Blokeringen af Ferd. Fjeldsøes Trykkeri.
Vi har modtaget følgende:
Den ærede Redaktion af "Social-Demokraten" bedes optage følgende Svar angaaende den i mit Bogtrykkeri erklærede "Blokade" :
Den ærede Formand for "Den typografiske Forening" har undladt at meddele den virkelige Grund til den hos mig i Dag indtraadte Arbejdsstandsning, og jeg skal som en Følge deraf bemærke nedenstaaende, for at redegøre Sagen som den faktisk er. Jeg kan nemlig ikke antage, at Ziteningen i den paaberaabte § 19 er saaledes, at en Principal skal taale Uforskammetheder og Uartigheder i sit Lokale, og jeg mener at maatte være berettiget til at bortfjærne Arbejdere, som ikke opføre sig paa en Maade, der er forenelig med almindelig Dannelse.
Efter at have faaet tilladelse til at fjerne sig 2 Timer ud over den almindelige Arbejdstid (midt paa Dagen), indfandt de sig først paa Arbejdsstedet Kl. 6-7 og dette skete paa en Maade, som nydte Drikkevarer afføder. Der faldt da imellem dem adskillige haanende Ord, rettede imod mig, og det blev udtalt saa højt og ihærdigt, at jeg kunde høre det ind i min Privatlejlighed. Der faldt da følgende Ord, som kan bevidnes:
- - - "Den Frikadelle sk.... vi paa" - - - "i Morgen giver han en Bajer og beder os om Forladelse" - - - "han tør jo ikke engang komme herind" - - og tillode de dem yderligere at banke paa Døren ind til min Lejlighed paa en Maade, som var temmelig eftertrykkelig.
Da Faktoren i mit Bogtrykkeri. Hr. Rasmussen, indfandt sig i mit Værksted Kl. 4-5, meddelte jeg ham, at jeg ikke vilde taale, at mit Arbejde forsømtes ud over den engang bevilgede Tid - han kom nemlig som Udsending og fortalte, at de paa Grund af en "løftet Stemning" ikke kunde arbejde mere den Dag - og da Faktoren lod til at sympatisere med sine Kammerater, fik han en Opsigelse straks tilligemed de Andre.
Ganske vist blev der tilbudt, at Arbejderne vilde komme, hvis der blev sendt Bud efter dem, men dette fandt jeg mig ikke beføjet til, da jeg jo desuden maatte antage, efter Faktorens Udtalelse, at disse ikke vare i Stand til at gøre deres Pligt, og jeg til Overflod heller ikke kun antage, al Meningen med § 19 er den, at man skal sende Bud paa Værtshuset efter sine Arbejdere.
At Arbejderne altsaa har benyttet min Indrømmelse af en 2 Timer forkortet Arbejdsdag til at blive borte hele Resten af Dagen, kan jeg ikke indse, er nogen Grund til at "blokere" mit Bogtrykkeri, og jeg anser den derfor for at være fuldstændig uhjemlet og uberettiget.
Havde de Herrer kommet til mig paa en sømmelig og dannet Maade, var det Hele gaaet i Orden igen; men jeg tror ikke, at Tarifbestemmelsen § 19 kan forstaas saaledes, at jeg skal vente 8 Dage med at fjærne Folk fra min Forretning, naar de handle paa den ovenfor nævnte Maade.
* * *
Hr. O. Fjeldsøe vilde have gjort klogest i at beholde sit Svar paa min korrekte Fremstilling af den i hans Bogtrykkeri udbrudte Konflikt hos sig selv, thi det var med velberaad Hu, at jeg vilde forskaane Offenligheden for Ting som absolut hører indenfor "Værkstedet"s fire Vægge. For saa vidt Gangen i "Begivenhederne" havde været saaledes som Hr. Fjeldsøe skildrer den, kunde der endda have været nogen Mening i den Optræden, han har udvist overfor sit Personale - men Sagen forholder sig i Virkeligheden saaledes, at det ene og alene maa tilskrives hans egen Hidsighed, naar Fødseldagsgildet fik en saa tragisk Afslutning, som sket er. Den kordiale Tone, som Personalet efter Hr. Fjeldsøes Paastand skal have anslaaet overfor ham - for øvrigt efter at det havde faaet sin øjeblikkelige Afskedigelse - er det ikke min Sag at forsvare, men jeg antager, at den har sin Grund i den paa Trykkeriet herskende kordiale Skik, hvorefter Arbejderne inviteres snart paa en Bajer, snart paa et Glas Vin, og for saa vidt hans Lytten bag Dørene ikke har bedraget ham i at opfange enkelte Ord og Sætninger, kunde han vel have givet sig tilfreds med den Undskyldning, der Dagen efter gjordes ham fra Personalets Side for at bilægge Striden. Hvorfor tillod Hr. Fjeldsø overhovedet Personalet, at blive 2 Timer længere til Middag? Som erfaren Mand burde han dog vide, at en længere Tids Nydelse af Spirituosa svækker Arbejdslysten, og for saa vidt handlede hans Faktor ganske fornuftigt i, efter eget Initiativ, at ville udvirke Friheden for Personalet til ogsaa at gælde Resten af Dagen. Men i Stedet for paa denne Anmodning at svare: "Nej. det vil jeg ikke tillade!' overfuses Faktoren af Hr. Fjeldsøe med Udtalelser: "De er naturligvis fuld"! og vi [] De straks afskedige dem!", og ovenpaa en saadan Medfart skal Arbejderne saa komme til ham "paa en sømmelig og dannet Maade"!
Naar var Styrelse har blokeret hans trykkeri, saa har den været fuldberettiget dertil, thi selv om Personalet havde brugt "Uforskammetheder og Uartigheder" imod Principalen (hvortil jeg maa tillade mig at sætte et stort Spørgsmaalstegn), saa er der alligevel intet Steds, i Tarifen Tale om, at et Personale kan afskediges øjeblikkeligt, hvorimod Principalen i Følge Tarifens § 18 er berettiget til at mulktere Arbejderne med 49 Øre for hver forsømt Arbejdstime. Dette kunde Hr. Fjeldsøe have gjort, uden at en eneste af hans Arbejder havde vægret sig ved at betale denne Mulkt.
(Social-Demokraten 10. februar 1886)
Konflikten fortsatte ifølge strejkemeddelelser i Social-Demokraten ind i august 1886. Den sidste strejkemelding i bladet var den 12. august 1886. Om udfaldet af strejken bragte aviserne ikke noget.
Rudolf Bøhm/Böhm (1853-1920) var redaktør på Typograf-Tidende udgivet af Dansk typografisk Forening. Han var født i nærheden af Leipzig - dengang centrum for forlags- og trykkerivirksomhed i Tyskland. Han blev udlært1872. Efter en række ansættelser i Tyskland måtte han i 1875 flygte til Danmark efter at politiet havde udstedt en arrestordre for en strejke i Kiel. I Danmark arbejdede han i Thieles bogtrykkeri. Han blev først sekretær, senere (1879) bestyrelsesmedlem i "Typografisk Forening" og 1883 formand. I 1884 forhandlede Böhm sig til en overenskomst med "Foreningen af danske bogtrykkere" med forbedrede arbejdsbetingelser og tariffer for typograferne.
1887 mistede Bøhm sit arbejde og da han herefter var blacklistet hos arbejdsgiverne, startede han eget trykkeri i et pigekammer i Ole Suhrsgade, i 1890 flyttede det til Rømersgade 23 hvor det var i 47 år, bl. a. fik det opgaver fra Socialdemokratiet som han havde været medlem af siden 1872. Han døde den 10. marts 1920 og blev begravet på Assistenskirkegård i København. Den tyske præst Lampe hold ligprædikenen hvor han takkede Bøhm fra danske og tyske kammerater.
Ferd. Fjeldsøes Bogtrykkeri blev grundlagt 1857. Det blev drevet i forbindelse med en boghandel hvor bl.a Theodor Gandrup (1819-1875) var medejer. I 1880erne var adressen Kattesundet 12. 1900-tallet: Studiestræde 31? Trykkeriet trykte bl. a. Højesteretstidende som udkom på forlaget Gyldendal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar