Den fri kvindelige Forening afholdt Generalforsamling Fredagen den 5te Oktober; til Dirigent valgtes Jomfru Jørgensen, som oplæste følgende Dagsorden:
1) Regnskabets Fremlæggelse,
2) Valg af en ny Bestyrelse,
3) Foreningsprotokollens Oplæsning,
4) Forslag af Jomfru Frederiksen om at udgive et Kvinde-Blad,
5) Forslag af Jomfru Jørgensen om Udtrædelse af Centralbestyrelsen.
Punkt 1. Kassererinden oplæste Regnskabet, som blev enstemmig godkendt.
For Punkt 2 fik Formandinden Ordet og Udtalte, at naar her i Aften skulde vælges en ny Bestyrelse, saa var det en Bestemmelse i Lovene, at dette skulde ske; hun havde haabet, ifølge et Løfte, som Formandinden for den forenede kvindelige Forening havde givet, at den vilde svare os skriftlig om den vilde slutte sig sammen med os; dette var ikke bleven opfyldt, men Grunden var muligvis den, at der ingen Medlemmer var, og saa kunde man jo heller ikke slutte sig sammen; imidlertid havde vi jo ikke Noget at angre, da vi havde gjort Begyndelsen for at til Veje bringe Enighed, nu vidste vi, hvad vi havde at rette os efter. Hun vilde ønske, at den Bestyrelse som blev valgt i Aften, maatte støtte hinanden med samme Imødekommen, som den der nu gik af. Efter en længere Diskussion om hvem der kunde og vilde modtage Valg, blev Madam Clausen genvalgt som Formand inde og Madam Tranekjær som Viceformandinde. Madamerne Grundtvig og Holm valgtes til Repræsentantinder, Madame Christensen til Kassererinde og Jomfruerne A Jensen og M. Hansen til Revisorer.
Punkt 3. Jomfru Johansen oplæste Foreningsprotokollen, som blev godkendt. Hun udtalte, at Foreningen kunde vare godt tilfreds med sin Virksomhed i det forløbne Aar, ti uagtet al den Kamp og Modstand, den havde gennemgaaet, saa stod den dog uden at have tabt Modet eller Lysten til at virke for vor gode Sags Fremme. Da der nu skulde vælges en ny Prolokolfører modtog Jomfru Frederiksen denne Post.
Punkt 4 var Forslag om Udgivelse af et Blad for Kvinder. Jomfru Frederiksen motiverede sit Forslag med, hvor ønskeligt det var om vi kunde arbejde hen til at udgive et Blad, som alene vilde beskæftige sig med Kvindesagen. Førend at vi kunde naa hen til dette Maal, at Kvinderne havde et Blad, hvor de kunde frit udtale deres Anskuelser og derigennem kampe for deres Rettigheder, frygtede hun for, at vi ikke udrettede stort. Hun anbefalede et Maanedsblad til at begynde med, og hun var overbevist om, at med en årlig Stråben og en fast og god Vilje maatte dette Foretagende lykkes. Forslaget blev modtaget med stor Begejstring, og man blev enige om at virke for at skaffe Midler, saa at vi om en Tid, naar Forholdene stillede sig lidt gunstigere, kunde paabegynde et lille Blad, der skulde udgaa enten hver fjortende Dag eller en Gang om Maaneden.
Punkt 5. Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen. Jomfru Jørgensen mente, at det var ingen Nytte til, at Kvindeforeningen var indordnet under Centralbestyrelsen. Hun troede at være vis paa, at Mændene i Partiet ikke tog nogen Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet, men meget snarere ønskede, at de skulde holde sig borte, idet man mente, at det var Ting, de ikke havde Forstand paa. Hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man havde Kvinden til Bedste. Foreningen burde udtræde, ti saalænge vi stod under Partiet, havde vi den jamme Ret som enhver anden Forening, men naar vi udtraadte af Centralbestyrelsen saa hverken eller vilde vi vente nogen Støtte. Forretningsføreren Hr. Lamp, som var til Stede, ansaa det for meget uheldig, om man vedtog dette Forslag i Aften. Han paaviste at det var en aldeles fejl Opfattelse at man troede sig tilsidesat. Kvindeforeningen havde aldeles ingen Grund til at være misfornøiet, der blev taget der samme Hensyn til dem, som til enhver anden Forening, han kunde nævne flere Tilfælde, hvor man havde støttet Kvindeforeningen baade ved Foredrag og ved at tage Aktier til deres Produktionsforretning. Han raadede til at oppebie Tiden og se hvad en eventuel ny Organisation vilde føre med sig. Md Clausen var af samme Mening som Jomfru Jørgensen, at vi ikke havde nogen Fordel af at være under Centralbestyrelien Det hele Udbytte vi havde var at være til Stede, men saa var det jo kun af Nysgerrrighed, og hun troede dog, at Damerne kunde overvinde denne Lyst; imidlertid fandt hun dog, at der var noget saa uhyggeligt ved at forlade Partiet, i Særdeleshed under de nuværende Forhold, hvor Enhver, som hylder de socialistiske Principer, burde støtte Sagen af alle Kræfter og ikke hjælpe til at svække den. Jomfru Frederiksen og Madam Hendriklen var af samme Mening, og der vedtoges en Resolution om, at Foreningen endnu en Tid vilde staa under Centralbestyrelsen.
Mødet hævet.
(Social-Demokraten 11. oktober 1877).
Det kvindelige Socialdemokrati er ikke tilfreds med sin Stilling i det socialdemokratiske Parti. Paa en forrige Fredag af "den frie kvindelige Forening" afholdt Generalforsamling, hvorom "Social-Demokr." i Torsdags bringer et Referat, stilledes Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen, Jfr. Jørgensen, der motiverede Forslaget, mente, at Mændene ikke tog noget Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet; "hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man blot havde Kvinden til bedste". Formandinden, Mad. Clausen var enig med Jfr. Jørgensen. Da det imidlertid var uhyggeligt at forlade Partiet under de nuværende Forhold, hvor man burde stolte og ikke svække det, vedtoges, at Foreningen endnu en Tid vil staa under Centralbestyrelsen.
(Morgenbladet (København) 13. oktober 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar