31 maj 2015

Fornødent Gjensvar til Producenten af det i Bladet No. 49 Indførte, "Til Uvæsenet, der agerer Forsvarer for Tjenestetyender."

(Forlangt indrykket).

Når pedanten i dette sit bidrag - der med hensyn til de deri anførte grovheder fuldkommen står ved siden af det foregående - går ud fra den sætning at han ingen forsvarer tåler for tjenestetyender, da er indsenderens med fleres omdømme om denne person at han ved at nedskrive sit produkt har udsat sig for enhver fornufts latter - for ikke at sige forgat.

Forfatteren - der selvom han muligvis kan være til alders, dog går i en ungdommelig uskyldigheds tilstand, har ved at ville gendrive de af indsenderen i bladet nr. 47 anførte medargumenter til fulde røbet hvor lidt han er blottet for kundskab og erfaring i at forsvare sin egen sætning, og dette har bragt indsenderen på de tanker at han ikke br fortsætte en pennestrid mod en autor der ikke høre begrundede indsigelser. Blot må indsenderen gøre ham opmærksom på - som han vist nok ikke har haft for øje - hvilket uheldigt lod der er faldet tjenestetyender til del, og må man beklage de tyender der muligvis er eller kunne komme under hans martialske behandling, ligesom også for øvrigt henvise ham til den regel: "Lige så godt at sidde stille som rejse sig op og falde".

(Politivennen nr. 51, Løverdagen den  21. december 1816, s. 805-806)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar