Anmelderen der adskillige gange ved nattetider har passeret Helsingørs landevej, er ved ingen af de derværende seks bomme blevet så meget opholdt inden bommen er blevet optrukket som ved den ved Niverød Kro hvor man endog tidligt på natten må råbe og banke gentagende inden bommanden rejser sig af sit leje. Om årsagen til dette ubehagelige ophold ligger i en mindre færdsel forbi denne bom end forbi de andre, er anmelderen ubekendt. Men da bommanden er til for de rejsende, og ikke de rejsende for bommanden, så var det ønskeligt at forpagteren af nævnte bom enten bestræbte sig for at være mere årvågen eller så ofte han ikke kan overvinde søvnen, lod bommen stå åben.
(Politivennen nr. 667, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 689-690)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar