En 80-Aars Fødselsdag.
Den Mand, hvis Billede staar over disse Linjer, fylder paa Mandag 80 Aar. Ved stærke Baand har han i mer end 50 Aar været knyttet til Bornholm. Paa mødrene Side stammer han herovre fra, og allerede i Treserne kom han her over, vel sagtens for at besøge sin Moster, Karen Elisabeth, født Arboe, som var gift med cand. juris Ad. Sch. Stender til St. Gadegaard i Vestermarie. Her fandt han sin Hustru, Michelle Christiane Stender. Jeg husker godt nede hos Landinspektør Lunds, hvor Michelle Stender som Skolepige og ogsaa senere ved Besøg i Rønne altid boede, at have hørt Fru Lund sige: "Jeg forstaar mig ikke paa Michelle i denne Tid, hun ler med det ene Øje og græder med det andet; men naar vi taler om Smeden, er hele hendes Ansigt ét Smil" (efter i 1863 at være bleven Student uddannede Hauberg sig praktisk til Maskinfaget i nogle Aar, indtil hans Lyst til at tegne og male førte ham ind paa Kunstnervejen). Saadan var det altsaa før Forlovelsen. Sin Kærlighed til Gadegaard har Hauberg bevaret gennem Aarene; sine Besøg herovre ender han ofte med at se derind, spadsere paa de kendte Steder i Haven og leve lidt i Minderne; Vedbend til sin Hustrus Grav (Fru Hauberg døde 1921) har han hentet der.
Hvis nogen spørger Musæumsinspektør Hauberg: "Hvor ligger Deres egentlige Livsgerning?" tror jeg snarere han peger paa Hammershus end paa nogen Musæumsvirksomhed i København. Siden 1885 har han paa Ruinterrænet ledet alt Udgravningsarbejde og alle Vedligeholdelsesarbejder og gjort det med stor Kærlighed til Gerningen og med nænsom Haand. Sommer efter Sommer har han fra tidlig Morgen færdedes deroppe med sin Stab af Arbejdsmænd og Murere; han har skaffet de rette Sten til Veje og personlig lagt hver enkelt Sten, saaledes som den skal ligge, og først mod Aften vendte han tilbage til sit Hotel; naar Murværket i Bygningerne nu er styrket saaledes, at det kan staa frem gennem Tiderne, kan fryde de mange, der hvert Aar besøger Hammershus, og stadig være alle Bornholmeres Stolthed, er Navnet "Hauberg" til alle Tider Skyld deri og uløselig knyttet til Stedet.
Sin Viden om Hammershus' Terræn og Historie gjorde han første Gang andre delagtige i, da han i 1879 udgav sin Bog: Bornholm, Billeder og Tekst (3. Udg. 1894), den kendte graa Bog med Rønnedamperen som Omslagsbillede; i denne første Fører Bornholm rundt gøres der Rede for hele Topografien og de forskellige Rum deroppe; senere har vi fra hans Haand i "Bornholmske Samlinger" en fyldigere Afhandling om samme Emne. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at Hauberg ligger inde med mer Materiale end nogen anden til Hammershus Historie; forhaabenllig skænker han os inden alt for længe en Bog, et Værk herom. I sin Lyst til og Interesse for Udgravning og Restauration af historiske Mindesmærker har Hauberg ogsaa arbejdet andre Steder paa Bornholm; de betydelige Udgravningsarbejder af den gamle Kongeborg "Lilleborg" i Almindingen skyldes ham; ogsaa dette har han gjort Rede for i "Bornholmske Samlinger". Sidst (i Sommeren 1923) beskæftigede han sig med "Salomons Kapel" nær Kysten neden for det store Fyr paa Hammeren; det var jo barskt Vejr sidste Sommer, men Hauberg blev paa sin Post, til Kapellet havde faaet det smukke Udseende, vi nu kender.
Endelig maa det ikke glemmes, at Hauberg for en Snes Aar siden, da Udlændinge i stort Tal fik den Idé, at de vilde købe Jord og bygge Villaer i Terrænet omkring Slottet, ydede kraftig Hjælp til at hindre dette; der skulde samles mange Penge ind privat for gennem Servituter at umuliggøre Byggeriet, og de allerfleste af disse Penge skaffede Hauberg; naar nu Staten ejer "den vaade Ovn", "Studene" og "Tyverenden" og ingen nye Villaer kan opføres og skæmme de herlige og naturskønne Egne, skyldes det fremfor nogen anden Haubergs Arbejde og varme Interesse for alt det smukke paa Øens Nordspids.
For alt det, Musæumsinspektør Hauberg gennem et halvt Aarhundrede har udrettet for Bornholm og Bornholmerne, udtaler jeg en varm Tak og føjer hertil Ønsket om gode Dage for ham, i hvilke maaske Arbejdet i Marken delvis kan ombyttes med Arbejdet i Studereværelset med "Hammershus' Historie" som praktisk Resultat, og jeg bringer paa alle Bornholmeres Vegne, der har Forstaaelse af Musæumsinspektørens Virke herovre, en hjertelig Lykønskning til Fødselsdagen paa Mandag.
M. C Koefoed.
(Bornholms Avis og Amtstidende 26. september 1924).
Numismatiker og arkæolog Peter Christian Hauberg studerede nogle år polyteknik, derefter kunstakademiet og landskabsmaleri. I 1870erne udstillede han på Charlottenborg. 1877–1881 var han medejer, 1881–1884 eneejer af boghandelen P. H. & Co. Han blev ansat ved Den kgl. Mønt- og Medaillesamling som assistent 1885, inspektør 1887 og administrerende inspektør 1898-1920. Han var tilknyttet folkemuseet 1887–1898, Nationalmuseets historiske afdeling 1892–1920 og Thorvaldsens museum 1891–1915. I 1909 var han med til at stifte Nationalforeningen Bornholm. For Nationalmuseets ledede han bl.a. udgravningen af Lilleborg i Almindingen og restaureringen af Hammershus' ruiner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar