Hr. Redaktør! Det er med en sand Tilfredsstillelse, at jeg ser, at den velvise Magistrat saa vel som Borgerrepræsentationen nu, efter at denne Sag for hen ved et Aar siden blev omtalt af mig her i Bladet, har besluttet, at Tavleombæringen i Almindelig Hospitals Kirke skal ophøre. Men der er endnu Adskilligt, der er Paatale værd, navnlig paa "Lemmeafdelingen". Naar det her fremsættes, vil det muligen have til Følge, at man til næste Aar vil være paa det Rene med, at det bør være noget anderledes. Det, som jeg først skal omtale, og som allerede tidligere har været omtalt, er det lidet Hensyn man tager til de "gamle Lemmers" Forplejning. Maden er for de Flestes Vedkommende ligefrem ufordøjelig. Ved at fæste et Blik paa Spisereglementet, vil man overbevise sig derom, der er ikke stor Variation i Retterne, og hvad enten det er Sommer eller Vinter, eksellerer de "gule Ærter" med Flæsk stadig paa Sedlen, til liden Gavn for dem, hvis Maver ikke er af Saalelæder. I det Hele taget har Maden, hvad enten det er Suppe eller Grød, en ubestemmelig blaagraa Farve, som sikkert hidrører fra Kogekarrene.
Dernæst skal jeg omtale Stue- og Vaagekonerne med et Par Ord. Den bekendte Sætning, "at Menneskene ikke er saa gode, som de burde være", kan i fuldt Maal gælde for de nysnævnte Koners Vedkommende. Naar et "Lems" Slægtninge eller Paarørende ikke, saa ofte som muligt, viser disse skyldig Opmærksomhed i Form af "klingende Mønt", kan man være aldeles sikker paa, at disse faar Lov til at skøtte sig selv. Vaagekonernes Virksomhed er en ligefrem Sinekure; Adskillige møder om Aftenen med - hvad man i daglig Tale kalder for en "Donner" paa, og den Nytte, som en saadan "Vaagekone" yder, er i hos Grad problematisk. Jeg kunde endnu fortsætte en Stund om Forholdene paa "Almindeligheden", men jeg vil indskrænke mig til det her Paapegede, i Haab om, at der inden St. Hansdag næste Aar sker en Forandring til det Bedre.
Filantropus.
(Social-Demokraten 14. juni 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar