30 december 2024

Drabet i Allerup: Dommen. (Efterskrift til Politivennen)

Sæby, 14. December.

Indholdet af Dommen over Drabsmændene fra Allerup er følgende:

Torsdag den 8de f. M. gik Jørgen Chr. Nielsen, kaldet "den Enøjede", og Niels Laurits Anton Svendsen omkring i Allerup Bakker for at opsøge Laurits Christian Christiansen, kaldet "den Skjævbenede". Vel havde denne en Gang i et Slagsmaal pryglet N. L. Svendsen; men det var længe siden, saa det var glemt. De gik altsaa og søgte efter Christiansen og aflagde af den Aarsag et Besøg i "Bjerghuset", hvor "Spring-Thea" boede, og da Christiansen ofte havde været der, troede de at de kunde træffe ham der; men da han ikke var der, vandrede de videre og gik ad Vejen til Flauenskjold. Her traf de Christiansen, som kjøbte et større Brændevinsoplag, som fordeltes i Trepægleflaske og en Topotflaske, og desuden 6 Sild. Derefter vandrede de hen til "Rytter-Stine"s Bolig for at nyde det Indkjøbte. Hos "Rytter-Stine" blev de en halv Time og vandrede saa af Sted Kl. ca. 7½. De vare alle her, førend de kom til "Rytter-Stine"s Hus, bleven enige om, at de vilde gaa til Slesvig for der at søge Arbejde, forinden de rejste, vilde de dog "aflægge Besøg hos deres Venner og Bekjendte i Bakkerne". Efter at være bleven enige om dette, styrede de deres Skridt imod et i Nærheden liggende Hus, hvor en af "Vennerne", Jens Martin Nielsen, boede. Her drak de 2 a 3 Pægle af Brændevinen, hvorpaa de gik til "Boel-Hanne", hvor Svendsen en Tid lang havde haft sit Tilhold. Før de gik, opfordrede de Jens Martin Nielsens Hustru om at komme til "Boel-Hanne" for at deltage i Afskedsgildet, hvilket hun ogsaa lovede. 

Kort Tid efter finde vi dem hos "Boel-Hanne", bænkede omkring det lille Bord, Brændevinen og Sildene, de havde kjøbt, stod paa Bordet tillige med et enligt Snapseglas. Da Gildet var begyndt, indfandt "Spring-Thea" og "Rytter-Stine" sig, hvorpaa de for Alvor begyndte at drikke, og de holdt heller ikke op, førend alt det medbragte var fortæret. Hverken Jørgen Christian Nielsen eller Niels Laurits Anton Svendsen bleve i synderlig Grad paavirkede af den nydte Brændevin, hvorimod Laurits Christian Christiansen blev søvnig og dorsk og lagde sig i "Boel-Hanne"s Seng for at sove. Da Kl. imidlertid var bleven mange, bleve de enige om - Nielsen og Svendsen - , at det nok var bedst, at de begave sig paa Vej syd paa. Christiansen vilde de imidlertid have med, og Svendsen gik derfor hen til Sengen for at faa ham op af denne. Derved kom Christiansen og Svendsen til at brydes - dog ikke for Alvor - og de faldt begge om paa Gulvet - Svendsen nederst. Men Nielsen traadte til som en mæglende Engel og sagde, at de maatte ikke slaas, for saa kom de jo ikke til Slesvig, hvorpaa de ogsaa rejste sig op, og der var ikke den Gang noget Uvenskab mellem dem, og de begave sig lidt efter bort fra Huset, hvor "Boel-Hanne" stod i Døren og saa' efter dem. 

Da de kom op paa en Bakke et lille Stykke fra Huset, saa' "Boel-Hanne" - det var nemlig maanelyst - , at de standsede, og hun kaldte da Svendsen hen til sig og sagde, at han maatte se at faa Christiansen bort fra Huset, lige meget om de gik til Slesvig eller ej, fordi hun var bange for ham. Dette lovede Svendsen ogsaa, idet han tilføjede, at hvis han ikke vilde med, skulde han have Klø. Da "Boel-Hanne" og Svendsen stod i Døren kom Christiansen tilbage og gik forbi dem hen til Gavlen af Huset, efterfulgt af Nielsen. Svendsen gik den anden Vej omkring Huset, og de mødtes alle tre ved Gavlen, hvor Svendsen sagde til Christiansen, at han skulde gaa bort fra Huset, enten han vilde med eller ej, ellers "fik han Klø", hvortil Christiansen svarede, "at det blev hans egen Sag", og i deet samme slog han efter Nielsen, men denne afparerede med sin ene Arm Slaget og greb derefter Christiansen i Kraven og smed ham til Jorden. Christiansen reiste sig hurtig op igjen, og Nielsen, der vidste, at Christiansen var hidsig, naar han havde drukket noget, og som var bange for, at han skulde lide nogen Overlast, greb da Trepægleflasken, som han havde i Lommen, og førte et temmelig haardt Slag imod Christiansens Hoved. Ved Slaget faldt Christiansen om paa Jorden, og Flasken splintredes. I Faldet sparkede Svendsen til ham, hvorved han - Christiansen - kom til at ligge med højre Side opad. Nielsen bøjede sig ned over Christiansen og tilføjede ham et ca. 3 Cm. langt Saar bag Øret med Flaskehalsen, som var det eneste, han havde beholdt i Haanden. Christiansen gav et højt Skrig fra sig og sagde kort efter til Svendsen: "Aa Gud, Laurits, se dog, hvor jeg bløder."

Christiansen og Svendsen bleve nu hede om Ørerne og raabte til "Boel-Hanne", at hun skulde komme med noget Vand, for Christiansen blødte stærkt. Da "Boel-Hanne" kom med Vandet, gave de sig til at vaske Saaret lidt, men da de ikke rigtigt kunde se i Maanelyset, bar de Christiansen ind i "Boel-Hanne"s Seng og vaskede saa videre, hvorefter de bandt et Klæde over Saaret.

Nielsen og Svendsen gik derpaa efter Befordring til at hente Lægen; men det første Sted, de henvendte sig, nægtede man at spænde for; de gik derefter til et Sogneraadsmedlem og fik ham til at hente Lægen. Da Lægen kom Drabsstedet, var den Overfaldne allerede død for lange siden, og Lægen kunde kun konstatere, at Døden var indtraadt. Nielsen og Svendsen bleve da enige om, at det var vistnok bedst, at de gik til Flauenskjold for at melde sig til Politibetjenten dér. Dette gjorde de ogsaa, og om Morgenen tidlig bleve de transporterede til Arresten i Sæby.

Paa Turen til Sæby ytrede Svendsen til Christiansen: "Nu faar Du nok gratis Husly i nogle Aar," og det slog ogsaa til; thi han - Christiansen - er nu, som tidligere meddelt, bleven idømt Forbedringshusarbejde i 5 Aar, medens Svendsen faar Vand og Brød i 8 Gange 5 Dage. Han mener ogsaa, at det er nok var det Spark han tilføjede den Dræbte.

Nielsen er født i Skjæve Sogn den 29. Maj 1876 og er tidligere straffet:

Ved Børglum Herreds Extrarets Dom af 7. December 1891 med 12 Slag Rotting.
Ved Dronninglund Herreds Extrarets Dom af 1. August 1895 med Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage.
Ved samme Rets Dom af 7. Februar 1896 med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.
Ved samme Rets Dom al 10de Juni 1897 med Forbedringshusarbejde i 8 Maaneder.
Ved Viborg Landsoverrets Dom af 19. September 1898 med Forbedringshusarbejde i 2 Aar.

Svendsen er født i Albæk Sogn den 21. Januar 1875 og har tidligere været straffet:

Ved Viborg Landsoverrets Dom af 2. April 1894 med Fængsel paa Vand og Brød i 4 X 5 Dage.
Ved Kjær Herreds Extrarets Dom af af 14. December 1895 med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage.
Ved Kjøbenhavns Kriminalrets Dom af 30. Januar 1897 med Fængsel paa Vand og Brød i 3x5 Dage.
Ved Dronninglund Herreds Politirets Dom af 24. Januar 1898 med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Dage.
Ved samme Rets Dom af 27de Juli 1898 med Fængsel paa Vand og Brød i 5 X 5 Dage.
Ved en Krigsretsdom, afsagt ved Trænafdelingen, Fængsel paa Vand Brød i 2 X 5 Dage.

(Vendsyssel Tidende 15. december 1900. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).


Vridsløselille Statsfængsel, med den fra Olsenbande-filmene bekendte indgang. Dommen lød på 5 års forbedringshus her. Foto Erik Nicolaisen Høy (2018).

Dommen på 5 års forbedringshus blev stadfæstet ved Viborg Overret og ligeledes ved Højesteret den 11. marts 1901, og den 15. marts 1901 blev Jørgen Chr. Nielsen ført fra arresten i Sæby til Vridsløselille til afsoning der. På stationen var "et par af de bekendte kvinder fra Allerup Bakker" mødt op for at hilse på.

Om sagen findes på denne blog følgende indslag:

Drabet i Østvendsyssel. Gjennem Østvendsyssel. Fra Allerup Bakker. Vendsyssel efter Drabet i Allerup Bakker. Drabet i Allerup: Dommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar