Bøn til en vis Hunds Ejer i store Kannikestræde

I Store Kannikestræde findes en, måske flere der holder løse hunde som de ved aftenstid ikke bekymrer sig om at få i hus. Når det da går ud på  natten og alle er kommet til ro, tyr hundene til deres hjem og vil lukkes ind. Den højst ubehagelige tuden og gøen af denne udelukkede hun har i nogen tid mere end en gang vakt mig af min søvn og det kan ikke fejle at det har været tilfældet med flere naboer. Hvor ubehagelig en sådan natteforstyrrelse må være for sunde folk, og endnu langt mere for syge, behøver jeg ikke at gøre Dem opmærksom på. Under hvis påagten sådant ligger, ved jeg ikke da jeg har erfaret at vægteren går forbi den tudende hund uden at tiltale ham. Men jeg vil vente af gode naboer og veltænkende folk at de efter at være gjort opmærksom på denne ulejlighed der måske for dem uvidende stiftes for andre, herefter vil drage omsorg for at sådanne ubehageligheder må blive fjernet, da jeg for min part vil yde dem min tak for den agt de derved viste at bære for grundet påanke.

(Politivennen. Hæfte 4, nr. 45, den 2. marts 1799, s 714-715)