D. F. D. S. eksperimentererFyrbøderne ligner Skeletter.Skibet fejler i Dag.
Det Forenedes Damper "Kentucky", Kaptejn Carve, ankom forleden hertil, efter en 2 Maaneders Rejse til Hamborg, Boston og New York.
Fyrbøderne, der alle er Medlemmer af deres Fagorganisation, ansaa sig i høj Grad forurettet under Arbejdet ombord, og de forebragte deres Klager for Undertegnede, som er Formand for "Fyrbødernes Forbund".
Jeg gik straks ombord i Skibet, der laa fortøjet ved Larsens Plads, og fik Fyrbøderne i Tale. Jeg blev ikke lidet forbavset ved at se, hvilken sørgelig Forfatning disse Mennesker var i. Da de for 2 Maaneder siden forhyredes med Skibet, var de raske, velnærede, glade og fornøjede. Men hvilken Forvandling, der var sket undervejs! Nu saae de ud som udtærede Skikkelser, og de beklagede sig over, at de i yderste Grad var bleven overanstrængte. Maskinmestrene havde nemlig eksperimenteret med en ny Slags Opmuring i selve Stedet, der er ukendt og ikke hidtil har været anvendt, og antagelig i den Hensigt, at der derved skulde spares Kul.
Selve Eksperimentet bestod i en muret Indsnævring af Fyrstedet, for derved at hæmme den livlige Forbrænding af Kullene. For Forstaaelsens Skyld henvises til vedstaaende Rids over den bageste Del af Fyrstedet.
Som det fremgaar af Tegningen, er der i Fyrstedets bageste Del opmuret en saakaldt "Bro"; det øverste Parti af Fyrstedet er derimod altid aabent. Men nu kommer det nye Eksperiment. Paa "Kentucky" lod man over "Broen" opmure en Hvælving, en Murstensbue, der ses paa Tegningen. Herved hindredes Ildens fri Gennemtræk til Forbrændingskammeret, idet der mellem "Broen" og Buen kun er en smal Aabning paa ca. 8 Tommers Vidde, medens Aabningen sædvanligvis i Skibene mindst er 12 Tommer.
Maskinmestrenes Eksperimenter bevirkede, at Fyrbøderne ikke formaaede at præstere den Damp, der kræves for at Maskinen kan drive Skibet frem med den fastsatte Fart.
Den opmurede Hvælving foraarsager, at den livlige Forbrænding af Kullene svækkes i en ikke ringe Grad. Fyrbøderne maa nemlig stadig aabne Fyrdøren for at brække Kullene op, efterhaanden som de sammenbrændes til store "Kager". Der strømmer derfor idelig kold Luft ind i Fyrstedet, hvorved Fyrkanalen afkøles.
Ved disse Eksperimenter paalægges der altsaa Fyrbøderne et meget besværligt og yderst udmattende Ekstraarbejde, et Arbejde, der er i den Grad opslidende, at Udenforstaaende vanskeligt gør sig noget Begreb derom. Forholdet er, at Fyrbøderne ikke blot skal foretage den sædvanlige, idelige Indfyring, hvor de, for hver Gang Fyrdøren aabnes, staar sveddryppende foran de glødende Ildsvæg. Men der levnes dem ikke noget Pusterum. Uafladelig nødsages de til at aabne Fyrdøren for paa ny at brække løs paa "Kagerne", indtil de ganske udasede er ved at segne af Overanstrængelse.
En saadan Behandling, hvor man tilsidesætter Hensynet til sine Medmennesker, kan ikke betegnes som human. Anser Rhederne det for formålstjenligt at foretage den Slags Eksperimenter under lange Farter, da bør det absolut fordres, at Fyrbødernes Antal forøges og Lønnen forhøjes. De rige Selskaber betaler Fyrbøderne -en Maanedsløn af 60 Kr., eller 2 Kr. pr. Døgn, og der maa protesteres mod at man for denne usle Løn kræver en saa overmenneskelig Arbejdsydelse.
"Kentucky" afsejler i Dag fra Larsens Plads paa en ny Rejse, desværre under de samme umenneskelige Forhold.
Hans Jensen. Formand for "Sø-Fyrbødernes Forbund"
*
Fyrbøderne i "Kentucky" oplyser endvidere følgende:
Vi har ombord i "Kentucky" sædvanlig maatte arbejde 14 Timer i Døgnet, naar Skibet var til Søes, ja til Tider gik Arbejdstiden endog op til 18 Timer i Døgnet. Trods alt vort Slid, var det ofte vanskeligt at skaffe tilstrækkelig Damp, begrundet paa Eksperimentet med den murede Hvælving. Vi blev da af Maskinmesteren beskyldt for Dovenskab! Blev en Fyrbøder syg af Overanstrængelse, da raabte Maskinmesteren, at han blot trængte til "Klø", saa hjalp det nok.
Som Eksempel paa den Tone, der raader ombord, kan endvidere anføres en Udtalelse af 1ste Styrmand. Da den syge Fyrbøder Lauritsen paa Forespørgsel erklærede, at han troede, han var rask nok til at følge videre med Skibet, svarede Styrmanden kynisk: "Ja, det vilde være en kedelig Historie, hvis vi skulde blive nødt til at kaste Dem overbord, naar vi kommer i Søen".
En anden Fyrbøder, Rasmussen, fik en Fodlidelse ved at en Tønde Cement væltede ned over Vristen. Han anmodede om at faa en Læge ombord, hvilket blev nægtet ham, og selv formaaede han ikke at gaa i Land. Ni Dage efter blev Lægen kaldt til 1ste Maskinmester, og nu blev ogsaa Rasmussen endelig behandlet; Lægen erklærede, at Benet var brækket i Vristen.
Tyranniet gik saa vidt, at 2. Maskinmester Mogensen en Dag i sin Hidsighed raabte til Fyrbøder Rasmussen, at han "vilde slaa ham ihjæl, hvis han turde." Og det maa regnes som et tarveligt Udslag af Krakileri, at man endog nægtede os Sæbe til Rengøringen af Lukafet. Vi maatte derfor selv købe Sæbe, hvis vi vilde undgaa, at Lukafet blev et svinsk Opholdsrum.
Naar vi skulde læmpe Kul, forbød Mestrene os at tage Lugerne af Kulkasserne. Der blev sagt, at det var efter Kaptejnens Ordre. Han vilde undgaa at faa Kulstøv paa Dækket, og som sædvanligt var det Mandskabet, der maatte bøde for denne nye Hensynsløshed.
Fyrbøderne maatte altsaa læmpe Kul i disse tæt lukkede, overophedede og skovfyldte Rum, hvor vi indaandede Masser af Kulstøv; Sveden drev fra alle Porer, mens vi forgæves gispede efter en Smule frisk Luft.
Undertegnede Eriksen tog en Dag Termometret fra Maskinrummet ind i Kulrummet for at notere Varmegraden; det viste sig, at der her var en Temperatur af 42 (to og fyrretyve) Graders Varme! Det er da ganske forstaaeligt, at Mandskabet blev sygt af Overanstrængelse under saadanne Forhold.
Der er naturligvis ingen af os, der atter har villet taget Hyre paa "Kentucky". Ikke desto mindre er 1ste Mester fremkommen med den usande Paastand, at undertegnede Laursen og en Kammerat, der blev paamønstret i Hamborg, skulde have søgt Hyre hos ham paany.
I det hele taget giver ovenstaaende Beretning et lille Indblik i de mange Lidelser, som Skibsmandskaberne maa døje.
(Social-Demokraten 1. november 1900).
Der er flere skibe med navnet Kentucky. Det omtalte må være det som blev bygget 1897, BRT 3622. på B & W og afleveret 27 august 1897 til D. F. D. S. Det kunne skyde 10 knob. Havde 3 dæk, 2 master, 4 lastrum og 4 luger. Det forliste 22. december 1920 ved Skirsa Head og ophugget i 1921.
Søfyrbødernes arbejde var et af det hårdeste på daværende tidspunkt. I april 1898 havde Rederiforeningen og repræsentanter for rederne, søfyrbøderne og sømændene fastsat en hyre af 55 kr. for indenrigs og europæisk fart og for transatlantisk fart til 57½ kr. Samtidig blev organisationsretten anerkendt. Medlemstallet steg. I 1899 nægtede rederne yderligere lønforhøjelse, og forbundet indledte da en strejke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar