04 oktober 2014

Indberetning af Rejsende om Færgen ved Ålborg

Ved Vesterås færgebro i Ålborg er ophængt et sort bræt, hvor der intet står der kan læses. Men det kunne mageligt skrives færgeløbsfarten efter privilegiet for overfarten til Sundby, samt de gensidige pligter mellem de rejsende og færgemanden. Det er så meget desto mere nødvendigt, da de rejsende undertiden må vente meget længe, inden rorkarlene har færgen så fuld, at det må grue i en. Således kan de få en overdreven fragt på 8 til 10 mark og derover. Højst nødvendig var også en politibetjent på begge sider, som kunne hjælpe den rejsende, især da dette færgeløbs fede indkomster godt kan betale disses lønninger.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 201, 27. februar 1802, s. 3204-3205)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar