29 januar 2015

Forsinkelse ved Nyhavns Færgestæd.

For nogen tid siden havde jeg og en anden et ærinde til Toldboden. Jeg kom til færgestedet på Christianshavn hvor min bopæl er, og bad om at blive sat til Toldboden. Mig blev svaret at sådant ikke kunne ske, men at vi kunne blive sat til Nyhavn hvortil vi resolverede os. Vi kom til Nyhavn, gik vores ærinde til Toldboden, kom tilbage igen for at lade os igen oversætte til vort hjem, men vi måtte vente 19 minutter før der kom en båd fra den modsatte side. Ved vor ankomst tilbage til Christianshavn, fandtes mange både, men ingen i Nyhavn. Undertegnede har derfor årsag til at påtale denne uorden som ved den lejlighed forårsages, og beder derfor vedkommende at befale færgekarlene at iagttage færgeplakaten som befaler at besørge enhver til sit bestemmelsessted mod betaling.

Christensen
Skomagermester. Store Kongensgade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 383, 24.august 1805, side 6087-6088

Ingen kommentarer:

Send en kommentar