For 25 Aar siden, i 1875, stod Aarhus-Egnens Demokrati midt i et stort Samlingsarbejde med Skoleforstander Lars Bjørnbak i Spidsen, og et Led i dette Arbejde var Opførelsen af den Forsamlingsbygning, der i Aar fejrer sit Jubilæum. Kampen mellem gammelt og nyt, mellem Reaktion og Fremskridt, var skarpere paa denne Egn end andre Steder i Landet. Paa Møderne vexledes bidende Ord, og i Pressen havde Polemiken en hæftigere Form, end man ellers var vant til. Mod Slutningen af Aaret 1875 skrev Lars Bjørnbak i "Aarhus Amtstidende" en Række Artikler under Overskriften: "Til Overvejelse", og han forklarede i en af disse sine Læsere og Kolleger indenfor den da ret sparsomme Venstrepresse, hvorledes man skulde tage fat paa Højrebladene med mest Virkning.
"Mange ærede Værkfæller", skrev han, "er bange for at blive angrebne af Højrebladene saadan som f. Ex. "Aarhus Amtstidende" bliver angrebet af Mørk og Hoffmeyer, naar vi tale til vore Venner. Saadant har jo i og for sig intet at betyde. At man fører Krig saadan, at Fjenden bliver alvorligt ophidset, det er just Bevis paa, at Krigen føres "med Eftertryk." Og senere hen hedder det:
"Der vindes saamæn intet ved at behandle de Godtfolk finere og pænere, end vi finde det fornødent for ikke at smudse os selv. Deres Grovheder kunne vi sagtens give dem tilbage med Renter. Det er en smal Sag at være grov; men der er ikke andet, der bider paa dem.
Det er ubehageligt at fægte med dem. Men det kan saamæn heller ikke hjælpe at stænke Rosenvand paa Højres Grobrianer, naar de overdænge os med Spandfulde af deres Møddingspøl."
Fra Højrebladenes Side førtes Kampen med lige saa meget Eftertryk, og en særlig Gjenstand for Striden var netop den Forsamlingsbygning, som blev rejst. Øjemedet med Bygningen var først og fremmest at skaffe Byens og Omegnens Demokrati et Samlingssted, og det var for 25 Aar siden nødvendigt nok. Højre, der var saa godt som eneraadende i Byen, drev sin Modstand mod Venstre saa vidt, at det lukkede alle Døre for politiske Sammenkomster med oppositionelt Præg. Venstre var husvild i Aarhus. Det havde ikke en Sal til et Møde.
Saa var det, Lars Bjørnbak fattede Planen om en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus, og med al sin Energi tog han fat paa det store og besværlige Arbejde: at skaffe Midlerne tilveje for Planens Virkeliggjørelse. Lars Bjørnbak var ikke ene om dette Arbejde. Mange trofaste Venner hjalp ham. Men naar et enkelt Navn stal knyttes til den folkelige Forsamlingsbygnings Oprindelse, saa bliver det Lars Bjørnbaks. Han havde i Forvejen vundet grundfæstet Tillid hos denne Egns demokratiske Befolkning, og Tilliden gav sig det smukkeste Udslag under Forarbejdet til Bygningens Opførelse. Og trods Højrebladenes Mistænkeliggjørelse lykkedes det ikke at rokke det gode Forhold, der bestod mellem Lars Bjørnbak og hans politiske Meningsfæller. Der blev ellers gjort adskilligt for at ødelægge Forholdet og forpurre hele Planen. Den ene Krønike blev sat ud efter den anden for at forskrække de Folk, der havde tegnet Aktier og forhindre flere i at sætte Penge i Foretagendet. Det hed det sig, at Bygningen var revnet og kunde styrte sammen, hvilket Øjeblik det skulde være, og der blev arbejdet systematisk paa at hindre Optagelsen af de nødvendige Laan. Især var det afdøde Konsul Mørk, der var paafærde. Men han fik ikke Lov at dø i Synden.
"Mørks Hensigt er blot at gjøre Skade", skriver Lars Bjørnbak, "hvad han gjentagende selv proklamerer, idet han siger, at han vil forhindre et efter hans Mening nødvendigt Laan.
Men den Hensigt er ikke den eneste; thi bag denne udtalte ligger, som enhver kan sige sig selv, naar han ser Angrebets Beskaffenhed, at ødelægge Forsamlingsbygnings Værket og hævne sig paa Bjørnbak. Men atter bag ved disse Hensigter ligger Hovedhensigten: at komme Venstrepartiet til Livs i Aarhus By og Omegn, at medvirke til, at vi Venstremænd skulde gaa og tigge Højremændene i Aarhus om Husly til at samles i, for at vi som tidligere kunde være afhængige af dem og kun samles ved deres Naade".
I en Række Artikler imødegaar Lars Bjornbak udførligt alle Højre-Angrebene paa Forsamlingsbygningen og gjør klart Rede for alt, hvad der vedrører selve Sagen. Denne Redegjørelse oplyser bl. a., at den Grund, som blev kjøbt af Kasernen, ca. 5000 Kv.-Alen, kun kostede 15 Mark (5 Kr.) pr. Kv.-Alen. Værdien har fordoblet sig adskillige Gange i de forløbne 25 Aar.
Af selve Bygningens Tilblivelseshistorie skal vi anføre følgende :
I Februar 1873 var der Udsigt til, at den om Efteraaret valgte Rigsdag vilde blive opløst. Det blev af Folketings Kredsformændene i "Den jyske Folkeforening" i Aarhus Amts 1., 2 og 3. Folketingskreds: Peder Rasmussen, Ondrup, Bjørnbak, Viby, og Niels Pedersen, Aarslev, samt Folketingskredsformændene i Skanderborg Amts 2. og i Randers 3. Kreds, Frederik Christensen, Søballe, og Simon Andersen, Indrupgaard, anset for ønskeligt at henvende sig til Folketinget angaaende de Rigsdagen forelagte vigtige Love om Hærvæsenet, Kirke- og Skolevæsenet. Man ønskede i denne Anledning et talrigt Møde, men Frandsens Lokale og Haandværkerforeningen kunde ikke faas, og Raadhuset i Aarhus kun med Nød og næppe. Det sidstnævnte Mødested var alt for lille til den store Forsamling, som indfandt sig Lørdag den 8. Februar 1873. Her foreslog L. Bjørnbak, Viby, at vælge et Udvalg paa 5 Medlemmer, der kunde tilkalde andre 5 for at drøfte Planen om Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus. Forslaget vedtoges enstemmigt, og Udvalget kom til at bestaa af Simon Andersen, Indrupgaard, Søren Loft, Viby, Rasmus Mortensen, Ravnholt, Niels Pedersen, Aarslev, og Sofus von Haven, Aarhus.
Den sidstnævnte valgtes til Formand, og Sagen fremmedes saaledes, at de nævnte Medlemmer, der havde tilkaldt Teglværksejer H. P. Kjeldsen, Aarslev, Karetmager Kruse, Aarhus, J. P. Mikkelsen, Vitved, R. Pedersen, Skaade, Anders Toft, Mejlby, Peder Rasmussen, Ondrup, og Frederik Christensen, Søballe, alle tolv den 7. Juni 1873 udstedte Indbydelse til Aktietegning i en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus.
Planen gik ud paa, at Pengene skulde tilvejebringes ved Aktier paa 25 Rdlr. Stykket, og Omegnens Venstrebefolkning modtog Sagen saa velvilligt, at Formanden i Udvalget, Cand. theol. Sofus v. Haven kunde indvarsle Aktionærerne til en konstituerende Generalforsamling den 24. Januar 1874. Til Bestyrelse valgtes her et Repræsentantskab paa 15 Medlemmer. Det kom til at bestaa af de ovennævnte tolv med Undtagelse af Kruse, der bad sig fritaget, og saa følgende 4 nyvalgte Medlemmer: M. H. Christiansen, Beder, Tømrer Thorbrøgger, Aarhus, Snedker Lauritzen, Aarhus, og L. Bjørnbak, Viby. Bjørnbak blev valgt til Repræsentantskabets Formand, og han tilligemed S. Loft, R. Mortensen, H. Kjeldsen og Thorbrøgger valgtes til et mindre Udvalg, som ledede Forretningerne mellem Repræsentantskabets Møder.
Lørdag den 31. Januar vedtog Repræsentantskabet at kjøbe af N. & M. Lazarus den Byggegrund, hvorpaa Forsamlingsbygningen og det meste af Gjæstgiveriet er opført, for 10 Mark 8 Sk. pr. Kvadratalen, samt Vinhandler Nielsens og Toldbetjent Pfeiffers Sted. Senere kom Kasernegrunden til. Imidlertid var Aktiekapitalen naaet til en saadan Størrelse, at Planen kunde føres ud i Livet. Tegningerne og Overslag udførtes af Arkitekt Wilh. Puck, og den 19. Septbr. 1874 afholdtes Licitationen. Strax derefter paabegyndtes Arbejdet med følgende Entreprenører: N. Jensen & Karstensen for Murarbejdet, Thorbrogger for Tømrerarbejdet, Lauritzen & Lydemann for Snedkerarbejdet, C. Jensen & Co., Vestergade, for Jærnstøberiet m. m., Voer for Malerarbejdet og Olsen for Dekorationen af den store Sal og Spisestuen med Gangen. Bygningen skulde have staaet fuldt færdig til 15. Oktbr. 1875, men det lykkedes ikke helt. Den 13. Juli blev Kransen hejst med en lille Festlighed, hvor der holdtes en Række Taler. I en Sang, som fhv. Lærer A. Jungersen havde skrevet for Anledningen, hedder det:
Aarhus-Egnens Venstrefolk
Sammenkomster yndte,
men ej Byens Stemnings Tolk
Gjæstmildhed forkyndte;
Byen har Lokaler nok
til Byfolkets Møder,
men den simple Venstreflok
husvild man forstøder.
- - -
Snart skal Byens Højre se
Venstrehjem helt fagert;
Husvildhed var Venstres Spe,
trygle alt for magert.
Venstresagen smuk og god
har et Fristed fundet;
Enighed det hjalp paa Fod,
derpaa er det grundet.
Selve Indvielsen fandt Sted Mandag den 27. December. Efter at den store Kreds af Aktionærer med Damer havde beset Lokalerne, samledes man i den smukke med 108 Gasblus oplyste Festsal, hvor Lars Bjørnbak bød Velkommen og senere holdt Indledningstalen, der refereres saaledes:
Han var overbevist om, at vi nu først følte os rigtig hjemme, nu vi havde vort eget Hjem; først nu var vi i den fulde Besiddelse af vor fulde Forsamlingsfrihed. Her er vi rigtig hjemme; her har vi ikke Behov at spørge hverken den ene eller den anden om Lov til at samles. Det vilde ikke være værdigt, om denne Egns velstaaende Befolkning skulde gaa omkring og tigge for Hus til at afholde Forsamlinger og Møder i. Her ser man, at naar Folk lægger deres Kræfter sammen, saa kan de udrette betydeligt. Da Tanken om en Forsamlingsbygning først kom frem, da tænkte man vel ikke paa noget saa storartet; men denne Egns frisindede Mænd viste en saadan Interesse for Sagen, at det var muligt at rejse et Værk, der gik langt over vore Forventninger. Han var overbevist om, at Guds Velsignelse vilde hvile over dette Værk, der var støttet af saa mange og havde saa ædelt et Formaal. Det havde vist sig, at Højremændenes Modstand ikke havde skadet os det mindste, men snarere gavnet os. De var bleven gjort til Skamme ved hele deres Opposition mod dette Værk. Dette Værk, der er vort eget, vilde bidrage til at bæve vor Selvfølelse, og denne smukke Sal vilde løfte vore Tanker til noget højere. At vi nu kunne indvie dette Værk, er ikke noget dagligdags, det har en stor Betydning og er en Epoke i vort politiske Liv, som vil have den største Betydning for os og vore Efterkommere. Saa være da dette Hus overgivet til denne Egns demokratiske Befolkning med Haab om, at Fred, Frihedssind og Kjærlighed maa leve og bo i dette Hus. Et Leve for den folkelige Forsamlingsbygning!
Derefter talte Folketingsmand Dr. Winther for Kongen; Gaardejer R. Andersen, Tinning, opfordrede til yderligere Aktietegning; Proprietær Wistoft, Lægdsgaard, udbragte et Leve for Enighed og Samdrægtighed, og Gaardejer H. P. Hansen talte for Amtstidendes Grundlæggere: L. Bjørnbak og Wistoft.
Dermed var Aabningshøjtideligheden endt, og man begav sig til det rigt dækkede Festbord, hvor Talernes Række fortsattes.
Saaledes var da det store Arbejde endt, og Aarhus-Egnens Demokrati havde sin egen stolte Bygning, der endnu - 25 Aar efter - staar lige saa fast og grundmuret som da. Man kan ikke undgaa at nævne, at Bygningen for øjeblikket ikke helt ud svarer til den Hensigt, hvormed den blev rejst. Men naar man omtaler dette, bør det strax tilføjes, at Tiden ogsaa har forandret sig meget i de forløbne 25 Aar. Der gjøres ikke saa megen Brug af de store Møder nu. Aarhus er ikke længere det centrale Punkt for Egnens politiske Sammenkomster. Rundt om paa Landet har der rejst sig det ene Forsamlingshus efter det andet, og hver af disse er bleven et Centrum for sin Kreds. Men den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus staar parat for Byens og Egnens Venstre, naar den tiltrænges, og ingen ved for Øjeblikket, om ikke den Tid kan komme igjen, da det bliver mere nødvendigt for Venstre at have et fast Støttepunkt i Aarhus By. Tiderne har forandret sig meget i de forløbne 25 Aar, og de kan forandre sig lige saa meget i de kommende. Men hvorledes end Udviklingen bliver, saa vil selve den folkelige Forsamlingsbygning staa som et smukt Symbol for denne Egn - et Symbol paa, hvad der kan naas, naar mange Hænder arbejder trofast sammen.
(Aarhus Amtstidende 17. oktober 1900).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar