Søndag aften den 23. marts mod kl. 12 faldt min vej gennem Møntergade til mit hjem i Gothersgade. Omtrent midt på Klareboderne så jeg en 4-5 tilsyneladende håndværkersvende med hinanden under armen.
Først gik de meget roligt. Men da de, formodentlig tilligemed mig, hørte tummel fra Møntergade så gav de sig til at støje og straks derefter til at løbe. Jeg forstærkede mine skrift, men før jeg nåede tummelpladsen hørte jeg en ynkelig råben om hjælp blandet med forsikringer om at have gået ganske roligt og været uskyldig. Jeg gav mig nu til at løbe, men da jeg kom til den overfaldne, var han på benene, men klagede sig over smerter i hovedet. Næsen var stærkt i blod. Overfaldsmændene havde forladt ham efter at have kastet ham på gaden og givet ham adskillige slag på hovedet.
Så kom endnu 3-4 velklædte mennesker til, hvoraf den ene fortalte at være blevet stødt overende ligeledes uden at have forbrudt sig det allermindste. Vi kaldte adskillige gange højt på vægteren, som jeg formodede måtte sidde i ro i en kælderhals, da han ikke sås på gaden. Men han kom ikke til syne. Til sidst opdagede jeg ham i en port, hvor han ganske flegmatisk og ligegyldigt hørte på min fortælling om overfaldet. Det er ikke første gang han har udvist samme flegma på sin post. For ikke meget lang tid siden hørte jeg fra mit værelse, at en blev overfaldet på hjørnet af Møntergade og Gothersgade, og forgæves råbte om hjælp fra vægteren.
Den mand der har opgivet udgiveren ovenstående, vil have denne vægter herved advaret, da han hvis denne bekendtgørelse ikke bærer frugt, kan vente næste gang at blive angivet på vedkommende sted. For denne gang kan det bero herved.
(Politivennen. 1799, Hæfte 8, nr. 101, den 29. marts 1800, s. 1608-1610)
"Omtrent midt på Klareboderne så jeg en 4-5 tilsyneladende håndværkersvende med hinanden under armen." (Klareboderne 12, 10, 8 mm, 2015. Eget foto).
Først gik de meget roligt. Men da de, formodentlig tilligemed mig, hørte tummel fra Møntergade så gav de sig til at støje og straks derefter til at løbe. Jeg forstærkede mine skrift, men før jeg nåede tummelpladsen hørte jeg en ynkelig råben om hjælp blandet med forsikringer om at have gået ganske roligt og været uskyldig. Jeg gav mig nu til at løbe, men da jeg kom til den overfaldne, var han på benene, men klagede sig over smerter i hovedet. Næsen var stærkt i blod. Overfaldsmændene havde forladt ham efter at have kastet ham på gaden og givet ham adskillige slag på hovedet.
Så kom endnu 3-4 velklædte mennesker til, hvoraf den ene fortalte at være blevet stødt overende ligeledes uden at have forbrudt sig det allermindste. Vi kaldte adskillige gange højt på vægteren, som jeg formodede måtte sidde i ro i en kælderhals, da han ikke sås på gaden. Men han kom ikke til syne. Til sidst opdagede jeg ham i en port, hvor han ganske flegmatisk og ligegyldigt hørte på min fortælling om overfaldet. Det er ikke første gang han har udvist samme flegma på sin post. For ikke meget lang tid siden hørte jeg fra mit værelse, at en blev overfaldet på hjørnet af Møntergade og Gothersgade, og forgæves råbte om hjælp fra vægteren.
Den mand der har opgivet udgiveren ovenstående, vil have denne vægter herved advaret, da han hvis denne bekendtgørelse ikke bærer frugt, kan vente næste gang at blive angivet på vedkommende sted. For denne gang kan det bero herved.
(Politivennen. 1799, Hæfte 8, nr. 101, den 29. marts 1800, s. 1608-1610)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar