11 marts 2024

Havelodder for Smaafolk i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Paa "Arbeidernes Værn"s offentlige Møde i Vinter i "Kjæden" fremsatte Redaktør Fr. Hansen Tanken om ved nævnte Forenings Bistand at iværksætte Udleining af smaa Havelodder i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed. "Værnet"s Bestyrelse optog Tanken, og allerede iaar vil der blive gjort det første Skridt til dens Realisation.

Efter en Række Forundersøgelser af et dertil nedsat Udvalg - bestaaende af Arbeidsmand Clemmensen, Redaktør Fr. Hansen og Dampmøller Nimb - har Hovedbestyrelsen for "Arbeidernes Værn" af Kjøbenhavns Magistrat leiet et Areal paa ca. 5 Tdr. Land gammel Have, der i sin Tid tilhørte Handelsgartner Bonnesen, og som har en ganske fortrinlig Beliggenhed, idet hele Arealet, der danner et Parallelogram, 100 Alen i Breden og ca. 700 Alen t Længden, paa alle Sider er omgivet af grønne Trær. Mod Syd grænser det til Gartner Preislers og den nye Fattiggaards Have, mod Vest til Guldbergsgade ligefor Frederik VII.s Gade, hvor Hovedindgangen findes, mod Nord til Lammefælleden og mod Øst til Sølvgadens Sporvei, hvorfra der ogsaa er Indgang i Nørre Allee Nr. 49.

Hele Arealet er inddelt i Kolonier, der hver især adskilles af en Elmehæk. I Midten af hver Koloni, der herved kommer til at danne en Kvadrat, findes en 80 Alen bred Græsplæne med forskjellige Blomstergrupper og i Midten en 20 Alen høi Flagstang. Udenom Græsplanen er et større Areal beplantet med blomstrende Træer og Buske, saaledes at det danner en stor Lysthave, udenom hvilken der saa er udstykket ca. 54 mindre Havelodder paa 100, 150 og 200 Kv.-Alens Størrelse.

For hvcr 7000 Kv.-Alen, der udleies, vil der blive udlagt over 3000 Kv -Alen Græsplæne, Busketter og Gange til fælles Afbenyttelse; særlig den forholdsvis store Plæne vil sikkert afgive en udmærket Legeplads for de eventuelle Leieres Børn. Ved hver Side af Græsplænen er anbragt Vandhaner, lige som hver enkelt Havelod er omgivet af ca 1 Alen høit Staaltraadshegn.

Jorden er altsammen gravet og renset, saa at Leierne strax kunne saae eller plante i den efter Behag.

Havelodder kunne faaes i alle Størrelser fra 5-10 Kr. pr. 100 Kv.-Alen i aarlig Leie (første Aar regnes dog kun til l. November) og med en Maaneds Opsigelse fra en af Parterne. Leien erlægges forud, ligesom kun Medlemmerne af "Arbeidernes Værn" og "Høires Arbejder- og Vælgerforening" kunne erholde Haver tilleie. Fra Foreningens Side vil der mod et passende Depositum blive leveret enhver Leier en Nøgle til den fælles Indgang fra Guldbergsgade. Om ønskes vil der blive ydet Leierne al mulig fagkyndig Vejledning med Hensyn til Dyrkning af Haverne.

Havelodder anvises paa Stedet daglig fra Kl. 5-8, imorgen (Søndag) fra 10-4. Lejeforholdene ordnes paa "Arbeidernes Værn"s Kontor, Nørregade 45, aabent 8-11 og 4-8.

(Dagens Nyheder 2. maj 1891).


Kolonihave i det Københavnske Haveselskabs anlæg ved Guldbergsgade. 1907. Det kongelige Bibliotek.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar