Tillæget til Brøndhøi Sogns Sundhedsvedtægter af 21. November f. A. indeholder i sit § 1, 2. Punktum, at "de Lossepladser for Dagrenovation, som for Tiden findes der, saavel som Renovationskompagniets Latrinoplag nedlægges inden et halvt Aar, efter at ovennævnte Bestemmelser traadt i Kraft". Grunden til, at den fornævnte Latrinoplagsplads ikke til den angivne Tid, altsaa i indeværende Aars Foraar, blev paabudt nedlagt, var den, at Brøndshøi-Rødovre Sognekommune ved denne Tid førte Forhandlinger med Renovationskompagniets Bestyrelse om en Ordning, hvorefter det ommeldte Latrinoplag foreløbig kunde bibeholdes, imod at Kompagniet paa sin Side ydede Midler til Iværksættelse af forskjellige hygieiniske Foranstaltninger paa Utterslevmark, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at Sogneraadet under Forbehold af Justitsministeriets Approbation gik ind paa, at Latrinoplagene maaatte bibeholdes uforandrede endnu i 6 Aar mod et aarligt Vederlag af 3000 Kr., altsaa ialt 18,000 Kr., der af Sogneraadet skulde anvendes til hygieiniske Forandringer i det paagjældende Distrikt. Sogneraadet havde derfor anholdt om Justitsministeriets Aprobation paa, at den ovennævnte Bestemmelse i Tillæget til Sundhedsvedtægterne for Brøndshøi Sogn forandredes derhen, at Renovationskompagniets Latrinoplag først skulde nedlægges inden Udløbet af 6 Aar, efter at den med Kompagniets Bestyrelse indgaaede Overenskomst var bleven godkjendt. Da imidlertid Justitsministeriet under 12. Mai d. A. - efter at have indhentet det kgl. Sundhedskollegiums Betænkning, ikke har fundet Anledning til at aprobere den ansøgte Forandring i Sundhedsvedtægterne, er Følgen deraf bleven, at Politimesteren i Kjøbenhavns Amt nordre Birk efter Paalæg fra Sjællands Stiftsamt har beordret Renovationkompagniets Latrinoplag uopholdelig nedlagt paa Utterslevmark. Ligesaa har Politimesteren tilskrevet vedkommende Sundhedskommission om uden Ophold at sørge for, at Lossepladserne for Kjøbenhavns Dagrenovation nedlægges, for saa vidt saadant ikke alt er sket, ligesom det ogsaa er blevet paalagt Sogneraadet snarest muligt at sidde til Iværksættelsen af de høist nødvendige Foranstaltninger til Ordningen af Afløbsforholdene paa Utterslevmark. Det er ganske vist nu al Udsigt til, at en Forbedring om føie Tid vil indtræde i de sanitære Forhold dersteds, men saa længe der ikke indføres et ordenligt Kloaksystem, hvortil Tegning og Overslag nok alt for flere Aar siden ved Landinspektør Lauritzen ere udarbejdede, men til hvis Antag der nu for Tiden ikke synes at være nogen Udsigt, vil en fuldstændig tilfredsstillende Tilstand næppe nogensinde kunne tilvejebringes paa Grund af Terrainets lave Beliggenhed. Imidlertid maa man glæde sig over de Skridt, der saavel fra Sogneraadets og Sundhedskommissionens Side som af Politimesteren og Stiftamtet ere foretagne for at fremme denne vigtige Sag. I Sundhedskommissionens forannævnte Betænkning udtales det bl. a., at Afløbsforholdene trænger til en Omordning. De aabne Grøfter, der findes, ere for en stor Del af forskjellige Grunde ude af Stand til at besørge Afladet og danne derfor paa mange Steder Beholdere for stagnerende, gjærende Masser, hvis Farlighed forøges ved Grøfternes Mangel paa fast Bund, hvorved en Nedsivning af deres sundhedsfarlige Indhold i Jorden og dermed følgende Infektion af Grundlasten er uundgaaelig, ligesom overalt, hvor Brøndene ikke ere isolerede fra Grøfternes Indhold, dette maa inficere Drikkevandet. Farerne ved de mangelfulde Afløbsforhold forøges ogsaa ved de omkring i Terrænet spredte Lossepladser for Hovedstadens Renovation samt det dertil knyttede store Svinehold. Hver Losseplads er nemlig et mere eller mindre godt indhegnet Jordstykke uden anden Bund end den aabne, let gjennemtrængelige Jordoverflade. Paa disse Pladser tømmes den fra Hovedstaden udkjørte Dagrenovation bestaaende at Feieskarn, Køkkenaffald, Planterester, alt i forraadnet Tilstand, hvortil kommet Affald fra de nærliggende Slagterier, uden at det et Afløb for Urenlighederne, hvorved alt maa sive ned i Jorden. Af slige Lossepladser findes flere, der ere i Nærheden af menneskelige Boliger. Det kjøbenhavnske Renovationskompagnis Oplagsplads, de store Latrinkuler, nævnes i Sundhedskollegiets Betænkning ligeledes som en hygieinisk Kalamitet paa Utterslevmark. De omtalte Kulers Indhold er i alt Fald periodisk befængt med Smitte, og desuden, ogsaa bortset herfra, selvfølgelig befængt med de samme farlige Egenskaber som alle raadne og gjærende Masser. Kulerne mangle aldeles fast Bund, saa at en Infektion af Jordbunden fra dem er uundgaaelig. Det ufuldstændige Tag, som er over flere af dem, kan heller ikke i nogen Maade hindre en Infektion af Luften. Deres Afstand fra menneskelige Boliger anses derhos for uforsvarlig ringe. Hertil kommer, at Kulernes Indhold kun periodisk bliver ført bort, nemlig paa de Tider, hvor Landmændene gøde deres Marker. Foruden de nævnte Forhold maa endnu fremhæves den Mængde sundhedsfarlige Næringsveie, som Beboerne drive, især de mange, tildels store Slagterier og Pølsefabriker (ogsaa et Benkogeri findes), hvis Misligheder yderligere forøges ved de mangelfulde Afløbsforhold. Endelig udtaler Sundhedskollegiet i sin Betænkning, at alle de paaviste Ulempers Betydning i en meget væsenlig Grad forøges ved Utterslev Marks nære Forbindelse med Hovedstaden. Sluttelig kunne vi kun udtale Ønsket om, at det maa lykkes Sogneraadet at skaffe de fornødne Midler til Veie til Anbringelsen af el Kloaksystem, hvorved Utterslevmark dog maaske endnu vil kunne opnaa at blive et godt og sundt Opholdssted og efterhaanden tillige en smuk lille Forstad til Kjøbenhavn, hvad der jo vil være i de derboende Grundeieres egen Interesse.
(Nationaltidende 25. september 1882).
1870-1880 fandtes en latrinlosseplads på Utterslev Mark i det område der i dag afgrænses af Frederikssundsvej, Stærevej, Nattergalevej og Nordre Fasanvej (altså området omkring Ørnevej). Ligeledes fra 1880 til 1920'erne en stor losseplads som afgrænsedes af nutidens Lygten, Strødamsvej, Lyngbyvej og s-banen langs Rovsingsgade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar