03 september 2022

Kvaksalver i Uttersløv. (Efterskrift til Politivennen)

Kvaksalveri. En i Husum boende Exam. pharm., der som "Skibslæge" i sin Tid ledsagede Orlogscapitain Hammer paa en af dennes Hvalfangstexpeditioner til Grønland, og som i længere Tid har drevet uberettiget Lægepraxis i Hovedstadens Nærhed, for hvilket forhold han i Løbet af kort Tid fire Gange har været dømt ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret, har paany gjort sig skyldig i Kvaksalveri. Under den i denne Anledning mod ham anlagte Sag har han - da det Utilbørlige i at fremture i et Forhold, som Loven anseer for strafbart, og for hvilket han saa ofte har været straffet, blev ham foreholdt - erklæret, at han standhaftig vil prøve, hvorvidt han kan gaae med Udøvelsen af den uberettigede Lægepraxis, idet han forestiller sig "derved at opretholde et Princip". Under Sagen blev det oplyst, at han den 8de August d. A., da han blev hentet til en Gaardeier i Uttersløv, hvis Pige led af Krampeanfald, havde givet hende 30 Hofmannsdraaber samt en Sennepsskage i Hjertekulen, hvorhos han udfærdigede en Reqvisition uden Navns Understrift paa Moskuspulver, hvilke udleveres uden Recept paa Apothekerne. Da han Dagen efter igjen saa til Pigen, ordinerede han endvidere 30 Blouchardspiller, som ligeledes udleveres uden Recept. Efter en under Sagen fremlagt Lægeerklæring har det viist sig, at de af Tiltalte anvendte Midler vel vare uskadelige, men aldeles overflødige. Engang først i August d A. blev han ligeledes hentet til Herløv, hvor en lille Dreng ved at falde ned af en Vogn havde brækket Kravebenet. Han anlagde nu forskjellige Bandager, men endte sin Lægebehandling med det meget fornuftige Raad at sende Drengen hjem til hans Forældre her i Byen, hvor han derpaa blev underkastet Lægebehandling af Familiens Huuslæge. For disse kure har han hver Gang ladet sig give Honorar. Endelig har han, da han blev consulteret i Anledning af, at Huusjomfruen i Brønshøj Kro led af Rosen, givet hende en Flaske med Pebermyntevand og opløst engelsk Salt, hvoraf hun skulde tage en Spiseskeefuld hver tredie Time. For denne Kur har han imidlertid ikke ladet sig betale. 

Tiltalte, der som anført fire Gange har været anseet for Kvaksalveri med henholdsviis 10, 20 og 15 Rd.s Mulet samt simpelt Fængsel i en Maaned, blev nu ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom i Henhold til Frdn. 5te Septbr. 1799, cfr. Lov 3die Marts 1854, anseet med simpelt Fængsel i 2 Maaneder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. oktober 1872)


Kvaksalvere. Den tidligere her i Bladet omtalte, i Husum boende Examinatus pharmaciæ, der i kort Tid har fungeret som Skibslæge paa en af Capitain Hammers Hvalfangerexpeditioner, men nu agerer Læge for godtroende Folk paa Uttersløvmark, for hvilket Forhold han har været straffet fem Gange, har paany gjort sig skyldig i Kvaksalveri. Han har erklæret, at han ikke agter at ophøre med sin Lægepraxis, men vil finde sig i de heraf følgende Straffe, saalænge indtil den bebudede Lov om Lægevirksomheden bliver vedtaget i Rigsdagen, idet han venter sig store Resultater af denne Lov for sit Vedkommende. Under den nu mod ham anlagte Sag havde han taget Huusmand Ole Golfredsen i Utterslev i Cuur for en Sygdom, Patienten ikke led af, og uagtet denne, der havde stærke Smerter og ved en Operation, som imidlertid kun kan foretages af en Læge, lettelig havde kunnet befries for Smerterne, lod Tiltalte dog Patienten ligge fra Søndag til Torsdag i store, næsten undholdeligc Lidelser, uden at indrømme sin Ukyndighed i dette Tilfælde og tilraade Antagelse af en Læge samt ordinerede nogle Medicamenter, der ikke viste Spor af Nytte. Da Patienten, der ialt modtog 3 Sygebesøg af Tiltalte, som herfor forlangte et Honorar af 2Rd, om Torsdagen sendte Bud efter en practiscrende Læge, foretog denne strax den nu næsten forlænge opsatte Operation, thi der er grundet Tvivl tilstede om Patienten nogensinde kan forvinde Følgerne af Operationens Udsættelse. 

Tiltalte, der tidligere ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extrarct har været anseet med Mulcter paa 10 Rd., 30 Rd. og 50 Rd. samt med simpelt Fængsel ialt i 3 Maaneder, blev nu ved samme Ret anseet efter Frd. 5te September 1794 § 5 og Lov 3die Marts 1854 med simpelt Fængsel i 3 Maaneder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. januar 1873).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar