29 december 2024

Vendsyssel efter Drabet i Allerup Bakker. (Efterskrift til Politivennen)

Børnene i Allerup Bakker.

Drabet i Allerup Bakker har paany henledet Opmærksomheden paa de forkomne Mænd og Kvinder, der har søgt Tilhold i denne Egn, og navnlig paa de Børn, som voxer op under ulykkelige Forhold og med de sletteste Exempler for Øje. Vi undertegnede er traadt sammen for at tilvejebringe Midler, der, i Forbindelse med forventede Tilskud fra de vedkommende Sogneraad. kan gjøre det muligt at skaffe disse Børn Opdragelse under sundere og bedre Forhold. "Plejehjemsforeningen for Aalborg Stifts østlige Del" har lovet at staa os bi med Anvisning pra gode Hjem, og vi beder nu dem. der har Medfølelse med de stakkels Børn, om at betro os deres Gaver, som enhver af os er villig til at modtage. For saa vidt der skulde indkomme mere, end der trænges til, vil Overskudet blive tilstillet Pleiehjemsforeningen og af den anvendt til Opdragelse af andre Børn, der her i Vendsyssel eller andet Steds i vort Fædreland lever under lige saa ulykkelige Vilkaar

P. Berthelsen, sognefoged i Hellevad. J. C. Bredstrup, fhv. Sogneraadsfmd., Ravnstrup. R. Gamborg, Sognepræst i Hellevad. Jacobæus, Herredsfoged i Sæby. J. C. Jensen, fmd. for Hellevad-Ørum Sogneraad. L. Haaen-Müller, Provst for Dronninglund Herred, Albæk. F. Møller, Lærer i Allerup, Kasserer. Frederiks Nielsen. Biskop over Aalborg Stift. L. Tolstrup, tidligere Sognepræst i Hellevad, Jetsmark. P. Tommerup, Form. for "PlejehjemSforeningen i Aalborg Stifts østl. Del, Sognepræst i N.-Tranders.

Dhrr. Radaktører, som sympathisere med vort Formaal, anmodes om godhedsfuldt at optage ovenstaaende.

* * *

Vi anbefale varmt denne Indsamling, specielt fordi Indbyderne ikke vil indskrænke sig til at drage Omsorg for Børnene fra Allerup Bakker, men tillige ville kigge ind i de Hjem, hvor der hersker lignende Forhold. Maaske kunde det have sin Betydning, om Bidragyderne ved Indsendelsen af deres Bidrag henledede Indbydernes Opmærksomhed paa saadanne Steder. De vilde derved faa en Række Oplysninger, der maaske kunde give deres Virksomhed videre rækkende Betydning. Red

(Vendsyssel Tidende 4. december 1900)


Skolevæsen og Fattiggaarde

I "Vendsyssel Tidende" for i Gaar staar en Artikel fra Midtvendsyssel, der viser, at man ogsaa andre Steder er begyndt at faa Øjnene op for Nødvendigheden af, at Fattiggaardsinstitutionen ophæves, og naar jeg i den Anledning beder om Plads for et Par Ord her i Bladet, er det med vort Sogneraadsvalg paa Onsdag for Øje. Jeg mener nemlig, at det bedste Ord, der af os Vælgere kan siges til dem, der bliver valgte, er 

"Bort med Fattiggaarden!"

Dette gjælder ikke alene vor Kommune, men alle dem, der ere blevne belemrede med en Fattiggaard.

Det kan være, at Fattiggaardene, da de oprettedes, var et Fremskridt baade i human og kommunal økonomisk Henseende; men Forholdene have forandret sig. For denne Egns Vedkommende er det i hvert Fald saaledes, at i de Kommuner, der have Fattiggaarde, er Kommuneskatterne dobbelt saa store som i dem, der ingen Fatttiggaarde have. Understed-Korup, Aasted-Skjærum og Raabjerq have ingen Fattiggaarde; det har derimod Flade-Giærum, Elling-Tolne og Mosbjerg-Hørmested, og ser man paa disse Kommuners Skatter, vil man heraf øjeblikkelig lære, at økonomisk set er Fattiggaardene en Ulykke for Kommunerne.

Og vender man Sagens moralske Side til, er Forholdet ikke bedre.

Det første, man lægger Mærke til ved Fattiggaardsordningen, er dette, at den ophæver Familielivet, og de Børn, der er saa ulykkelige at have en Fattiggaard til "Hjem", blive opdragne i daglig Omgang med Samfundets laveste Individer.

For disse Børn er den regelmæssige Vej gjennem Livet denne: Fra Fattiggaarden til Herregaarden, fra Herregaarden til Arresten og fra Arresten tilbage til Fattiggaarden til daglig Omgang med de Børn, der da findes der, og for hvem det samme Kredsløb derved forberedes.

Dramaet i Allerup Bakker taler et saa tydeligt Sprog, at det ikke kan misforstaas. De Mennesker, der spillede med i dette, synes efter alt at dømme til at begynde med kun at have begaaet den Forbrydelse, at være opfødte paa en Fattiggaard. Der havde de faaet Lasten indpodet, og der er det, at Spiren er opammet til det Liv, de føre.

Selvfølgelig blive ikke Alle, der ere opfødte paa en Fattiggaard, Forbrydere. Men gaa Forbryderlisterne igjennem, og man vil finde, at en forbausende stor Procentdel af dem, der staa opførte der, ere Fattiggaardsbørn, og hver af os har set nok os det Liv, der føres paa Fattiggaardene, til, at vi for Samfundets og for vor egen Skyld maa være med til Kravet

Bort med Fattiggaardene!

Og spørges der, hvad der saa skal gjøres med dem, der ikke kunne ernære sig selv - Fattiqlemmerne - , saa ligger Svaret nær. Vi skal bære os ad som de Kommuner, der ingen Fattiggaard har. Vi skal indrette Fattighuse, hvor hver Familie har sit for sig selv, hvor dem, der har Børn, komme til at bo isoleret fra dem, der ved deres Exempel ødelægger det Gode i Barnehjertet, og hvor de Gamle, der ikke kunne hjælpe sig selv, kunne blive plejede i Alderdommen.

Hvis man i hvert Fattighus indrettede en Lejlighed og gav denne til fri Brug for en hæderlig Arbejderfamilie mod, at denne skulde hjælpe de Gamle og de Syge, vilde dermed hele Plejespørgsmaalet vistnok kunne løses. Vi maa jo huske paa, at der som en Følge af Alderdomsunderstøttelsesloven kun er et forholdsvis ringe Antal Fattiglemmer i hvert Sogn.

Som der blev gjort opmærksom paa i Artiklen fra Midtvendsyssel, er der nu en udmærket Lejlighed til at omordne Forholdet. De fleste Kommuner skulle have deres Skoler flyttede og skaffe mere Skoleplads. Det koster Penge og der optages Laan dertil. Hvad vilde nu være mere naturligt, end at vi, i de Kommuner, hvor vi har en Fattiggaard, solgte denne og anvendte Pengene til de ny Skolebygninger og Indretning af dem, der nedlægges, til Fattighuse.

Vi vilde derved spare mange Penge strax og vi vilde spare aarlig; men det største derved er det, at vi komme ud over det store Spørsmaal, der Aar efter Aar vil komme tilbage med stedse stærkere Krav om Løsning - det Krav, der hedder:

Bort med Fattiggaardene!

Bangsbostrand, 9. Decbr.
C. V.

(Vendsyssel Tidende 10. december 1900).


Se endvidere sognepræst P. Tommerups betragtninger i Vendsyssel Tidende 27. november 1900 og i Demokraten den 28. november 1900.

Om sagen findes på denne blog følgende indslag:

Drabet i Østvendsyssel. Gjennem Østvendsyssel. Fra Allerup Bakker. Vendsyssel efter Drabet i Allerup Bakker. Drabet i Allerup: Dommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar