Kreds af Komponister hen til Kisten og bærer den ud af Kirken.

Et tusindtalligt Følge fulgte med til Vestre Kirkegaard. Ved Graven sang Studentersangerne et Farvel.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 6. marts 1926).

P. E. og Ruth Lange-Müllers gravsted på Vestre Kirkegård. Ruth Lange-Müller var datter af konsul Jens Frederik Block på Sophienberg, Da han døde i 1892, overtog enken Sophienberg. Efter Ruths giftermål med Lange-Müller i 1892, døde moderen i 1897, hvorefter Ruth overtog Sophienberg hvor parret boede om sommeren. Efter Ruth Lange-Müllers død i 1921 arvede deres 3 døtre Sophienberg. Den ældste datter Irmelin afstod arven i 1928 til den yngste Vibeke, der blev diakonisse i Indien. Den mellemste datter Merete rådede så over Sophienberg. Hun blev i 1930 gift med Brahim ben Hannine som hun havde truffet i Biskra/Algier hvor faderen Lange-Müller havde været på et længere rekreationsophold. Foto Erik Nicolaisen Høy.