23 juni 2019

Vandvæsenet. (Efterskrift til Politivennen)

I forrige Uge endte Commissionen angaaende Vandvæsenet Lægningen af den første betydelige Jern-Vandledning herved Staden. - Tidligere Forsøg med enkelte Rør syntes tilfulde at have godtgjort Jernrenders Anvendelighed; hvilket ogsaa paalidelige Efterretninger fra Udlandet godtgjorde. Da netop en Strækning af tvende jevnsides løbende Trærender, idet saakaldte Accissevænge mellem Nørrebroe og Ladegaardsveien, vare i høi Grad brøstfældige og ikke mere tjenlige til Udbedring, saa besluttede Commissionen at vælge dette Sted til et Hovedforsøg med Jernrender, lod hertil Rørene støbe paa Frederiksværk, og nedlagde en Rende af Jern, af saa stor Capacitet som begge Trærender. For intet Øieblik at besvære Vandforbruget i Staden, havde man den Opmærksomhed at lægge Jernrenden aldeles uafhængig af de gamle Render, saa at disse vedblive at alimentere Staden, indtil det Øieblik Jernrørerene træde istedet. Den hele Strækning af Jernrør er circa 370 Alen, og den er sammensat af Stykker paa 2 og 3 Alen, som ere støbte med Blye. Arbeidet er udført i omtrent 14 Dage, og det uagtet de Vanskeligheder, som stedse frembyder sig for en Uøvede, ved en saa ny Manipulation. For at hæve de Vanskeligheder, som have viisst sig ved dette Foretagende, har, som man erfarer, Vandcommissionen foranstalte nogle enkelte Forsøg med diverse Sammensætningsmaader, og man tør haabe, ved denne Authoritets vedholdende Bestræbelser, snart at see deslige solide Vandledninger anlagte i Hovestadens Gader, til sand Besparelse for den sildigere end Stadens Vandrender indførte skjønne Steenbroe, og til Bekqvemmelighed for Indvaanerne.

(Kjøbenhavnsposten den august, 1827)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar