Ribe. ("Ribe Av.") Om en uforskammet Opførsel af Schlesw.-Holst, i Høyer have vi modtaget følgende Detailler. Da Fanerne vare bleve heisede hos d'Hrr. Petersen, Vinding og Nagel fik Hovedmændene samlet en heel Deel Mennesker ved gode Ord, Trudsler, Penge og Punsch. Hoben deelte sig i 3 Afdelinger, der under Anførsel af E. Carstensen, And. Todsen og Ebbe Feddersen (denne er Schackenborger), gik hver til sit af de tre Steder, og medens Anførerne gik ind i Husene for at forlange Fanerne nedtagne udførte deres Mandskab dette paa egen Haand. Efter nogen Ventilation om Fanerne skulde rives i Stykker eller paa anden Maade tilintetgjøres, besluttede man sig endelig til at sende dem til Amtshuset i Tønder ved et leiet Bud, der blev anviist at gaae Sønden om Møgeltønder, for ikke at blive opsnappet af denne Byes trofaste, danske Beboere. Den svenske Lieuteuant for Husarerne i Høyer der den Dag var bortreist, viste sig ved Hjemkomsten høist opbragt over det Skete. Vagtmesteren var ligegyldig, og en svensk Patrouille, som red forbi, da Fanen hos Nagel blev nedtagen, vilde paa dennes Opfordring Intet foretage for at forhindre det. Begge Schackenborgere, der vare med paa dette Tog, bleve indstævnede i Onsdags. Da E. Feddersen var syg, mødte kun H. E. Todsen, men da han erklærede, at han kun havde været tilstede af Nysgjerrighed, og at han havde søgt at forhindre den begaaede Uorden etc. - skjøndt det er hver Mand bekjendt, at han er Ærke-Schlesw.,Holst., - saa slap han med at blive affordret en Erklæring til Protokollen, hvori han høiligen misbilliger det Skete, og denne Erklæring forpligtede han sig til at lade indføre i Aviserne. At de "meerumschlungne" Herrer von Krogh og Dr. Hansen staae bag ved alt dette som æggende er aabenbart, og flere Tegn tyde paa, at begge Partiers Had og Foragt snart vil straffe dem efter Fortjeneste, fordi de ved deres oprørske Bestræbelser og skjændige Færd have forstyrret den Fred og Enighed, der, som almindelig bekjendt, for herskede blandt Høyers Indvaanere.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. december 1849, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar