15 december 2016

Politievennens Nytaarsbetragtning.

Med dette nummer begynder Politivennen sin 25. årgang. Tiden ligger os nærmere ved at skue tilbage end ved at se fremad. Men det kvarte århundrede der er forløbet, omfatter dog så betydelig en årrække at meget deri må være undergået forandring. Og virkeligt er dette også tilfældet i betydelig grad med nærværende blads tilbagelagte eksistens hvad enten vi tager hensyn til vilkårene hvorunder eller formålet hvorfor det har virket.

Skønt Politivennen som et "almenhedsblad" ikke har valgt højere stof til genstand for sin behandling, og altid har søgt at vedligeholde en populær, men dog værdig tone, så var den dog ved sin opkomst og længe efter det eneste såkaldte oppositionsblad i Danmark. Det eneste i hvis plan det lå at påtale mangler i det bestående. Hvad der på prent kunne siges eller ikke siges i Danmark, derom var begreberne dengang meget dunkle. Man var da ængstelig for at gå ind på et gebet hvor man troede let at kunne geråde i vildfarelse, og der var heller ikke nogen særdeles opmuntring for nogen at vove sig ud på denne bane. For læselysten var kun ringe, og offentlighed var kun lidt kendt, endnu mindre agtet.

Hvor aldeles har tiden og dens begivenheder dog forandret disse forhold? Vi har nu ikke blot flere blade udelukkende for den tendens, men enhver nogenlunde selvstændig journalist tager nu ikke i betænkning at optage artikler i samme ånd når form og tone kun lader sig forsvare. Man er kommet til den erkendelse at den offentlige ytringsfrihed er langt større end nogensinde blev anet. Offentlighed finder indgang næsten overalt, og sine ivrige talsmænd, og der læses nu flere bøger end før ark papir. Hvor ofte end pressen i de senere år har begået misgreb og synder, så er der dog kun få som ikke erkender dens magt og velgørende indflydelse. Vi har, kort sagt i århundredets fjerde decennium gjort fremskridt i denne henseende som unægteligt kan kaldes forbavsende.

Men - ligesom dette blad nu ser andre vilkår for sin virksomhed end da det optog sin første uforglemmelige udgivers, den frimodige Klaus Henrik Seidelins slupne tråd, således er der ikke mindre foregået forandringer i det, efter sit navn offentlige formål. Grundforbedringer er vel ikke, idet mindste ikke overalt, truffet i vores politiforanstaltninger, og vi savner navnlig endnu på de fleste steder et velordnet landpoliti. Men vi overser derfor ikke de mere og mindre betydelige forbedringer der er indtrådt i denne del af den offentlige forvaltning. Vi behøver blot at nævne de mere hensigtsmæssige love for påtale og straf af fornærmelser i ord og gerning, den strengere kontrol med rejsende håndværkssvende, de skærpede forskrifter mod løsgængere og betlere, osv. osv. for at minde enhver om at vores oplyste og retelskende regering også i den henseende har stræbt at sørge for undersåtternes sikkerhed og udvortes velvære.

Det ville være ubeskedent og anmassende at tiltro Politivennens artikler en væsentlig indvirkning på de indtrådte forbedringer. Men dette tør vi dog, uden at træde sandheden for nær, påstå at bladets ytringer langt fra at blive upåagtet de oftere har tildraget sig højere vedkommendes opmærksomhed og at bladet derfor ikke er uden fortjeneste når meget, det være sig i det store eller i det små, ses nu at være anderledes end for 10 eller 20 år tilbage. Ved flere lejligheder har vores nys hensovede konge hvem intet var for ringe til at skænkes højsammes landsfaderlige hensyn, af Politivens-artikler taget anledning til at fordre oplysning af sine embedsmænd angående de deri påtalte genstande. Og for blot at nævne en autoritet der jævnligt har lånt øre til hvad her blev bemærket, da er det til visse en sandhed at mange forbedrede indretninger under generalpostdirektionen søger sin første spire i dette ugeblad. 

Hvad der i den forbigangne tid som mangelfuldt er blevet forbedret, kan selvfølgelig nu ikke længere blive genstand for vores bemærkninger, og det kan altså ikke nægtes at vores stof for så vidt er blevet formindsket. Men ligesom intet i verden så let opnår den højeste grad af fuldkommenhed, således er forbedringer som ovenfor antydet, ikke indtrådt i alt hvad der kan henføres under politiadministrationen, og derfor levnes os følgelig materiale nok til betragtninger. Desuden beror det ikke altid på gode love og forskrifter alene at disses formål opnås, men meget heri er afhængig af dem som skal bringe de foreskrevne regler i udførelse. Og da disse stundom kan fejle af større eller mindre uagtsomhed, så vil der altså fra den side ikke sjældent blive anledning til offentligt at udtale sig og derved at søge bevirket mere agtpågivenhed fra de ansvarliges side.

Til alt anførte kommer endvidere at navnet "Politivennen" ikke udelukker artikler som ikke strengt angår politi og sammes udøvelse. Som ved af god orden og som almenhedsblad kan og tør bladet også underholde sine læsere med genstande som i anden henseende har krav på den offentlige interesse.Og det bør navnlig ikke undlade at fremhæve det gode og fuldkomne. Fremstillingen heraf kan lige såvel, og rettere sagt endnu mere virke på folkets tænke- og handlemåde end anførelsen af eksempler og anker over det slette og ufuldkomne. Politivennen har før udtalt sig også i den retning. Den vil vedblive hermed ligeledes i fremtiden.

Med disse bemærkninger åbner vi denne årgang, idet vi tillidsfuldt anbefaler os gentagende til vores læseres og velynderes opmærksomhed og gunstige omdømme.

(Politivennen nr. 1253, Løverdagen, den 4de Januar 1840. Side 1-5