Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Kriminalretten har i Lørdags paakjendt en Sag imod en 21aarig Tjenestepige, Birthe Marie Pedersen, for Barnemord. Hun var forlovet med en Tjenestekarl og fik ved Juletid Formodning om, at hun var frugtsommelig, men hendes Kjæreste, til hvem hun talte herom, beroligede hende gjentagne Gange med Forsikringen om, at det ikke kunde være Tilfældet, og da hun ikke mærkede andre Tegn paa Svangerskab, end at hun blev svær, følte hun sig efterhaanden forvisset om, at hun ikke var frugtsommelig, og nægtede saadant over for sin Madmoder, da denne bestemt foreholdt hende det. Den 8de Maj d. A. befandt hun sig imidlertid ikke vel, og omtalte sin Tilstand for sin Madmoder, der paalagde hende at lægge sig tilsengs, medens hun selv gik efter Læge, men over for Madmoderen og Andre, som noget senere saa til hende paa Sengen og som foreholdt hende, at hendes Lidelser tydede paa en forestaaende Fødsel, nægtede hun, at det kunde være Tilfældet. Efter at hun derpaa var bleven alene, fødte hun pludselig et Barn, uden at hun senere har kunnet erindre nøjagtigt de dermed forbundne Omstændigheder Efter Barnets Fødsel følte hun sig strax højst ulykkelig, og i sin fortvivlede Sindsstemning besluttede hun at ombringe og skjule Barnet Uden at undersøge, om Barnet var levende eller dødfødt, tog hun en Sax og klippede eller stak Barnet i Halsen for at dræbe det, uden at hun nærmere har kunnet forklare, hvorledes hun brugte Saxen eller hvor mange Saar hun tilføjede det, og uden derefter at forvisse sig, om Barnet nu var dødt, lagde hun det i en Trækasse i Værelset og tildækkede det med Tøj. Der var imidlertid, da Lægen ikke kunde kamme, hentet en Jordemoder, og ved hendes Ankomst fandtes Pigen blodig paa Hænder og Arme, og den blodige Sax laa paa Gulvet, men hun nægtede alligevel lige over for Jordemoderen at have født, og denne Nægtelse fastholdt hun ogsaa paa Fødselsstiftelsen, hvor hun strax efter indlagdes; først da Politiet 2 Dage derefter afhørte hende, erkjendte hun at have født og dræbt sit Barn. Som Grund til at hun tidligere bestandig havde nægtet at have født, angav hun til Rapporten, "at hun ikke vilde være den Skam bekjendt." Af den over Barnets Lig foretagne Syns- og Obduktionsforretning fremgik det, at Barnet havde været et fuldbaaret, levedygtigt Drengebarn, der havde levet efter Fødselen, men kun ganske kort Tid, samt at Saaret i Halsen, der havde aabnet Halskarrene og overskaaret Rygmarven, var tilføjet det i levende Live og havde foraarsaget dets Død, da denne Læsion er ubetinget dødelig. Retten erklærer i Dommen, at Pigens Forklaring om, at hun indtil det Sidste havde været uvidende om sin frugtsommelige Tilstand, ikke kunde forkastes, og Straffen bestemtes efter Omstændighederne til Forbedringshusarbejde i 3 Aar.

(Morgenbladet (København) 9. august 1881).