22 december 2014

To Uordener i Helsingør.

(Efter tilsendt.)

I Bjergegade har bager Borup sit plankeværk stående langt over rendestenen ud på gaden som forhindrer passagen, især når genboen lader sine porte der går op ud til gade, stå åbne hvilket sker næsten dagligt og hvorved folk let kunne blive overkørt, især når to vogne møder hinanden, hvilket ofte ser i denne smalle gade hvor der er stærk færdsel fra og til byens torv. Denne bagers rendesten er også uden for dette hans plankeværk, jævnlig opfyldt med urenlighed som hindrer vandets løb og forårsager utålelig stank af blod og anden uhumskhed der kommer ovenfra slagterens og forrådner i rendestenen på hede sommerdage. Det var derfor at ønske at bageren der eller i sin dont er en flink mand, blev pålagt at borttage sit plankeværk, at holde sin rendesten renset og hvis det behagede ham, at slå brædder for sine nye vinduer og døre.

På døren i rådstuebygningen står endnu malet at der er hvedemel etc. at få til købs, skønt melbutikken er flyttet derfra, hvorover folk går forgæves til rådstuen for at købe mel.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 335, 29. september 1804, 5328-5329)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar