25 april 2024

Lindevangshjemmet 6/8. (Efterskrift til Politivennen).

 Stiftsdame Frk. Regitze Barner

50 Aar i Menneskekærlighedens Tjeneste

Avisoriginalens uskarpe foto er erstattet af dette. J. Petersen: Regitze Barner. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Dag fylder Stiftsdame, Frk. Regitze Barner, 70 Aar.

Regitze Barner var kun 19 Aar gammel, da det religiøse Gennembrud fandt Sted i hendes Liv. Og Frugten heraf blev en brændende Trang til at afhjælpe Nøden, hvor denne fandtes. Kort efter begyndte hun i Køge, hvor hun boede, at gaa rundt til fattige, syge og til dem, der var kommen paa Kant med Samfundet.

Disse Samfundets udstødte blev ved at leve i hendes Tanke, og da hun i sit 25. Aar kom til København, begyndte hendes offentlige Virksomhed ogsaa med, at hun blev Medlem af Fængselsselskabet og nogle Aar senere Direktrice. Derved kom hun i personlig Forbindelse med Fangerne. Under Arbejdet mellem dem opstod Tanken om det første Hjem, hun grundede, "Lindevangshjemmet", som indviedes i 1878 - et Optagelseshus for 20 unge, straffede Kvinder, som der i to Aar uddannes til Tjenestepiger.

Derefter stiftedes "Foreningen til Børn for enligt stillede Kvinder", for hvilken Frk. Barner nu i 24 Aar har været Forstanderinde.

Men det var ikke blot de unge Kvinder, Frk. Barner ønskede at værne mod de Farer og Fristelser, som truer dem. Trangen til at værne de ældre mod den Forladthed, som ofte formørker deres sidste Aar, levede ogsaa i hendes Hjerte I mange Aar har der i Børnehjemmet hver Juleaften været Fest for henved 100 enlige gamle, og adskillige af dem har hun eller hendes Hjælpersker i Mellemtiden besøgt. Men hun ønskede at gøre mere - og dette Ønske ligger til Grund for det sidste Hjem, hendes varme Energi har rejst, det smukke, anseelige "Vesterled" med sine 22 Lejligheder og sin hyggelige hjemlige Indretning.

Det vilde føre for vidt blot nogenlunde al skildre den store, forskelligartede Virksomhed, Frk. Barner har skabt. Men maa her nøjes med disse løse Antydninger. Saa meget skal endnu blot siges, at naar hun nu fylder 70, betyder det, at hun i 50 Aar eller lidt derover har staaet i Menneskekærlighedens Tjeneste.

*

I Anledning af Fødselsdagen afholdes der i Dag Kl. 11½ i Kvindernes Værnehjem i Helgolandsgade en lille Festlighed, ved hvilken nuværende og tidligere Beboere af Hjemmet vil skænke hende en Buste af Frk. Barner, dets Stifter og Forstanderinde. Busten, der er tilvejebragt ved Indsamling blandt den Kreds af Kvinder, der har været knyttet til Hjemmet, er udført af den norske Billedhuggerinde, Fru Finne Døvle. Talen holdes af Snedkermester, Cathrine Horsbøll. En Sang er skrevet til Festen af Hr. Alfr. Ibsen.

(Dagens Nyheder 28. februar 1904)

Regitze Vilhelmine Lovise Augusta Barner (1834-1911) trak sig tilbage fra alle sine hverv og flyttede permanent til Vallø Slot. Hun er begravet på Vallø Stifts Kirkegård.

På denne side findes en biografi af Hilda Anine Andersen (f. 1885) som opholdt sig på hjemmet 1906. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar