Et par af vore bogtrykkerier, såvel som en vis hofboghandler, er ved enhver given lejlighed straks færdig med en pjece hvoraf som oftest kun titlen alene dur. Man må slutte at sådant tøj finder afsætning, mens mange gode bøger enten ikke kan udkomme, eller henligger usolgt og bliver til sidste makulatur af mangel på købere, for ellers ville vel sådant styvenfængeri af sig selv ophøre. Således tro anmelderen at burde gøre opmærksom på en for otte dage siden udkommen pjece med titlen: Morderen, livsfange P. A. P. Islings levnetsbeskrivelse fra hans fødsel til hans henrettelse, af Sommer. Denne pjece der foruden titlen udgør 12 vidtløftige sider og koster 16 sk., indeholder aldeles intet til oplysning om mandens liv og levnet, udover det der findes i Collegialtidende Nr. 62 hvoraf den er et udtog. Trykfejl har den i mængden, for ved et løseligt gennemsyn fandtd anmelderen på nævnte 12 sider ikke mindre end 48 skrive- eller trykfejl. Den er altså et værdigt sidestykke til andre fra visse trykkerier udkomne pjecer og bør derfor ikke købes.
(Politivennen No. 260, Løverdagen den 23de December 1820. Side 4201-4202)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar