Mariboe, den 30te Marts. Blodscenen ved Pederstrup er fuldbragt. - Fredagen den 26de dennes blev Mordbrænderen, den ulykkelige og ubesindige Knud Ohre et Offer for Retfærdighedens hævnende Arm. Han er ikke mere, men Mindet om hans Skiændselsdaad vil evig staae antegnet i Lollands - Falsters Aarbøger. - Paa Veien fra Arresten i Nakskov til Retterstilladset sagde han, da han kiørte forbi sit Vaaningshuus, med en veemodig Stemme: der ligger mit Huus, og der er min Jord. Da han besteeg Retterstilladset rakte Hr. Pastor Vicarius Boisen ham Haanden med den ham ejendommelige Blidhed og Godmodighed, holdt en kort, høist rørende og hjertelig Bøn, og da Hr. Pastoren havde lyst Velsignelsen over den Ulykkelige, lagde han knælende sit Hoved i Blokken med de Ord: Gud være min arme Siæl naadig! hvortil Nikodemus (Skarpretteren) svarede: det skulde Du have betænkt før!. - Det var ellers at ønske, at slig en Personage vilde afholde sig fra sligt Sprog, der, paa saadan en Tid og under saadanne Omstændigheder, er høist upassende og langt fra ikke opbyggeligt; men med Anstand og Værdighed, at udføre sit tunge Kalds Pligter. I det øvrige gik den Ulykkelige sin Skiæbne imøde med Fred og Roe i Hiertet, og en stille Hengivenhed i den Algodes Villie. Efter Halshuggelsen sprudlede Blodet i 5 ½ Minut af Kroppen, og i ligesa lang Tid yttredes convulsiviske Muskelbevægelser i Hovedet. (Mariboe Av.)
(Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 13. april 1819)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar