Indsenderen gik med 2 andre personer på volden sidste søndag den 20. dennes mellem 5.30 og 6 om eftermiddagen fra Nørre- til Østerport. Da man kom ned mod den næstsidste skildvagt ved Østerport, var vejen og fodstien så snavset at man nødsagedes at gå lidt op på den indre skråning, men i det samme hørtes en brølende stemme ledsaget af famøse skældsord og eder. Ved at sig sig om, erfaredes at det var den der posterede skildvagt (som var af 2. livregiment) der formodentlig troede sig berettiget til at udøve sin magt på hvilken som helst måde, skønt han ved hans første ord fik øjeblikkelig ned på vejen. Man tager sig derfor den frihed at forespørge vedkommende om det ikke lige såvel er pligt for skildvagten at være høflig eller i det mindste ikke fornærme forbigående med skældsord eller sådant som det er disses ikke at fornærme ham, og hvorfor de i modsat tilfælde jo også er strafskyldige.
(Politivennen No. 478, Løverdagen den 26de Februar 1825. Side 9517-9518)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar