Det er et ubehageligt syn at se med hvilken skødesløshed og uforsigtighed de til og fra Det Kongelige Teater kørende kuske farer af sted. Men at denne ilen har og fremdeles vil have sørgelige følger er upåtvivlelig dersom vedkommende køresvende ikke indprentes større forsigtighed ved deres kørsel. Blandt flere eksempler vil anmelderen blot anføre et. For få dage siden da jomfru Astrup havde benefice, kom en gammel mand gående fra Lille Kongensgade for at gå over til Det Kongelige Teater. Det var meget mørkt den aften hvorfor han ikke kunne se en vogn som kom ham i møde, og da han tillige er lidt tunghør, kunne han ikke høre vognens raslen. Kusken kunne derimod vel se manden der havde en lygte med et klart blændende lys i hånden. Men desuagtet kørte han dog ind på ham, hvorved han fik vognstangen lige for brystet så at han faldt baglæns ned i skarnet. Ved hans skrig ilede nogle skikkelige folk til og hjalp ham op på benen og ledsagede ham over gaden, og således slap manden uagtet han lå under hestene, med nogle stød, en portion skræk og en sønderslået lygte. Den ligegyldige kusk kørte sin vej uden at blive anholdt.
(Politivennen nr. 49, Løverdagen den 7. december 1816, s. 767-768)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar