Voldsomt Overfald mod et Fruentimmer i Kristalgaden.

Tirsdag aften den 4. oktober kl omtrent kvart over ni da jeg gik hjem til min bopæl, blev jeg forfulgt fra Amagertorv til enden af Krystalgade op mod Nørregade af et ubekendt mandfolk der så vidt jeg skønnede, var iklædt en mørk kjole, stive ridestøvler, lyseblå benklæder og kasket på hovedet og af statur temmelig høj og før. Da denne grove tølper bemærkede at han ikke kunne opnå sin nedrige hensigt med at forfølge mig, hvilket jeg så vidt muligt afparerede, slog denne røverknægt mig med knyttet næve i ansigtet således at en af mine fortænder knækkede tværs over og jeg styrtede bevidstløs mod stenbroen. Ved mit anskrig kom ikke nogen vægter til syne, men derimod kom ved Sankt Petri Kirke 3 herrer og to damer mig i møde som havde hørt mig skrige, og viste mig den godhed at følge mig til min bopæl i Sankt Peders Stræde da jeg af angst og skræk næppe kunne flytte mine fødder. 

Idet jeg herved offentligt fortæller denne skændige tildragelse med den bemærkning at ikke en eneste vægter var til syne, imens jeg passerede gennem Krystalgade eller kom til stede da jeg gjorde anskrig, aflægger jeg herved min inderligste taksigelse til de ubekendte ærede herrer og damer der ledsagede mig til min bopæl efter at jeg var blevet umennesket kvit der på en morderisk måde havde forfulgt og overfaldet mig.

(Politivennen nr. 823, Løverdagen den 8de October 1831, s. 699-701)

"Jeg blev forfulgt fra Amagertorv til enden af Krystalgade op mod Nørregade af et ubekendt mandfolk." (Krystalgade 2015, stykket fra Købmagergade til Fiolstræde som i det store hele så sådan ud på Politivennens tid. Herfra til Nørregade er intet bevaret. Eget foto.)