30 juni 2014

Varsko i lille Kongensgade paa Kristianshavn.

I Lille Kongensgade på Christianshavn har man allerede længe tilladt sig den uskik at opstable to store kalkhobe på fortovet ved muren skrås over for sekretær Klasens hus. Indsenderen heraf gik en aften rask til på nævnte fortov, og som han ikke formodede sig sådan uorden, heller ikke ved gadernes usle lygteskin kunne skimte noget for sig, gled han med foden i det han trådte i en af disse hobe, og faldt så hastigt og stærkt mod stenbroen at hans højre arm gik af led, hvorved han i langt tid ikke alene udstod megen smerte, men endog ikke kunne bruge armen. Hvor let kunne han ikke ved denne lejlighed have brækket den? At vedkommende ved denne sandfærdige fortælling ville gøres opmærksom  og straks rydde fortovet - som desuden er belagt med bjælker og meget andet - det vil man rimeligvis formode.

Vm.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 36. Den 29. december 1798, s. 571-572)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar