Ejeren af huset nr. 46 på hjørnet af Vestergade og Kattesundet lader vist den handlende i stuen bo for meget billig leje, siden han ikke sørger for en bekvemmere og mindre farlig opgang til butikken. Det var ønskeligt om sådanne fejl vedbygninger måtte påses og rettes, og denne ejer især pålægges at lade gøre en trappe på nævnte sted hvorpå man uden risiko turde vove sig op og ned af. Anmelderen har 2 gange haft det uheld at falde ned deraf, og dette har flere beklaget sig over, skønt man af folkene i butikken bliver erindret om at gå forsigtigt ned af trappen.
(Politivennen nr. 224. Løverdagen den 15de April 1820, s. 3613-3614)
Redacteurens Anmærkning.
Adressen hedder i dag Kattesundet 2/Vestergade 15 og er opført 1797-98 af murermestrene Philip Lange og Lauritz Thrane. Trappen er der tilsyneladende endnu, men da byen i de forgangne år er vokset opad, synes den ikke længere at være et problem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar