80 Aar.
Et Par Erindringer fra vort Organisationslivs første Dage.
Gamle A. P. Berg i København, en af vort Partis stoute Veteraner, fylder i Morgen, Søndag, 80 Aar.
Vi træffer A. P. Berg i "Social-Demokraten"s Ekspedition, hvortil han knyttedes for godt 40 Aar siden, i 1885, og hvor han endnu virker.
Ja, saa er jeg jo ved de 80 siger Berg og ser lidt tankefuldt hen for sig, hvorefter han begynder at fortælle Træk fra sin Barndom, Ungdom og Manddomsaar.
Jeg er født i Varde, hvor min Fader var Bagermester og Konditor, og mit Barndomshjem var et Samlingssted for mange Frisindede. Endnu husker jeg tydelig 3-Aarskrigens Dage, hvor Diskussionen gik højt i mine Forældres Stuer, og jeg sad stille i en Krog og lyttede til.
I Kolding lærte jeg Snedkerfaget, og efter en Tysklandstur naaede jeg i Begyndelsen af 70-erne til Aarhus, i den bevægede Brydningstid.
Fra København spredtes socialistiske Smaaskrifter Landet over, og jeg slugte Indholdet med en sand Graadighed. Jeg saa, hvorledes vi Svende overalt blev underbudt paa det skammeligste for vort Arbejde og sagde til mig selv: Der maa strax gøres noget.
Det var netop paa den Aarstid, da der skulde arrangeres en "Nøddedag", den skulde benyttes, og jeg gik rundt paa Værkstederne og opfordrede Svendene til at følge med mig ud paa Ferdinandspladsen i Riis Skov, hvor vi saa kunde holde Møde. Dagen oprandt, og efter Aftale marscherede vi i sluttet Trup derud. Men det vakte selvfølgelig stor Opsigt i Byen. da vi kom vandrende gennem Gaderne og Mestrene kunde ikke holde sig hjemme, de troppede fuldtalligt op for at se, hvad vi foretog os.
Ankommen til Skoven fik vore Mestre hurtig Færten af, hvad der foregik; de skummede af Raseri, smed Jakken - men besindede sig - heldigvis for dem.
Om Aftenen var Snedkersvendenes Organisation i Aarhus oprettet, den første Forening der i Byen, som tilsluttede sig Internationale, der den Gang var bleven dannet med Pio i Spidsen.
Nogen Tid efter rejste jeg til København, hvor jeg saa siden har taget fat med Liv og Sjæl i Partiarbejdet.
- Efter at være kommen til København" var Berg med til at gøre det forberedende Arbejde for Oprettelsen af "Demokraten", Aarhus, samt vore Part i blade i Aalborg og Randers og havde i lang Tid Sæde i vor Presses Kontrolkomite i København. Han var i København i Spidsen blandt dem, der startede Arbejdernes Fællesbageri og Bryggeriet "Stjernen" og har siden siddet i Ledelsen for disse Institutioner.
Desuden beklæder han stadig en Kække øvrige Tillidsposter, og i Brønshøj har Berg udført et stort kommunalt Arbejde.
1 Socialdemokratisk Forbunds Hovedbestyrelse sad Berg gennem godt 25 Aar og vil derfor af Partifæller Landet over være velkendt fra Forbundets Kongresser. Til de mange Lykønskninger, som Fødselsdagsbarnet modtager, føjer vi ogsaa vor.
(Horsens Social-Demokrat 13. februar 1926).
A. P. Berg fylder 80 Aar.
En af Socialdemokratiets stouteste og ivrigste Forkæmpere, vort Blads mangeaarige Inkassator, Snedker A. P. Berg, fylder i Dag 80 Aar.
Da Berg for 10 Aar siden fyldte 70 Aar, skrev vi, at "han dermed havde naaet "Støvets Aar", men alle vi, der kender ham, véd, at denne Betegnelse slet ikke passer paa Jubilaren; thi hans Virkelyst og Aand er saa klar som i hans Manddoms bedste Dage, og hans Ansigt lyser af ungdommelig Begejstring, naar vort Parti har gjort et eller andat heldigt Fremstød, eller naar han i festligt Lag tolker Drachmanns Ungdomsaange - eller en af Digterne Indenfor vort eget Parti."
Disse Ord gælder endnu, skønt A. P. Berg i Dag passerer de 80 Aar. Det eneste, der i hans høje Alder synes at genere ham i hans Virkelyst, er Undersaatterne, der nu har ondt ved at bære den kraftige Skikkelse; men hans klare Hjærne og det glade Humør har han bevaret usvækket fra sin Ungdom.
Endnu lyser hans Øjne af Begejstring, naar han i et muntert Lag rejser sig og slaar ud med Haanden for i næste Nu at deklamere enten: "Engelske Socialister" eller: "Havde jeg blot et Vikingeskib med Hundrede Kæmper om Bord." Saa lytter alle med Beundring og Glæde til Bergs glimrende Deklamering.
Det samme har været Tilfældet, naar han ved Møder og Partisammenkomster for Tusinder af Tilhørere har tolket Landsthingsmand Martin Olsens prægtige Digt, der paa saa træffende Maade karakteriserer gamle Dages Svendeliv, hvor et helt Værksteds Svende tilsammen kun havde en eneste brugelig Frakke. Den maatte de have paa skiftevis, og de kom derfor kun sjældent i Luften. Ellers gik Tiden med at arbejde og sove, og lidt Underholdning havde de kun, naar de kunde faa Lov at prygle en stakkels Lærling.
Saa bruser Begejstringen op om vor gamle Partifælle, som han staar dér, selv en Kæmpe med sit mægtige graablonde Fuldskæg.
I saadanne Øjeblikke er det 80-aarige Fødselsdagsbarn mest lykkelig. Da føler de lyttende Tilhørere, at endnu ruller Ungdommens Blod gennem den gamle Kæmpe, og saaledes er det 1 Virkeligheden ogsaa; thi alt det, han med sin Malmrøst tolker, har han selv gennem sit lange Svendeliv paa Værksteder og paa "Valsen" gennemlevet.
Fra sin Ungdom har A. P. Berg taget levende Del i den faglige og politiske Bevægelse, og hvad enten han talte til sine Fagfæller eller til Tusinder af andre Fags Arbejdere, saa følte Tilhørerne, at hans hjærtevarme Ord var baaret frem af Kærlighed til den Stand, hvorfra han selv var udgaaet. De socialistiske Frø, han selv har været med til at saa, har han set spire og vokse op til et mægtigt Træ med en pragtfuld Krone.
Men det har sikkert været A. P. Bergs lykkeligste Øjeblik, da det blev forundt ham at opleve den Dag, da Socialdemokratiet blev Landets største Parti - se det danne Regering og føre Landets Tøjler efter det socialistiske Program, han ogsaa havde været med til at skabe. A. P. Berg var nemlig gennem mange Aar et skattet Medlem af vort Partis Hovedbestyrelse, og i denne Egenskab var han selvskreven Sekreter ved alle vore Kongresser, og med den Dygtighed og store Ordenssans, som han er i Besiddelse af, var man paa Forhaand overbevist om, at Protokollerne blev netop, som de skulde være.
A. P. Berg er født den 14. februar 1846 i Varde, hvor hans Fader, der var Bagermester og Konditor. Selv fortæller han, at han havde en lykkelig Barndom, og at hans senere Liv har formet sig "som et Eventyr". Hans Fader satte ham i Snedkerlære, og efter at han var blevet udlært, arbejdede ham som Svend i Flensborg, Hamborg og Weimar og derefter i forskellige danske Byer. Da han kom til Aarhus, stiftede han Familie og slog sig en Tid ned i denne By. Her var han den 11. September 1871 Medstifter af Aarhus' Snedker-Sektion under Internationale.
Efter at Berg med sin Familie var flyttet til København, valgtes han den 9. November 1882 til Formand for Bygningssnedkernes Fagforening. Denne Stilling beklædte han til 9. Maj 1889. Under hans lange Virksomhed i Fagforeningens Tjeneste skabte han ogsaa en Skole for sine Fagfæller, hvor han selv underviste i Opmaaling og Beregning.
1 1885 var han med til at danne Snedker-Forbundet og blev dets Første formand. I "Social-Demokraten"s Kontrolkomité havde han Sæde fra 1885-89, hvorefter han blev vort Blads dygtige Inkassator.
Men ogsaa i vort Partis kooperative Bevægelse har han gennem de mange Aar taget Ivrig Del. Det var ham, der gennemførte Opførelsen af den smukke Haveby ved Brønshøj, der nu er efterfulgt af mange andre Havebyer. Selv bor Berg nu hos en Søn, der er Skolebetjent ved Brønshøj Skole.
En Kreds af Vener vil 1 Morgen Aften samles med ham til en Fest l Ny Rosenborgs Lokaler.
(Social-Demokraten 14. februar 1926).
Af en højesteretsdom fra 5. januar 1888 fremgår at A.P. Berg sammen med 11 andre (Bl. a. A. C. Meyer, E. E. Wiinblad, Jens Jensen) var anklaget for at have udgivet "Sangbog for socialdemokratiske Arbejdere" som var under mistanke for at "tilsigte eller indeholde en saadan for den offentlige Ro og Orden faretruende Ophidselse til Had og Forbittrelse eller til Voldsgerninger" og som skildrede "Arbejderbefolkningen som mishandlet og forpint af de bedre Stillede, og ved hadefulde Udfald og Trusler om Hævn mod disse, der fremstilles som udøvende et tyrannisk Herredømme over de Ubemidlede...." Som eksemplar angaves 16, bl.a. Socialisternes March, Protetarens Vise og Sang til den Røde Fane. Sangbogen blev af retten anset for at have strafbart indhold.
Allerede før Paul Geleff som agitator for Internationale sidst i oktober 1871 kom til Århus, havde "Socialistens" opfordringer til arbejderne om at organisere sig, haft effekt. Aarhus havde en stor Arbejderbefolkning ud af de 15,000 Indbyggere (1870). Internationales første filial var i Århus dannet ud fra en socialdemokratisk snedkerfagforening. Bl.a. af Anders Peter Johansen Berg der dengang var Snedkersvend i Aarhus. Han havde samlet kolleger til en "nøddetur" til Riis Skov med det skjulte formål at danne en Forening. Den blev konstitueret 16. september 1871 og havde fra starten ca. 70 Medlemmer. Få år efter flyttede han til København, hvor han 1882—89 var formand for Bygningssnedkernes Fagforening og var medstifter af Snedkerforbundet
Berg var før indlemmelsen i København "sognekonge" i Brønshøj.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar