Højesteret. (Efterskrift til Politivennen)

"Hertugen for Bondefangerne". Han græd i Retten, men talte ikke.

Højesteret dømmer.

Den 60'aarige Værtshusholder Kort Andersen, som bor sammen med sin Søn paa Lyngbyvejen i København, er en gammel Bekendt af Offentligheden, idet han gentagne Gange har været tiltalt for Vold, lige som hans Beværtning har været et Samlingssted for et udvalgt Selskab af Slagsbrødre.

Nu er han tiltalt for Vold, og ved Kriminal- og Politirettens Dom er han idømt Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage. Han er selv mødt i Højesteret og viser sig at være en lille tyk, rødblisset Mand med et Par smaa ondskabsfulde Griseøjne, der sender Aktor, M. Lunn nogle meget forbitrede Sideblink, medens denne fremsætter Anklagen. Som Defensor har han medbragt P. G. C. Jensen.

Lunn refererer Sagen. Kort Andersen er trods sin høje Alder en meget hidsig Mand. En Aften i Vinter kom fire Snedkersvende til Sønnens Beværtning paa Lyngbyvejen. Stolen, som den ene Snedkersvend sad paa, gik i Stykker. Værten, unge Kort Andersen, forlangte 2 Kr. i Erstatning for den. Han satte med det samme en ny Stol frem, men ogsaa den gik i Stykker. Værten forlangte igen 2 Kr. i Erstatning, men ogsaa den gik i Stykker. Værten forlangte igen 2 Kr. i Erstatning, men Snedkerne tilbød i Stedet for Penge selv at istandsætte Stolen. Unge Kort Andersen fastholdt imidlertid Forlangendet, og Svendene erklærede nu, at det var Bondefangeri det Hele. Stolene var saa gamle, at de ikke kunde benyttes længere, og blev kun sat frem for at gaa i Stykker og fremkalde et Krav paa Erstatning. Gamle Kort Andersen kom til og hørte det og gik skrax over til Haandgribeligheder, idet han slog den ene Snedker med en Flaske. Derefter opstod der et almindeligt Slagsmaal, hvorunder Kort Andersen tilføjede tre af Svendene alvorlige Læsioner ved Hjælp af Flasker og en Stoleryg. Da tiltalte Kort Andersen er en mange Gange straffet Person, idet hans dels har modtaget Bøder, dels er straffet med Vand og Brød, og da han i dette Tilfælde er optraadt ualmindelig brutalt, skal jeg paastaa Dommen skærpet eller stadfæstet.

P. G. C. Jensen mødte som Defensor og skildrede den Snedkersvend Würz, der havde siddet paa Stolene, som en ualmindelig svær Person, som tilmed efter flere Gæsters Udsagn selv har søgt at faa Stolen til at gaa i Stykker. Dette er meget rimeligt, thi Snedkerne havde efter Fyraften været paa et andet Værtshus, hvor de hver havde drukket 5 a 6 "Sorte", en Drik, som efter Defensors Mening skal være meget berusende. Det kom til almindeligt Slagsmaal, hvorunder Snedker Christensen tager Tiltalte i "Kværken" og sætter ham imod Væggen. Denne Optræden af Svendene synes Kriminalretsdommeren slet ikke at have taget Hensyn til, og dog er det værd at lægge Mærke til, at disse berusede Mennesker kommer ind i Kurt Andersens Beværtning, beskadiger hans Inventar, nægter at betale, skælder ham ud for at være "Hertug for Bondefangerne" og sluttelig med Vold sætter ham op imod Væggen.

Saa langt var Hr. P. G. C. Jensen kommen i sine Forsøg paa at undskylde Kurt Andersen, da der i Retssalen indtræffer en Episode, som vækker megen Munterhed.

Den gamle Voldsmand er nemlig bleven saa henrevet af sin Defensors Veltalenhed, at han af Medlidenhed med sig selv brister i Taarer. Sønnen, der sidder ved hans Side, ser mildt bebrejdende paa ham, maaske af Hensyn til den megen Brændevin, der gaar spildt ved denne Lejlighed, men Hr. P. G. C. Jensen fortsætter ubekymret sit Foredrag. Hans Klient var ganske vist en gammel Voldsmand, men Kriminalretten har ikke derfor Lov til at gaa ud fra, at han al Tid har Uret. Det Par Spark og de Slag med Flasker og Stole, som Snedkerne modtog, knude de nok taale, og det er helt morsomt at høre Kriminalrettens Dom konstatere, at den ene Snedkersvend som Følge af den ham overgaaede Vold, var uarbejdsdygtig fra Lørdag ved Middagstid indtil - den følgende Mandag Morgen. Taleren kunde ikke se, at Kurt Andersen havde forbrudt noget, og han paastod ham derfor frifunden, subsidiært idømt Lovens mildeste Straf.

Dermed er Proceduren sluttet, men da Kurt Andersen har anmeldt, at han selv vil holde en Tale i Skranken, vender Hr. P. G. C. Jensen sig til ham med Spørgsmaalet: "Vil De have Ordet?"

"Nej, jeg har egenlig ikke fundet noget, saa hvis det kan gaa an .."

"Ja, De har vist bedst af at lade være".

Saa begyndte Voteringen. Den er hurtig tilende og byder paa Stadfæstelse af den indankede Dom. Den gamle Voldsmand skal altsaa paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Kolding Social-Demokrat 25. oktober 1900).