I Adresseavisen averterer to personer ved navn Joseph Snoban og Carl Potter at hos dem er at se en mandsperson med tre hænder og en fod, en ditto med en gevækst under hagen så stor som et mandshoved, nok en ditto med en gevækst et kvarter lang, som slynges om en stok og endelig et fruentimmer som vel endnu kun har en gevækst, men kan med det første vente at få nok en. Jeg ved det er med regeringens tilladelse disse ynkværdige er at se for penge, skønt jeg rigtig nok ikke i Kollegialtidende finder andre nævnte end den nævnte trehåndede person. Men dette skal dog ikke afholde mig fra, alvorligt, skønt med den anstændige beskedenhed kongens lov og min egen selvfølelse byder, at påtale denne afskyelighed. Jeg forbigår hvad der dog nok for den der erkender sandheden i Evalds ord:
"Mennesket er vigtigt for den!"
ikke kan være så helt ligegyldige. Hvor dybt disse elendige næsten isolerede fra hele den øvrige menneskehed, må synke under deres menneskeværdighed, ved således uophørligt at stilles til skue for en frivol pøbel. Jeg vil blot omtale de umiddelbare følger dette væmmelige spektakel kan have for vores medborgere og medborgerinden. At blandt de utallige der i denne tid stimler ud i Dyrehaven, også findes mange gravid ekoner, er vel desværre næppe at tvivle på. Lige så lidt tør man vel håbe at alle disse eller at engang alle de gravide, nervesvage blandt dem kunne overvinde deres nysgerrighed efter at se disse vanskabninger. Og hvor højst skadeligt er sådant syn for en eller anden af dem i sådan forfatning kan blive, derom kan vel blandt fornuftige og erfarne folk kun være en mening.
Jeg overlader til fysiologer at bedømme hvorvidt synet af vanskabninger kan virke så stærkt på kvinde forestillingskraft at det foster hun bærer under sit hjerte, selv kan blive en vanskabning. Men følgende tilfælde tør jeg vel uden fysiologiske kundskaber antage for mulige, ja sandsynlige: at en kone i graviditetens første og farligste periode ved et syn hun vel havde forberedt sig på, men næppe forestillet sig i dets hele fælhed, kan betages af en heftig forskrækkelse og abortere. At den gravide ved at udmale vågende og i drømme det stygge billede der ikke vil forlade hende, kan pådrage sig en for tidlig fødsel og sit foster sygdom eller død. At moderen endnu fuld af den revoltante forestilling, lægger sin spæde til brystet hvor den i det øjeblik noppe nyder nogen sund føde, hvor den måske endog indsuger dræbende gift. Lad kun et eneste af disse tilfælde indtræffe - og mulige er de jo alle - de er da blodpenge. Hver skilling Gentofte Hospital vinder ved dette spektakel, om entreprenørerne vil jeg ikke tale, sådanne folks valgsprog er: profitten lugter godt, om man så sankede den op på en mødding. Jeg opfordrer altså enhver af mine medborgere og medborgerinder til ikke ved hyppige besøg hos de herrer Snoban og Potter hvis håndværk er nok så uædelt som slavehandleren, da det er sjæle og ikke blot legemer de trælbinder, at opmuntre dem til fremdeles at drive det, og fremfor alt opfordrer jeg hver gravid kvinde hvor moder som giver die, til at kvæle en utidig nysgerrighed, der kan have de sørgeligste følger for hende, hendes mand og hendes barn. I menneskelighedens navn beder jeg også vor vise ædle regering ikke oftere at tillade sådanne vederstyggeligheder at fremstilles blandt os. Det er tungt nok at så meget andet skal tåles som et nødvendigt onde. Sådanne yderst revoltante spektakler tåler i det mindste ikke den regering hvis omhu for at fremme hver borgers held og sikkerhed er så umiskendelig.
Pavels. Præst ved Nikolai Menighed.
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 270, 25. juni 1803, s. 4297-4301)
Redacteurens Anmærkning.
Også en efterfølgende artikel af 1. forstander i 10 district, N. H. Weinwich omtaler annoncen som var offentliggjort i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, nr. 241, 1803.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar