22 maj 2015

En billig Anke.

(Indsendt)

Skønt den offentlige ordens kraftige overholdelse bærer det umiskendelig præg af at Københavns virksomme og årvågne politidirektør bærer omsorg for enhver af politivæsnets mange grene og sørger for at de derhen sigtende anordninger overholdes, er det dog såre let muligt at nogen sådan i en stad som København ubemærket må kunne overtrædes. Det har således i denne sommer flere gange været tilfældet at man om aftenen har måttet måde de såkaldte natførere længe før kl. 11 der er det ved kancelliplakaten af 19. juni 1807 bestemte klokkeslæt før hvilket inden natrenovationsvogn må lade sig se på gaden. Anmelderen mødte således for nogle dage siden på Østergade alene 3 af disse vogne da klokken bestemt ikke var halv elleve. Da disse vogne der endog tomme, i et øjeblik opfylder en hel gade med stank, ikke alene kvæler de forbigående - for hvem det ikke altid er muligt allerede så tidligt at være i deres huse - men også forpester luften i de værelser hvor man har et vindue åbent, så tør man anse dette for en politiets opmærksomhed ikke uværdig genstand.

(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 481-482)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar