18 marts 2023

Trængslen ved Tivolis Holdeplads for Sporvogne. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! Den Trængsel, som meget ofte finder Sted ved de hinanden krydsende Sporvogne, Omnibusser og Drosker tætved Tivoli, og som pleier at culminere om Aftenen Kl. 10½ efter Pantomimens Slutning, foranlediger mig til at henlede Opmærksomheden paa, om der ikke kan gjøres Noget for at formindste de Farer, Publicum øiensynlig udsætter sig for ved pludselig og masseviis at storme en eller anden Sporvogn eller Omnibus, og det medens andre Sporvogne og Omnibusser fra Øst, Nord og Vest ere under Opkjørsel. Mindst 3 Sporvogne (2 paa Tivolisiden, 1 paa Boulevardsiden) komme fra Byen, 2 fra Vesterbro, 1 fra Nørrebro, 1 fra Villaqvarteret, 1 Omnibus fra Sortehest, 1 fra Byen, 1 Sporvognsomnibus fra Gl. Kongevej, 1 fra Byen; alle disse Kjøretøier krydse paa dette Punkt hverandre, for ikke at tale om de Drosker, der paa Kryds og paa Tvers særdes paa Veiene mellem Halmtorvet, Tivoli, Banegaarden og Concert du Boulevard. Jeg blev i Søndags Aftes Vidne til, at en Herre og Dame med et lille Barn vilde passere fra Tivolisiden over til Boulevardsiden; to Drosker kom kiørende mod hinanden i deres vante Galop for at faae Tour fra Jernbanen; Familien vil udflye den ene, men kommer for langt hen til den anden; Damen trækker Barnet til den ene Side, Herren til den anden. Havde Kudsken ikke været saa heldig i det yderste Øieblik at dreie af, vilde maaskee alle Tre være blevne overkjørte. Dette er kun eet Exempel af de mange. At der kan og bør gjøres Noget for bedre at regulere Kiørslen paa disse Punkter, forekommer mig utvivlsomt. Paa lignende Knudepunkter i Paris faaer det sporvognssøgende Publicum i Ventesalene Numere udleverede, og kun et vist Antal Numere befordres. Derved forebygges unødvendig Trængsel ved Udstigningen og Indstigningen. Endvidere skjønnes det at være hensigtsmæssigt, at en Politiforordning udstedes om, at alle Vogne kun i Skridtkjørsel passere forbi Tivoli, og at Vogne, der komme fra Byen, henvises til at kjøre i Skridt over Halmtorvet fra Hjørnerne af te Gader, der munde ud paa Torvet, igjennem Jernbanegade og derfra længst ovre ved Jernbanesiden til Vesterbrogade. Derved vil man idetmindste for endeel kunne undgaae, at Folk udsættes for Fare og Skræk. Deres ærb.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juli 1879).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar