14 august 2014

En Tyvefangst.

Mandag aften den 23. juni så et par unge studerende, hr. Schwarts og hr. Schønberg, et menneske springe over plankeværket som går ned til broen uden for Revelinsvagten. Da de forundrede sig over det og altså blev stående stille ovenfor, hørte de to tre mennesker tale med hinanden derned. Den unge Abrahamson kom i det samme til, og da han kendte den vagthavende officer hr. løjtnant Klauman gjorde han ham opmærksom på denne opdagelse. Hr. Klauman lod et par raske karle gå ned med dem, da man ved at stikke omkring i mørke med sabelen fandt en af disse krabater der siden hjælp til at fremtrække endnu to andre. Officeren indgav beretning og besørgede personerne forvaret. Måske vil man ved denne lejlighed komme efter nogle af de mange tyve hvormed København i disse tider er hjemsøgt. Det var at ønske at alle gav agt på de fordægtige personer de møder på deres vej, ellers om fandtes i deres nabolag, da det er umuligt andet end at sådant utøj da efterhånden ganske blev udryddet.

(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 114. 28 Juni 1800, s 1817-1818)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar