Hjørnehuset af Amagertorv og Læderstræde nr. 50 har ud til sidst nævnte gade en vaskerende der på grund af sin utæthed ved 1. sal kaster en del af sit urene indhold ned over fortovet og nøder de forbigående til at gå udenom, ifald de ikke vil have samme skæbne som anmelderen der uvidende om denne utæthed i forbigående blev overskyllet af urent vand der lignede ærtesuppe. Allerede for 2 år siden klagedes over denne rende i Politivennen at den tilsølede fortovet som på dette sted ingen afløbsrende har med al slags køkkenaffald så at man der kunne se hvad folkene i huset spiste til middage hele ugen igennem. Af denne årsag blev rendens åbning forneden forsynet med en prop. Men nu da renden har en åbning for oven, forårsager denne prop at en tynde urenlighed passerede gennem denne åbning og falder således over folks hoveder. Nu vilde det nok være det bedste at lade en blikkenslager afhjælpe fejlen.
(Politivennen nr. 222. Løverdagen den 1ste April 1820, s. 3569-3570)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar