Man hörer ofte Klager over religiösitetens Forfald i Hovedstaden. Er denne Klage grundet, saa synes den at kunde föres endnu stærkere om Helsingör. Fra Katholicismen, som holdt sig der længere end i nogen anden Kant af Landet, synes Helsingöranerne at være faldne til en fuldkommen Indifferentisme. Hele Familier og en stor Mængde enkelte Personer leve der aldeles uden Dyrkelse, det vil sige, gaae aldrig i Kirke, nyde aldrig Sakramentet. En Rejsende gik nylig paa en Helligdag ind i den danske og siden den tydske Kirke under Tjenesten. I den ene fandt han 8 til 10, i den anden 10 til 12 Tilhörere, og dog har Helsingör 6 til 7000 Mennesker. Hvilke Kulde og hvor nedslagende for Præsterne der! Kan man da undres over den Skandal, at en der i 1792 oprettet Kirke allerede 1802 igjen nedlagdes, ja solgtes, og over den endnu större Skandal, at ingen bröd sig derom. Saavel Pastor Mourier som Pastor v. Gehren have nyligen paa Tryk tilbudet de Reformerte der deres gejstlige Tjeneste, men de havde vist sparet Umagen, hvis de havde kjendt Stadens Aand nöjere.
(Dagen, 23. juni 1804)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar