16 september 2015

Om Brændehugning paa Gaden.

Med rædsel må fruentimmer, børn og enhver der ikke er rask til fods, betragte brændehuggerne når han over nakken svinger øksen med en brændeklods som let kan ramme en nær- især bagvedstående, muligvis endog flyve af klodsen i det øjeblik den flækkes, fare hen på benene af de forbigående; et uheld som vist ofte er indtruffet. Også spærres passagen mange gange ved denne saven og hugning foruden at de omkringfarende savspåner og splinter er farlige for de forbigåendes øjne og ansigter. Skulle det altså ikke være muligt, til brug for dem ikke har tilstrækkeligt gårdsrum, at indrette en almindelig save- og huggeplads i nærheden af de steder hvor det meste brændesalg sker, således som i Vartov finder sted med det brænde fattigvæsnet udleverer til familier?

(Politivennen No. 244, Løverdagen den 2den September 1820, side 3945-3946)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar