Om Studenterkorpset.

Til udgiveren!

De ytrede i Deres nr. 168 den mening (der vel var forfattet, men vist ikke undfanget af Dem selv) at man i tilfælde af krig, ikke kunne anbringe kronprinsens livkorps samlet mod en fjende, men det måtte fordeles blandt andre stridsmænd på grund af at når deraf blev mange slagne, da var det tab uerstatteligt. Ethvert korpsets medlem er Dem vist forbundet for denne opmærksomhed. Dog tror jeg ikke at følgerne ville blive skrækkelige da Tyskland til al lykke er os så nær hvor en studenterrekruttering vist ville kunne anstilles lige så let som en soldaterhvervning, og med lige så herlige følger, helst når den rette mand udsendtes i dette ærinde og at vi mellem vores professorer ejer sådan en mand tror jeg hele korpset er enig om.

E. sk. Derved ville også det bekvemmeste øjeblik kunne gribes til at indføre det tyske sprog i kongerigerne, ligesom det førhen er blevet forplantet over Sønderjylland der er en del af Danmark.

*   *   *

Udgiveren tvivlede et øjeblik om ovenstående skulle være satire, men han tabte snart denne tvivl ved at betænke at dersom man i det satte tilfælde skulle have studenter fra fremmede lande, det dog rimeligere blev fra daraussen end enten fra Frankrig eller England - at vi sikkert har en professor der var skikket til den omtalte mission. Skønt udgiveren må tilføje at denne mission nok blev unødvendig da de tyske studenter sikkert ville strømme af sig selv ind i Danmark der ikke er dem noget terra incognita.

Hvad sprogforandringen angår, da kan udgiveren (forbigående sin individuelle følelse) ikke nægte at når vi fik lov og forordningerne såvel som vores landbypræsters skrevne prædikener oversat, ville det vel gå lige så godt her som i Sønderjylland hvor folket nu så længe har været dømt og omvendt på tysk, uagtet der er amter som taler dansk og sogne hvor præsten for denne vedhængende danskheds skyld, må en søndag messe på dansk og præke på tysk, og en anden dag messe på tysk og præke på dansk.

I øvrigt er udgiveren hos sig selv overbist at ingen af det forrige korpses medlemmer tiltror ham nogen tanke der ikke egnede ham som selv gammel student.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 170, 25 Juli 1801, s. 2710-2712)