(Indsendt)
På den tid indsenderen heraf besvarede de invectiver som en formentlig ung herre havde tilladt sig at nedskrive i dette blad nr. 44, var førstnævnte på den tanke at hans modpart dog var et væsen, hvilket kunne blive fornuftig, men af dennes såkaldte svar nr. 47 ses at han som et fuldkomment ikke-væsen eller uvæsen ikke som Holberg siger: "Kan til Corpus juris høre". Skønt indsenderen foragter alt det vås svarskriveren har indladt sig i at anføre og som åbenbart røber at denne ikke-ved at behandle eller forsvare en sætning med fornuftsgrunde, men derimod besidder den hos vor ungdom, desværre! tiltagende uforskammethed og fripostighed, så vil dog indsenderen heraf til det uvæsens belæring her kort svare: 1) Fordi plakaten af 3. december 1755 pålægger husbonden at give sit afskedigende tyende et med tyendets opførsel overensstemmende skudsmål, deraf følger ikke - som også daglig erfaring viser - at skudsmålet udstedes i overensstemmelse hermed. Som oftest udviser tyendet sin opsætsighed mod sit herskabs befalinger på tider da ingen vidner er til stede. Klager herskabet og tyendet benægter faktum, bliver dette nødvendigvis frifundet for herskabets tiltale, og tyendet går i triumf tilbage i sin kondition hvis herskabet ikke vil gøre opofrelse af ½ års løn. 2) Hvad enten et fruentimmer som med øvrighedens tilladelse afgiver sig med at bortfæste tjenestetyender, kaldes fæstekone eller fæstemands enke, releverer intet, fordi det dog alligevel er et fruentimmer. Uvæsnet søger formodentlig om at blive fæstemand. Men hvorledes han vil kunne bestride denne post der synes at være over hans kræfter, kan indsenderen heraf ikke indse og det så meget mindre som uvæsenet selv tilstår at han ikke ved hvori en fæstemands pligter består. Dette er det sidste som indsenderen heraf vil værdige uvæsenet i denne sag. -
Politivennen nr. 49, Løverdagen den 7. december 1816, s. 764-766)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar