(Indsendt)
Meget, såre meget er der skrevet om den almindelige utilfredshed husbonder og madmødre føler ved denne klasse af tyender. Stemmen er nået til vor gode regerings øren, og der er allerede trufne sådanne foranstaltninger at en stor del af det onde er afværget, og tyendet sat under vedbørlig kontrol. Men ligesom det i almindelighed er en sørgelig erfarings sandhed at de bedste love vel kunne straffe deres overtrædere, men ikke aldeles hindrer brud på lovene, så ved også de københavnske tjenestepiger at benytte sig af sådanne praktiker at almuesfolk ofte bliver bedraget. Således har anmelderen fx erfaret at en pige lod sig fæste efter at have tillistet sig sit skudsmål af sin madmors gemme, og dagen efter at hun var tiltrådt sin nye tjeneste, blev hun afhentet af politiet ifølge sin forrige husbonds begæring, af hvis tjeneste hun var undveget. En anden foregav at hun ikke havde tjent før, og afleverede således blot en døbeattest og en konfirmationsseddel. Hun kom ikke siden i sin nye tjeneste. Flere eksempler kunne anføres, men de nævnte menes at være tilstrækkelige for at ønske at den gamle indretning med fæstemand og fæstekoner bør melde sig hos vedkommende politiassistent og til denne aflevere skudsmålet, samt at intet fæstemål mellem husbond og tyende bør være gældende med mindre det hos assistenten er indgået hvorhos der burde oprettes skriftlige vilkår om såvel lønnens størrelse som hvad tyendet påtog sig at bestride under sin tjenestetid, alt i analogi af hvad der er anordnet i henseende til kontrakten mellem mestre og drenge.
Denne indretning ville tillige når der fra politiassistentens side blev anstillet undersøgelse om skudsmålets rigtighed, hæve den desværre alt for gængse afbenyttelse af falske skudsmål hvorved husbonder og madmødre bliver bedraget, og blot nogle slette mennesker som skriver falske skudsmål, har fordel af.
(Politivennen nr. 41, Løverdagen den 12. oktober 1816, s. 641-643)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar