Søndag aften var en del gående, ridende og kørende personer ved de tre af hovestadens porte kommet for sent, og naturligvis så man dem alle samle sig ved Vesterport, da de af gammel erfaring vidste at denne port altid plejede at stå åben hele natten så længe der var et hof på Frederiksberg og man vidste også at hans majestæt for nærværende tid ligger der. Men man fandt sig skuffet. Hvad var nu andet at gøre end at ty ud til Vesterbro for at søge husly til kl. 3½. Men her var man igen ilde faren, man så ikke lys tænkt og lutter lukkede porte. En mængde holdt for Bjørnsdal der så så trøstelig stort ud i sin nye tilstand, at det syntes at tilbyde rum for dem alle. Man pikkede, og til sidst pryglede på porten, bankede også på vinduesskodder, men i denne store gård fandtes ikke en sjæl som var barmhjertig nok til at åbne. Man traf vægteren, og denne sagde at der var intet sted man kunne komme ind med mindre det skulle være Egholmsdal. Der drog man da hen og fandte vakre folk der ufortrødne stof op og beværtede de stakkelse udelukkede kildegæster. Det er siden blevet sagt at hr. Aaby har traktørsted, men man vidste det ikke, og gjorde altså ikke forsøg der. At der bør lukkes op til enhver tid af alle dem der driver værtsskab, er nok så bekendt.
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 271, 2. juli 1803, s. 4320-4322).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar